Ezekiels Bog 26:1-21
Profetier mod Tyrus
I det 11. år af vores eksil, på den første dag i måneden,26,1 Månedens navn er sandsynligvis faldet ud ved en fejlkopiering. sagde Herren til mig:
„Du menneske, Tyrus godtede sig over Jerusalems fald og mente, at byens ødelæggelse ville blive til gavn for deres handel. Derfor siger Gud Herren: Jeg vender mig imod dig, Tyrus, og lader fremmede folk skylle ind over dig, som havets bølger slår ind over din kyst. De ødelægger dine mure og river dine fæstningsværker ned. Jeg fejer støvet bort, så kun den nøgne klippe er tilbage. Du bliver en ubeboet ø, en tørreplads for fiskernes net. Jeg har talt, siger Gud Herren. Du bliver bytte for fremmede folkeslag, og dine forstæder på fastlandet falder i krigen. Da vil du indse, at jeg er Herren.
Jeg sender Nebukadnezar, Babylons store konge, imod dig fra nord med en mægtig hær af ryttere og stridsvogne. Først falder småbyerne på fastlandet. Så laver han angrebsramper imod dig, bygger belejringsvolde og løfter et lag af skjolde. Rambukke vil bryde dine mure ned og jernstænger brække dine tårne i stykker. Hestenes hove vil rejse en støvsky, der dækker byen, og murene vil skælve ved larmen fra stridsvognene og hestene, når de kører ind gennem hullet i bymuren. Rytterne vil storme frem i dine gader og sable befolkningen ned med deres sværd. Alle dine store stenstøtter bliver væltet omkuld. Man plyndrer dig for alt af værdi, ødelægger dine prægtige huse og jævner dem med jorden. Stenene og tømmeret havner i havet, ja, selv støvet bliver fejet væk. Det er slut med at synge muntre sange og spille sød musik, citeren forstummer. Du bliver til en ubeboet ø, en tørreplads for fiskernes net. Aldrig igen skal du genopbygges, for jeg, Herren, har talt, og mit ord står ved magt.
Hele kystområdet vil blive rystet, når de hører om de mange sårede og faldne. Alle fyrsterne langs kysten vil stige ned fra deres troner og lægge deres fornemme kåber til side. De vil sætte sig på jorden i rædsel og ryste af angst. De vil sørge over dig og synge denne klagesang:
‚Åh, du mægtige havneby, havets hersker.
Du nød stor respekt, men nu er du sunket i grus.
Dit fald får kystlandet til at skælve.
De mange øer ryster på hovedet i vantro fortvivlelse.’
Herren siger: Jeg lægger dig øde som de andre byer, der blev jævnet med jorden. Du bliver overskyllet af havet og skjult under bølgernes brus. Du sendes i graven til fortidens folk, der for længst sank ned i underverdenen. Der kan du ligge blandt gamle ruiner, for du vil aldrig mere blive beboet og opleve det pulserende liv. Undergangen rammer dig pludselig, og så eksisterer du ikke mere. Selvom man vil søge efter dig, finder man dig aldrig igen, siger Gud Herren.”
Ezekiels Bog 27:1-36
En klagesang over Tyrus
Herren sagde til mig: „Du menneske, syng følgende klagesang over Tyrus, den store havneby, der driver handel med et utal af lande. Hør hvad Herren siger:
Tyrus, du praler af din skønhed,
du ser dig selv som et fornemt skib.27,3 Da Tyrus var bygget på en lille ø tæt ved fastlandet, er sammenligningen med et skib naturlig.
Du hersker på de store have,
skibstømrerne frembragte et mesterværk.
Dine planker var af fyrretræ fra Hermonbjerget,
din mast var et cedertræ fra Libanons skove.
Dine årer blev udskåret af egetræ fra Bashan,
dækket var af buksbom fra Cypern med indlagt elfenben.27,6 Teksten er uklar, og ordet „elfenben” er sandsynligvis indført ved en kopieringsfejl.
Sejlene var lavet af linned fra Egypten,
vævet i flotte farver og mønstre.
Soltaget var vævet i rødt med kostbart purpur,
hentet fra Elishas land.27,7 Enten Cypern eller det græske ørige, se 1.Mos. 10,4.
Dine roere kom fra Sidon og Arvad,
men skibsofficererne var dine egne folk.
Eksperter og bødkere fra Byblos
var parate til at udbedre revner og huller.
Handelsskibe fra hele verden
handlede med deres varer hos dig.
Folk fra Persien, Lydien og Libyen
tjente i din hær som heltemodige krigere.
Deres hjelme og skjolde var et imponerende syn,
de gav dig berømmelse og ære.
Folk fra Arvad stod vagt på din mur,
dine egne tapre krigere bemandede fæstningstårnene.
Skjoldene hang i rad og række på muren
og gjorde din skønhed fuldkommen.
Helt fra Tarshish kom der handelsfolk for at købe dine varer og betale med sølv, jern, tin eller bly. Købmænd fra Grækenland, Tubal og Meshek bragte dig slaver og bronzekar. Fra Bet-Togarma27,14 Et område i det nuværende østlige Tyrkiet, se også 1.Mos. 10,3. kom arbejdsheste, krigsheste og muldyr.
Folk fra Dedan transporterede varer fra de mange kystlande, som var dine handelspartnere. De betalte med ibenholt og elfenben. Aram sendte handelsfolk for at opkøbe dine varer. De bragte ædelsten, purpurfarver, broderier og fintvævet linned, koralsmykker og rubiner. Juda og de byer, som engang udgjorde kongeriget Israel, sendte købmænd med hvede fra Minnit, foruden kager, honning, olie og balsam. Folk fra Damaskus kom også og bragte vin fra Helbon samt hvid uld i bytte for mange slags varer. Grækere fra Uzal kom med smedejern, kassia og kalmus, og fra Dedan kom man med kostbare sadeltæpper.
Arabere og Kedars stormænd kom med lam, væddere og geder. Opkøbere fra Saba og Oman gav krydderier, ædelsten og guld i bytte for dine varer. Der kom varer fra Karan, Kalne og Eden, og handelsfolk fra Saba bragte ting fra Ashur og Kilmad: smukke purpurfarvede og broderede klæder, kapper og stoffer, farvede tæpper med flettede snore af høj kvalitet. Det var de store Tarshish-skibe, der skabte din handel og rigdom.
Du var selv som et tungtlastet skib
midt ude på det store hav.
Slaverne roede ud i rum sø,
hvor østenstormen knuste dig.
Du led skibbrud og mistede alting:
dine kostbare varer, al din rigdom,
dine roere og søfolk,
skibstømrere og handelsmænd,
soldater og passagerer.
Alt sank i dybet på ulykkens dag.
Ved dine sømænds dødsskrig
ryster fastlandet af skræk.
Alle rorkarle går fra borde,
alle søfolk bliver på land.
De græder og sørger over din skæbne,
fortvivlet kaster de jord på hovedet,
i sorg rager de håret af
og klæder sig i sæk og aske.
De klager hjerteskærende,
tynget af sorg og gru.
De synger en dødsklage over dig:
‚Var der nogensinde en by som Tyrus,
der nu ligger tavs i ruiner?’
Dine varer blev værdsat af mange nationer,
jordens konger blev rige på grund af dig.
Men du led skibbrud derude på havet,
både varer og mandskab sank ned i dybet.
Kystlandene er chokerede over din skæbne,
kongerne græmmer sig og blegner af skræk.
Alverdens handelsfolk fløjter i forundring
over din totale og endelige udslettelse.”
