Dwom 106
1Monkamfo Awurade!
Monna Awurade ase na oye;
na nʼadɔe wɔ hɔ daa.
2Hena na obetumi aka nneɛma akɛse a Awurade ayɛ?
Anaasɛ obetumi aka ne nkamfo awie?
3Nhyira nka wɔn a wɔkɔ so bu atɛntrenee,
na daa wɔyɛ nea eye.
4Awurade, sɛ wuhu wo nkurɔfo mmɔbɔ a kae me,
sɛ wugye wɔn nkwa a, boa me,
5na manya wɔn a wapaw wɔn no yiyedi mu kyɛfa,
na manya wo manfo anigye no mu kyɛfa,
na me ne wʼagyapade no abɔ mu de nkamfo ama wo.
6Yɛayɛ bɔne sɛnea yɛn nenanom yɛe no;
yɛayɛ mfomso na yɛadi atirimɔdensɛm.
7Bere a yɛn nenanom wɔ Misraim no,
wɔannwene wo nsɛnkyerɛnne ho;
wɔankae wʼadɔe bebrebe no,
na wɔtew atua wɔ Po Kɔkɔɔ no ho.
8Nanso ne din nti ogyee wɔn nkwa,
sɛnea ɔbɛda ne tumi kɛse no adi.
9Ɔteɛɛ Po Kɔkɔɔ no ma ɛyowee;
ɔde wɔn faa bun mu te sɛ sare so.
10Ogyee wɔn fii ɔtamfo no nsam;
nea ɔtan wɔn no nsam na oyii wɔn fii.
11Nsu kataa wɔn atamfo so;
na ɔbaako mpo annya nkwa.
12Afei wogyee ne bɔhyɛ no dii
na wɔtoo nʼayeyi nnwom.
13Nanso ntɛm so, wɔn werɛ fii nea wayɛ
na wɔantwɛn nʼagyinatu.
14Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ sare so hɔ,
asase paradada no so na wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛe,
15enti ɔmaa wɔn nea wobisae,
nanso ɔde ɔfɔn yare baa wɔn so.
16Na nsraban mu hɔ wɔn ani beree Mose
ne Aaron a Awurade atew ne ho no.
17Asase mu bue ma ɛmenee Datan
na esiee Abiram asafo no.
18Ogya tɔɔ wɔn akyidifo no mu;
ogyatannaa hyew amumɔyɛfo no.
19Wɔyɛɛ nantwi ba wɔ Horeb
na wɔkotow ohoni a wɔde fagude ayɛ.
20Wɔsesaa wɔn Anuonyam
wɔde nantwinini, a ɔwe sare nsɛsode.
21Wɔn werɛ fii Onyankopɔn a ogyee wɔn nkwa,
nea ɔyɛɛ nneɛma akɛse wɔ Misraim no,
22nsɛnkyerɛnne a ɔyɛɛ wɔ Ham asase so
ne nneɛma a ɛyɛ hu wɔ Po Kɔkɔɔ ho no.
23Enti ɔkae se ɔbɛsɛe wɔn,
nanso Mose a ɔyɛ nea wapaw no no,
sɔre gyinaa Onyankopɔn ne nnipa no ntam;
ɔsrɛ de dwudwoo nʼabufuwhyew no ano sɛnea ɔrensɛe wɔn.
24Afei wɔn ani ansɔ asase fɛfɛ no;
na wɔannye ne bɔhyɛ no anni.
25Wonwiinwii wɔ wɔn ntamadan mu
na wɔanyɛ osetie amma Awurade.
26Enti ɔmaa ne nsa so kaa ntam kyerɛɛ wɔn se
ɔbɛma wɔatotɔ wɔ sare no so,
27ɔbɛma wɔn asefo atotɔ wɔ amanaman mu
na wabɔ wɔn ahwete nsase nyinaa so.
28Wɔde wɔn ho bɔɔ Baal-Peor ho
na wodii afɔrebɔde a wɔde ama anyame a wonni nkwa;
29wɔde wɔn atirimɔdensɛm hyɛɛ Awurade abufuw
na ɔyaredɔm sii wɔn mu.
30Na Pinehas sɔre dii akagyinamu,
na wosiw ɔyaredɔm no ano.
31Wɔde eyi yɛɛ trenee maa no
wɔ awo ntoatoaso a enni awiei a ɛbɛba no mu.
32Meriba nsu ho nso, wɔhyɛɛ Awurade abufuw,
na wɔn nti, ɔhaw baa Mose so,
33efisɛ wɔtew Onyankopɔn Honhom anim atua,
na asɛm a wannwene ho fii Mose anom.
34Wɔansɛe nnipa no
sɛnea Awurade hyɛɛ wɔn no,
35nanso wɔde wɔn ho frafraa amanaman no
yɛɛ nneɛma a wɔyɛ no bi.
36Wɔsom wɔn ahoni,
na ɛbɛyɛɛ afide maa wɔn.
37Wɔde wɔn mmabarima
ne wɔn mmabea bɔɔ afɔre maa abosom.
38Wɔkaa mogya a edi bem gui,
wɔn mmabarima ne wɔn mmabea mogya a
wɔde bɔɔ afɔre maa Kanaan ahoni no
maa asase no ho guu fi.
39Wɔde nea wɔyɛɛ no guu wɔn ankasa ho fi;
wɔnam nea wɔyɛɛ no so bɔɔ aguaman.
40Enti Awurade bo fuw ne nkurɔfo;
na okyii nʼagyapade.
41Ɔdan wɔn maa amanaman no,
na wɔn atamfo dii wɔn so.
42Wɔn atamfo hyɛɛ wɔn so
na wɔkaa wɔn hyɛɛ wɔn tumi ase.
43Mpɛn bebree, Awurade gyee wɔn,
nanso wɔkɔɔ so tew atua
na wɔsɛe wɔ wɔn bɔne mu.
44Nanso ohuu wɔn ahohiahia
bere a wosu frɛɛ no no.
45Wɔn nti ɔkaee nʼapam no,
na ofii nʼadɔe kɛse no mu huu wɔn mmɔbɔ.
46Ɔmaa asodifo a wɔafa wɔn nnommum no
nyaa ahummɔbɔ maa wɔn.
47Gye yɛn, Awurade yɛn nkwagye Nyankopɔn,
na boaboa yɛn ano fi amanaman so,
na yɛada wo din kronkron no ase,
na yɛde nkamfo ahyɛ wo anuonyam.
48Ayeyi nka Awurade, Israel Nyankopɔn,
emfi mmeresanten nkosi nnasanten.
Momma nnipa no nyinaa nka se, “Amen!”
Monkamfo Awurade.
Herrens trofasthed imod sit folk
1Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
2Hvem har tal på alle hans undere?
Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
3Velsignede er de, der gør det gode,
de, der altid handler ret.
4Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
giv også mig del i dine goder.
5Lad mig se dit folk få fremgang,
lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
juble med det folk, som tilhører dig.
6Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
vi har begået fejl og handlet forkert.
7Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
og for at vise sin magt for verden.
9Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
og folket kunne gå tørskoet over.
10Han frelste dem fra deres fjender,
friede dem fra egypternes had.
11Vandet skyllede hen over forfølgerne,
så de druknede alle som en.
12Da troede folket på Guds løfter
og brød ud i lovsang til ham.
13Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
de holdt op med at søge hans vilje.
14I ørkenen krævede de kød at spise,
de udfordrede Guds tålmodighed.
15Han gav dem, hvad de forlangte,
men straffede dem også for deres oprør.
16Nogle i lejren blev misundelige på Moses
og på Aron, Guds udvalgte præst.
17Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18Ild for ned fra himlen
og fortærede dem, der gjorde oprør.
19Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
de tilbad en afgud af metal.
20De byttede Guds herlighed bort
for et billede af et dyr, der æder græs.
21De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
han, som reddede dem på forunderlig vis.
22Tænk på de mirakler, han udførte,
de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
for de troede ikke på Guds løfte.
25De sad bare i deres telte og surmulede
og ville slet ikke høre på Herrens ord.
26Derfor svor han højt og helligt,
at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
og gøres til flygtninge i fremmede lande.
28Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29Deres opførsel krænkede Herren dybt,
og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
og det gjorde, at plagen holdt op.
31Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
og det vil han altid blive husket for.
32Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
og Moses faldt i unåde hos Herren.
33De gjorde ham nemlig så oprørt,
at han talte i vrede og handlede overilet.
34De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
som Herren havde befalet dem at udrydde.
35De giftede sig tilmed ind i deres familier,
lærte sig deres ugudelige skikke,
36så de dyrkede de fremmedes afguder
og derved blev skyld i deres egen ulykke.
37De ofrede både deres sønner og døtre
til de fremmede folkeslags guder.
38Fordi de myrdede uskyldige børn
og ofrede dem til afguderne,
blev landet besmittet af det udgydte blod.
39Guds folk var blevet urent i hans øjne,
deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41Han overgav dem i fremmedes vold,
deres fjender undertrykte dem.
42De gjorde livet surt for dem
og kuede dem på alle måder.
43Gang på gang befriede Herren sit folk,
men de blev ved med at gøre oprør
og falde dybere og dybere i synd.
44Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
han hørte deres råb om nåde.
45Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46Han sørgede for, at de fremmede herskere
fik medlidenhed med dem.
47Vor Herre og Gud, frels os!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
48Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
Halleluja!
