เฉลยธรรมบัญญัติ 14 – TNCV & BPH

Thai New Contemporary Bible

เฉลยธรรมบัญญัติ 14:1-29

อาหารที่ไม่เป็นมลทิน และอาหารที่เป็นมลทิน

(ลนต.11:1-23)

1ท่านทั้งหลายเป็นบุตรของพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่าน ฉะนั้นเมื่อท่านไว้ทุกข์ให้ผู้ตาย อย่าเชือดเนื้อเถือหนังตัวเองหรือโกนหัว 2ท่านเป็นประชาชาติบริสุทธิ์แด่พระยาห์เวห์พระเจ้าของท่าน องค์พระผู้เป็นเจ้าทรงเลือกสรรท่านจากประชาชาติทั้งหลายบนพื้นโลกให้เป็นกรรมสิทธิ์ล้ำค่าของพระองค์

3อย่ารับประทานสิ่งใดๆ ซึ่งน่าขยะแขยง 4สัตว์ต่อไปนี้ท่านรับประทานได้ คือ วัว แกะ แพะ 5กวาง ละมั่ง เก้ง แพะป่า สมัน โครำขาว และแกะภูเขา 6ท่านรับประทานสัตว์ที่มีกีบแยกและเคี้ยวเอื้องได้ 7แต่อย่ารับประทานสัตว์ใดที่ไม่มีคุณสมบัติครบทั้งสองข้อนี้ ฉะนั้นอย่ารับประทานอูฐ กระต่าย กระจงผา ซึ่งเคี้ยวเอื้องแต่กีบไม่แยก สัตว์เหล่านี้เป็นมลทินตามระเบียบพิธีสำหรับท่าน 8อย่ารับประทานหมู ซึ่งแม้กีบแยกแต่ไม่เคี้ยวเอื้อง และอย่าแตะต้องซากของสัตว์เหล่านี้

9ท่านรับประทานสัตว์น้ำทั้งปวงที่มีครีบและเกล็ดได้ 10ท่านอย่ารับประทานสัตว์น้ำชนิดอื่นๆ ที่ไม่มีครีบและเกล็ดเพราะถือว่าเป็นมลทินสำหรับท่าน

11ท่านรับประทานสัตว์ปีกทั้งหลายที่ไม่เป็นมลทินได้ 12แต่นกเหล่านี้ท่านอย่ารับประทานคือ นกอินทรี แร้งหนวดแพะ แร้งดำ 13เหยี่ยวแดง เหยี่ยวดำ เหยี่ยวปีกแหลมพันธุ์ต่างๆ 14กาพันธุ์ต่างๆ 15นกเค้าใหญ่ นกเค้า นกนางนวล เหยี่ยวพันธุ์ต่างๆ 16นกฮูก นกทึดทือ นกแสก 17นกเค้าป่า นกออก นกกาน้ำ 18นกกระสา นกยางพันธุ์ต่างๆ นกกะรางหัวขวาน และค้างคาว

19แมลงมีปีกเป็นมลทินสำหรับท่าน อย่ารับประทานเลย 20ส่วนสัตว์มีปีกที่ไม่เป็นมลทิน ท่านรับประทานได้

21อย่ารับประทานสัตว์ที่ตายเอง ท่านอาจจะยกหรือขายให้คนต่างด้าวที่อาศัยในเมืองของท่าน เขารับประทานได้ ส่วนท่านอย่ารับประทานเพราะท่านเป็นชนชาติบริสุทธิ์แด่พระยาห์เวห์พระเจ้าของท่าน

อย่าต้มลูกแพะในน้ำนมแม่ของมัน

บทบัญญัติเรื่องสิบลด

22จงแยกหนึ่งในสิบของผลิตผลทั้งหมดจากไร่นาของท่านในแต่ละปีไว้ต่างหาก 23จงนำสิบลดนี้มารับประทานต่อหน้าพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่านในที่ซึ่งพระองค์จะทรงเลือกเป็นที่สถาปนาพระนามของพระองค์ คือสิบลดจากเมล็ดข้าว เหล้าองุ่นใหม่ น้ำมัน และลูกหัวปีจากฝูงแพะแกะและฝูงวัว เพื่อท่านจะได้เรียนรู้ที่จะยำเกรงพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่านเสมอ 24หากที่นั่นไกลมากและพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่านทรงอวยพรท่าน และท่านไม่สามารถขนสิบลดมา (เนื่องจากสถานที่ซึ่งองค์พระผู้เป็นเจ้าทรงเลือกเป็นที่สถาปนาพระนามนั้นอยู่ไกลมาก) 25ท่านก็จงแลกสิบลดเป็นเงินแล้วนำมายังสถานที่ซึ่งพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่านจะทรงเลือก 26จงใช้เงินนั้นซื้อสิ่งใดก็ได้ที่ท่านต้องการ ไม่ว่าจะเป็นวัว แกะ เหล้าองุ่นใหม่ หรือเครื่องดื่มอื่นๆ ที่ได้จากการหมัก หรือสิ่งของอื่นๆ ที่ท่านต้องการ แล้วท่านและครอบครัวจะรับประทานด้วยความปีติยินดีต่อหน้าพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่าน 27อย่าละเลยคนเลวีในเมืองของท่าน เพราะพวกเขาไม่ได้รับส่วนแบ่งหรือมีกรรมสิทธิ์ของตน

28ทุกปลายปีที่สามจงนำสิบลดทั้งหมดของพืชผลของปีนั้นมาสะสมไว้ในเมืองของท่าน 29เพื่อชนเลวี (ผู้ซึ่งไม่มีส่วนแบ่งหรือกรรมสิทธิ์ของเขา) คนต่างด้าว ลูกกำพร้าพ่อ และหญิงม่ายที่อยู่ในเมืองของท่านจะได้รับประทานอย่างอิ่มหนำ แล้วพระยาห์เวห์พระเจ้าของท่านจะทรงอวยพรท่านในการงานทุกอย่างที่ท่านทำ

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 14:1-29

Om at være indviet til Herren

1I er Guds børn. Derfor må I ikke snitte jer selv til blods eller barbere ansigtshåret14,1 Ifølge Jer. 41,5 var det et tegn på sorg at snitte sig selv og barbere skægget af, muligvis også øjenbrynene. Skikken var forbundet med afgudsdyrkelse og derfor forbudt for Israels folk. Teksten her taler ikke direkte om skægget, men om håret foran på hovedet, altså på ansigtet. af for at vise jeres sorg over en, der er død, sådan som de andre folkeslag gør. 2Nej, I skal være et helligt folk, indviet til Herren alene, for han har udvalgt jer blandt alle folk på jorden til at være hans ejendomsfolk.

3I må ikke spise urene dyr, 4men I må gerne spise okser, får, geder, 5hjorte, gazeller, antiloper, rådyr, stenbukke og bjerggeder.

6Alle dyr, der tygger drøv og har spaltede klove, må I spise, 7men alle andre dyr må I ikke spise. Derfor må I ikke spise kameler, harer og klippegrævlinger, for de tygger drøv, men de har ikke spaltede klove.

8I må heller ikke spise svin, for de har spaltede klove, men de tygger ikke drøv og er derfor urene. I må ikke engang røre den slags dyr, når de er døde.

9Alle fisk med finner og skæl må I spise, 10alle andre dyr, der lever i vandet, skal I regne for urene.

11-18Alle fugle må I spise, bortset fra følgende som er urene: ørne, gribbe, fiskeørne, de forskellige falke- og høgearter, krager og ravne, strudse, måger, skarver, ibiser, rørhøns, ørkenugler, storke, de forskellige hejrearter og hærfugle.14,11-18 Betydningen af nogle af de hebraiske navne for fuglearter kendes ikke med sikkerhed. Flagermus må I heller ikke spise.

19Alle insekter med vinger er urene og må derfor ikke spises, 20men de dyr med vinger, som er rene, må I gerne spise.14,20 Ifølge 3.Mos. 11,20-23 er alle insekter urene og må ikke spises, bortset fra græshopper, der ikke regnes for insekter, men vingede væsener på linie med de småfugle, der ikke er rovdyr.

21Spis ikke selvdøde dyr, men sælg dem eventuelt til de fremmede iblandt jer, så de kan spise dem. Men I må ikke selv spise den slags, for I er et helligt folk, indviet til Herren jeres Gud.

Kog ikke et gedekid i mælk fra dets mor.

Om tiende

22Hvert år skal I give en tiendedel af jeres høst til Herren. 23Bring din tiende til det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom og hold festmåltid der. Det gælder tiende af korn, ny vin og olivenolie samt de førstefødte husdyr. Formålet med at give tiende er, at I derved skal lære at sætte Gud på førstepladsen i jeres liv. 24Hvis helligdommen ligger så langt borte, at det er for besværligt at bringe tienden dertil, 25kan I sælge de varer, I ellers skulle have givet i tiende, og rejse op til helligdommen med pengene 26og dér købe en okse, et får, noget vin eller øl, så I sammen med jeres husstand kan feste for Herrens ansigt. 27Glem ikke levitterne iblandt jer. Inviter dem med og del maden med dem, for de har ikke fået tildelt jord som jer andre.

28Hvert tredje år skal I samle tienden på et bestemt sted i byen 29og dele den ud mellem de jordløse levitter, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer, så de kan komme og spise sig mætte. Da vil Herren, jeres Gud, velsigne jer i jeres arbejde.