Èsì Jobu
1Ìgbà náà ni Jobu sì dáhùn wí pé:
2“Àní lónìí ni ọ̀ràn mi korò;
ọwọ́ mí sì wúwo sí ìkérora mi.
3Háà! èmi ìbá mọ ibi tí èmí ìbá wá
Ọlọ́run rí, kí èmí kí ó tọ̀ ọ́ lọ sí ibùgbé rẹ̀!
4Èmi ìbá sì to ọ̀ràn náà níwájú rẹ̀,
ẹnu mi ìbá sì kún fún àròyé.
5Èmi ìbá sì mọ ọ̀rọ̀ tí òun ìbá fi dá
mi lóhùn; òye ohun tí ìbáwí a sì yé mi.
6Yóò ha fi agbára ńlá bá mi wíjọ́ bí?
Àgbẹdọ̀, kìkì pé òun yóò sì kíyèsi mi.
7Níbẹ̀ ni olódodo le è bá a wíjọ́,
níwájú rẹ̀ bẹ́ẹ̀ ni èmi yóò sì bọ́ ni ọwọ́ onídàájọ́ mi láéláé.
8“Sì wò ó, bí èmi bá lọ sí iwájú,
òun kò sí níbẹ̀, àti sí ẹ̀yìn, èmi kò sì rí òye rẹ̀:
9Ni apá òsì bí ó bá ṣiṣẹ́ níbẹ̀, èmi kò rí i,
ó fi ara rẹ̀ pamọ́ ni apá ọ̀tún, tí èmi kò le è rí i.
10Ṣùgbọ́n òun mọ ọ̀nà tí èmi ń tọ̀,
nígbà tí ó bá dán mí wò, èmi yóò jáde bí wúrà.
11Ẹsẹ̀ mí ti tẹ̀lé ipasẹ̀ ìrìn rẹ̀;
ọ̀nà rẹ̀ ni mo ti kíyèsi, tí ń kò sì yà kúrò.
12Bẹ́ẹ̀ ni èmi kò padà sẹ́yìn kúrò nínú òfin ẹnu rẹ̀,
èmi sì pa ọ̀rọ̀ ẹnu rẹ̀ mọ́ ju oúnjẹ òòjọ́ lọ.
13“Ṣùgbọ́n onínú kan ni òun, ta ni yóò sì yí i padà?
Èyí tí ọkàn rẹ̀ sì ti fẹ́, èyí náà ní í ṣe.
14Nítòótọ́ ohun tí a ti yàn fún mi ní í ṣe;
ọ̀pọ̀lọpọ̀ irú ohun bẹ́ẹ̀ ni ó wà ní ọwọ́ rẹ̀.
15Nítorí náà ni ara kò ṣe rọ̀ mí níwájú rẹ̀;
nígbà tí mo bá rò ó, ẹ̀rù a bà mi.
16Nítorí pé Ọlọ́run ti pá mi ní àyà,
Olódùmarè sì ń dààmú mi.
17Nítorí tí a kò tí ì ké mi kúrò níwájú òkùnkùn,
bẹ́ẹ̀ ni kò pa òkùnkùn biribiri mọ́ kúrò níwájú mi.
Jobs ottende tale: Et svar til Elifaz
1Hertil svarede Job:
2„Jeg må stadig klage i min håbløshed,
for Guds hårde straf får mig til at stønne.
3Kunne jeg dog bare få Gud i tale,
træde frem for hans trone,
4forklare ham mit syn på sagen,
og fremlægge mine argumenter,
5så kunne jeg få at vide, hvad han mener,
og prøve at forstå hans svar.
6Ville den almægtige Gud bare tromle mig ned?
Nej, han ville høre efter, hvad jeg havde at sige.
7Med ham som dommer får man en fair behandling,
og jeg tror bestemt, han ville frifinde mig.
8Men går jeg mod øst, finder jeg ham ikke.
Går jeg mod vest, er han heller ikke der.
9Mod nord kan jeg ikke få øje på ham,
mod syd kan jeg ikke finde hans spor.
10Men han kender mit liv og mine gerninger,
jeg ville bestå hans prøve med glans.
11Trofast har jeg fulgt i hans fodspor,
vandret den vej, han har anvist.
12Jeg har ikke overtrådt hans befalinger,
men bevaret hans ord i mit hjerte.
13Men hvem kan standse Gud?
Han fører det igennem, han har sat sig for.
14Han handler med mig efter sin plan,
og hvem ved, hvad han mere har i sinde?
15Er det så sært, at jeg frygter ham,
at jeg gruer ved tanken om, hvad han kan gøre?
16Gud har taget alt modet fra mig,
den Almægtige gør mig bange.
17Men jeg kan ikke bare holde min mund,
fordi jeg sidder i et mørkt fangehul.
