Hiob Bua Sofar
1Na Hiob buae se,
2“Akyinnye nni ho, mo ne nnipa no
na muwu a na nyansa asa!
3Nanso mewɔ adwene sɛ mo ara
monnsen me.
Hena na onnim saa nneɛma yi nyinaa?
4“Mayɛ aserewde ama me nnamfonom,
mefrɛɛ Onyankopɔn na obuae,
aserewde teta bi, nanso meteɛ na me ho nni asɛm.
5Nnipa a wɔn ho tɔ wɔn no bu amanehunu animtiaa
sɛnea wobu wɔn a wɔn nan rewatiri no awiei animtiaa no.
6Wɔmmfa wɔn nsa nka akorɔmfo ntamadan,
na wɔn a woyi Onyankopɔn abufuw wɔ bammɔ
na Onyankopɔn bɔ nea ɔde ma wɔn ho ban.
7“Bisa mmoa no, na wɔbɛkyerɛ wo
anaasɛ wim nnomaa no, na wɔbɛka akyerɛ wo
8anaasɛ kasa kyerɛ asase, na ɛbɛkyerɛ wo,
anaasɛ ma po mu mpataa nka nkyerɛ wo.
9Wɔn nyinaa mu hena na onnim sɛ
Awurade nsa na ayɛ eyi.
10Ne nsam na abɔde nyinaa home wɔ
ne adesamma nyinaa home.
11So aso nsɔ nsɛm nhwɛ
sɛnea tɛkrɛma ka aduan hwɛ no ana?
12Wonnya nyansa mfi mpanyin nkyɛn,
na ɛnyɛ onyinkyɛ na ɛde ntease ba ana?
13“Nyansa ne tumi yɛ Onyankopɔn de;
afotu ne ntease yɛ ne dea.
14Nea obubu gu no, obiara rentumi nsi;
nea ɔde no to afiase no, obiara rentumi nyi no.
15Sɛ ɔma osu gyae tɔ a, asase no so yɛ wosee;
sɛ ogyaa osutɔ mu a, ɛsɛe asase no.
16Ahoɔden ne nkonimdi yɛ ne de
osisifo ne nea wosisi no no nso yɛ ne de.
17Ɔpa afotufo ho ntama ma wɔkɔ
na ɔma atemmufo yɛ nkwasea.
18Ɔworɔw ahemfo nkyehama
na ɔde abɔso bɔ wɔn asen.
19Ɔpa asɔfo ho ntama,
na otu nnipa a wɔn ase atim akyɛ gu.
20Ɔka afotufo a wogye wɔn di no kasaboa hyɛ,
na ogye mpanyimfo nhumu.
21Ɔde animguase gu atitiriw so
na otintim gye ahoɔdenfo nsam akode.
22Ɔda sum mu nneɛma a ahintaw adi
na ɔde sum kabii ba hann mu.
23Ɔyɛ aman akɛse, na ɔsɛe wɔn;
ɔtrɛw aman mu, na ɔhwete wɔn mu.
24Ogye wiase akannifo adwene fi wɔn nsam;
na ɔma wokyinkyin asase wosee a ɔkwan nna so so.
25Wɔkeka wɔ sum mu a wonni kanea;
na ɔma wɔtɔ ntintan sɛ asabowfo.”
Jobs fjerde tale: Et svar til Zofar
1Hertil svarede Job:
2„I er så kloge og har svar på alt!
Hvor trist, at visdommen skal uddø med jer!
3Men jeg er nu heller ikke uden forstand,
jeg står ikke tilbage for jer i noget.
Der er jo intet nyt i det, I har sagt.
4Jeg er en retskaffen og retsindig mand.
Når jeg beder til Gud, svarer han mig.
Alligevel håner mine venner mig.
5Det er nemt nok at foragte dem, der har problemer,
når man ikke selv har nogen.
Hvorfor sparker I til en mand, der ligger ned?
6Røvere lever i fred,
de, der trodser Gud, er i sikkerhed.
De tror kun på sig selv og deres egen styrke.
7Du kan lære noget af dyrene!
Fuglene kan fortælle dig det,
8krybdyrene på landjorden ved det,
fiskene i havet kan forklare det for dig.
9De ved alle som en,
at Herren har skabt det hele.
10Han holder enhver skabning i sin hule hånd,
et menneskes liv afhænger af ham.
11Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
12Visdom søger man hos de ældre,
for livserfaring kommer med årene.
13Gud er kilden til al visdom og magt,
hos ham får man indsigt og gode råd.
14Hvad han bryder ned, kan ikke bygges op.
Hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
15Holder han regnen tilbage, bliver jorden til ørken.
Slipper han uvejret løs, bliver der oversvømmelse.
16Visdom og styrke finder du hos ham.
Både bedrageren og den bedragne er i hans magt.
17Han kan sætte samfundets ledere fra magten
og fratage dommere deres ret til at dømme.
18Han kan fjerne konger fra tronen
og gøre dem til slaver i stedet.
19Han kan fratage præster deres tjeneste
og sætte mægtige mænd fra magten.
20Han kan gøre de bedste rådgivere målløse
og fratage de kloge deres tænkeevne.
21Han kan ydmyge de stolte fyrster
og afvæbne de stærke krigere.
22Han kan bringe lys ind i de mørkeste afkroge
og afsløre de dybeste hemmeligheder.
23Han kan gøre nationer stærke,
men også opløse dem igen.
Han kan udvide et lands grænser,
men også sprede befolkningen for alle vinde.
24Han kan berøve regenter deres sunde fornuft
og lade dem vakle rundt i en vejløs ørken,
25så de famler sig frem i mørket uden lys,
raver omkring som berusede.
