Dwom 105
1Da Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi.
Ma wiase nyinaa nhu nea wayɛ.
2Monto dwom mma no, monto ayeyi dwom mma no;
monka nʼanwonwade no nyinaa.
3Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu;
momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya koma mu anigye.
4Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden no so;
na monhwehwɛ nʼanim bere biara.
5Monkae anwonwade a wayɛ
ne nsɛnkyerɛnne, ne atɛn a obui,
6Abraham mma, Onyankopɔn asomfo,
Yakob mma a wapaw wɔn.
7Ɔyɛ Awurade, yɛn Nyankopɔn.
Nʼahenni da adi wɔ asase so nyinaa.
8Ɔkae nʼapam daa nyinaa,
asɛm a ɔhyɛ maa awo ntoantoaso apem no,
9apam a ɔne Abraham yɛe no,
ntam a ɔka kyerɛɛ Isak no.
10Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara,
de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ.
11Ɔkae se, “Mede Kanaan asase no bɛma wo
sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapade.”
12Ɔkaa eyi bere a na wɔnnɔɔso,
ahɔhokuw ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
13Wofii aman so kɔɔ aman so;
fii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
14Wamma obi anhyɛ wɔn so;
wɔn nti, ɔkaa ahene anim se:
15“Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo;
na monnyɛ mʼadiyifo bɔne bi.”
16Ɔmaa ɔkɔm baa asase no so
na ɔsɛee akwan a wɔfa so nya wɔn aduan nyinaa;
17na ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim,
Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no.
18Wɔde mpokyerɛ guu ne nʼanan,
na wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn hyɛɛ ne kɔn,
19kosii sɛ nea ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu,
kosii sɛ Awurade asɛm no daa no adi sɛ ɔyɛ ɔnokwafo.
20Ɔhene no soma ma wokoyii no;
aman no sodifo gyaa no.
21Ɔyɛɛ no ne fi so wura
nea ɔwɔ nyinaa sodifo,
22sɛ ɔnkyerɛ ne mmapɔmma nea ɔpɛ
na ɔnkyerɛ ne mpanyimfo nyansa.
23Na Israel kɔɔ Misraim;
Yakob kɔtenaa Ham asase so sɛ ɔnanani.
24Awurade maa ne nkurɔfo ase dɔe;
ɔyɛɛ wɔn bebree dodo maa wɔn atamfo,
25wɔn a ɔdan wɔn koma sɛ wɔntan ne nkurɔfo
na wɔmpam nʼasomfo ti so.
26Ɔsomaa ne somfo Mose,
ne Aaron a na wayi no no.
27Wɔyɛɛ ne nsɛnkyerɛnne nwonwaso wɔ wɔn mu,
nʼanwonwade wɔ Ham asase so.
28Ɔsomaa sum, na ɔmaa asase duruu sum,
efisɛ na wɔatew nʼasɛm no so atua.
29Ɔmaa wɔn nsu nyinaa dan mogya,
nam so kum mu mpataa.
30Mpɔtorɔ bɛhyɛɛ asase no so ma,
na wɔhyɛn ɔman no sodifo mpia mu.
31Ɔkasae, na nwansena bebree
ne ntontom baa ɔman no mu baabiara.
32Ɔmaa wɔn osu dan mparuwbo
a anyinam nenam mu wɔ ɔman no nyinaa mu;
33Ɔsɛee wɔn bobe ne borɔdɔma nnua
na obubuu ɔman no so nnua pasaa.
34Ɔkasae, na mmoadabi bae,
tɛwtɛw a wontumi nkan wɔn;
35wɔwee ahabammono biara a ɛwɔ wɔn asase no so,
na wodii wɔn mfuw so nnuan.
36Afei okunkum wɔn asase so mmakan nyinaa,
wɔn mmarimayɛ mu aba a edi kan nyinaa.
37Oyii Israel a ɔso dwetɛ ne sikakɔkɔɔ
fii wɔn mmusuakuw mu a obiara ho antɔ kyima.
38Misraim ani gyei, bere a wɔkɔe,
efisɛ na Israelfo ho hu atɔ wɔn so.
39Ɔtrɛw omununkum mu kataa wɔn so,
na ogya maa wɔn hann anadwo.
40Wobisae, na ɔbrɛɛ wɔn mparuwbo
ɔmaa ɔsoro aduan mee wɔn.
41Obuee ɔbotan mu maa nsu fii mu bae;
na ɛsen faa sare no so sɛ asubɔnten.
42Ɔkaee ne bɔ kronkron bi a
ɔhyɛɛ ne somfo Abraham no.
43Oyii ne nkurɔfo maa wɔn ani gyei;
wɔn a wapaw wɔn no dii ahurusi;
44ɔde amanaman no nsase maa wɔn,
na nea ebinom abrɛ anya no bɛyɛɛ wɔn agyapade
45na wɔahwɛ nʼahyɛde
adi ne mmara so.
Munyi Awurade ayɛ.
Guds undere gennem Israels historie
1.Krøn. 16,8-22
1Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
6I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”
7Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
8Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10Han bekræftede det overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11„Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15„Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
