Nkɔmhyɛ A Ɛfa Tiro Ho
1Nkɔmhyɛ a ɛfa Tiro ho:
Tarsis ahyɛn, muntwa adwo!
Efisɛ wɔasɛe Tiro
na wɔannyaw no ofi anaa hyɛngyinabea.
Wufi Kipro asase so
abɛka asɛm akyerɛ wɔn.
2Monyɛ komm, mo nnipa a mowɔ supɔw no so
ne mo Sidon aguadifo a
po so adwumayɛfo ama mo ayɛ adefo.
3Nsu akɛse no so
na aduan fi Sihor nam bae;
Nil ho nnɔbae na ɛyɛɛ Tiro foto,
na ɔbɛyɛɛ amanaman aguadibea.
4Animguase nka wo, Sidon, ne wo, po so abandennen,
efisɛ po akasa se,
“Menkyemee da, na menwoo da;
mentetew mmabarima anaa mmabea da.”
5Sɛ asɛm no du Misraim a,
wobedi yaw wɔ nkra a efi Tiro no ho.
6Muntwa nkɔ Tarsis;
muntwa adwo, mo a mowɔ supɔw no so.
7Eyi ne mo ahosɛpɛw kuropɔn no,
teteete kuropɔn no,
nea wɔatu akɔtena
akyirikyiri nsase so no ana?
8Hena na ɔbɔɔ atirimpɔw yi de tiaa Tiro,
nea ɔkyekyɛ ahenkyɛw,
nea nʼaguadifo yɛ ahenemma,
na nʼadetɔnfo agye din wɔ asase so?
9Asafo Awurade na ɔbɔɔ ne tirimpɔw se,
ɔbɛbrɛ anuonyam mu ahomaso ase
na wabrɛ wɔn a wɔagye din wɔ asase yi so nyinaa ase.
10Yɛ wʼasase so adwuma te sɛnea wɔyɛ wɔ Nil ho no
Tarsis Babea,
efisɛ wunni hyɛngyinabea bio.
11Awurade ama ne nsa so wɔ po no so
ama ahenni ahorow a ɛwɔ hɔ no repopo.
Wahyɛ Kanaan ho mmara se,
wɔnsɛe nʼaban.
12Ɔkae se, “Wʼahurisidi no nso ha ara,
Sidon Babea Ɔbabun a wɔadwerɛw wo!
“Sɔre, twa kɔ Kipro;
hɔ mpo worennya ahotɔ.”
13Monhwɛ Babiloniafo asase no
saa nnipa a mprempren wɔnka hwee no!
Asiriafo ayɛ no
baabi a nweatam so mmoa te;
wosisii wɔn anotua aban bebree,
wodwiriw nʼaban gui
ma ɛdan nnwiriwii.
14Muntwa adwo, Tarsis ahyɛn;
wɔasɛe wʼaban!
15Saa bere no wɔrenkae Tiro mfe aduɔson a ɛyɛ ɔhene nkwanna. Nanso mfe aduɔson akyi no, nea ɛbɛto Tiro no bɛyɛ sɛnea ɛwɔ oguamanfo no dwom mu no:
16“Ma sankuten no so, pase fa kuropɔn no mu,
oguamanfo a wɔnnkae wo;
bɔ sankuten no yiye, to nnwom bebree,
sɛnea wɔbɛkae wo.”
17Mfe aduɔson akyi, Awurade ne Tiro bedi. Ɔbɛsan akodi ne paa sɛ oguamanfo na ɔne ahenni a ɛwɔ asase so nyinaa adi gua. 18Nanso nea obenya ne ne mfaso nyinaa wɔde bɛto hɔ ama Awurade; wɔremmoaboa ano na wɔremfa nsie. Ne mfaso no bɛkɔ wɔn a wɔsom wɔ Awurade anim no nkyɛn, na wɔanya aduan bebree ne ntade pa.
Et budskab om Fønikien
1Et budskab om Tyrus:
Bryd ud i gråd, I mægtige Tarshish-skibe, for Tyrus er ødelagt. Der er ingen havn at komme tilbage til. Da I kom fra Cypern kunne I se ødelæggelsen. 2-3Bliv stumme af sorg, Sidons handelsfolk og I, som bor langs kysten. Jeres skibe sejlede over det store hav. De bragte jer korn fra Egypten. I blev rige på grund af Nildeltaets høst. I var verdens vigtigste handelscentrum. 4Men nu må Sidon, den prægtige havneby, skamme sig over sit tab. Nu jamrer havet23,4 Teksten er uklar, men da fønikerne betragtede havet som en gud, de var afhængige af, er der nok tale om, at havets gud ikke længere kan give dem deres underhold.: „Jeg er som en kvinde uden børn. Mine sønner og døtre er borte.” 5Når Egypten hører, hvordan det er gået Tyrus, bliver der stor sorg. 6I vil jamre, kystboere, og prøve at rejse over til Tarshish. 7Nu ligger jeres ældgamle og engang så blomstrende by i ruiner, den by, hvorfra I drog ud over havet til fjerne egne.
8Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd? 9Herren, den Almægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøje dem, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt. 10Nu må I dyrke jorden, som de gør langs Nilen, for det er forbi med skibshandelen. 11Herren rakte hånden ud over havet, og jordens riger rystede. Han lod fjendtlige folkeslag tilintetgøre Fønikiens fæstning og forsvar.
12Han sagde: „Du ligger ilde tilredt, Sidon, der er intet at juble over mere. Rejs bare over til Cypern, men heller ikke der vil du opleve fred.”
13Det var det kaldæiske rige og ikke assyrerne, der ødelagde Sidon. De byggede angrebstårne, ødelagde byens fæstninger og lagde den i ruiner, så den blev hjemsted for vilde dyr.23,13 Teksten er uklar. 14Græd og sørg, I Tarshish-skibe, som krydser verdenshavene, for jeres havn er ødelagt.
15Tyrus vil blive glemt i 70 år, svarende til en konges levetid. Derefter vil det gå byen som i visen om den prostituerede kvinde:
16Ja, grib din harpe, du glædespige.
Måske vil en mand dig igen berige?
Gå ud i gaderne nok en gang
og istem din gamle elskovssang.
17Efter 70 år vil Herren genrejse Tyrus, men hun vil ikke opføre sig bedre end før. Hun vil vende tilbage til sit gamle erhverv og sælge sin sjæl til alverdens kongeriger. 18Men det, hun tjener på sin forretning, skal ikke længere komme hende selv til gode, men overdrages til Herren og bruges af dem, der tjener ham, så de kan spise sig mætte og klæde sig i fornemt tøj.
