Ježíš vstává z mrtvých
1Na úsvitu neděle se Marie Magdaléna a ta druhá Marie vypravily k hrobu. 2Nastalo silné zemětřesení. Boží anděl sestoupil s nebe, odvalil kámen a sedl si na něj. 3Zářil jako blesk a jeho oděv byl bílý jako sníh. 4Strážci byli tak vyděšeni, že se nemohli ani hnout. 5Anděl promluvil k ženám: „Nebojte se, vím, že hledáte Ježíše, který byl ukřižován. 6Ale on tu již není, vstal opět k životu, jak to předpověděl. Pojďte se podívat do hrobu. 7A teď si pospěšte a řekněte jeho učedníkům, že vstal z mrtvých a jde napřed do Galileje, kde ho uvidíte. To jsem vám měl vyřídit.“
Ježíš se zjevuje ženám
8S bázní, a přece s velkou radostí opustily ženy rychle hrob a běžely to oznámit učedníkům. 9Na cestě se setkaly se samým Ježíšem. Pozdravil je a ony padly na kolena a objímaly jeho nohy. 10Ježíš jim řekl: „Nebojte se, jen jděte za mými bratry a řekněte jim, ať jdou do Galileje a tam se setkáme.“
Náboženští vůdcové podplácejí stráž
11Po odchodu žen se někteří strážci odebrali do města, aby ohlásili velekněžím všechno, co se stalo. 12-13Ti hned svolali poradu s ostatními židovskými představiteli, aby se dohodli, co dělat. Potom štědře podplatili vojáky, aby mluvili shodně s nimi: „V noci jsme usnuli, a zatímco jsme spali, přišli Ježíšovi učedníci a ukradli jeho tělo.“
14Pak vojákům slíbili, že doslechne-li se o tom místodržitel, uchlácholí ho a postarají se, aby z toho vyvázli bez nepříjemností. 15Vojáci si tedy vzali peníze a rozhlašovali, k čemu byli navedeni. Tato verze se mezi židy rozšířila, takže tomu věří dodnes.
Ježíš dává velké pověření
16Jedenáct apoštolů šlo do Galileje, na horu, kterou Ježíš určil jako místo setkání. 17Tam ho uviděli, klaněli se mu, ale někteří pochybovali, že to je skutečně on. 18Ježíš jim řekl: „Je mi dána veškerá moc na nebi i na zemi. 19Proto jděte a získávejte mi následovníky ve všech národech, křtěte je ve jméno Otce, Syna i Ducha svatého. 20Veďte tyto nové učedníky k tomu, aby poslouchali všechny příkazy, které jsem vám dal. A spoléhejte na to, že já jsem vždy s vámi až do konce světa.“
Jesus genopstår
Mark. 16,1-8; Luk. 24,1-12; Joh. 20,1
1Da sabbatten var forbi, og det var ved at blive lyst søndag morgen, begav Maria Magdalene og den anden Maria sig på vej ud for at se til graven.
2Pludselig rystede jorden voldsomt. En engel var nemlig kommet ned fra himlen, havde rullet stenen bort fra graven og sat sig på den. 3Hans klæder var blændende hvide, og han udstrålede et stærkt lys. 4Vagterne rystede af skræk og faldt lamslåede til jorden.
5Da kvinderne nåede derhen, sagde englen til dem: „I skal ikke være bange! Jeg ved, at I søger efter Jesus, som blev korsfæstet. 6Men han er ikke her! Han er genopstået, sådan som han forudsagde. Kom og se, hvor han lå. 7Og skynd jer så hen og sig til hans disciple: ‚Jesus er genopstået fra de døde! Og han vil tage til Galilæa for at mødes med jer der.’ Husk nu, hvad jeg har sagt.”
8Kvinderne løb af sted fra graven for hurtigst muligt at fortælle det til disciplene. De var dybt rystede, men jublende glade. 9Mens de var på vej, stod Jesus pludselig foran dem og sagde: „Fred være med jer!” De faldt på knæ, rørte ved hans fødder og tilbad ham.
10Jesus sagde til dem: „Vær ikke bange! Gå hen og sig til mine disciple, at de skal tage til Galilæa. Dér vil de få mig at se.”
Gravvagterne bestikkes
11Mens kvinderne endnu var på vej, var nogle af gravvagterne allerede nået ind til byen for at fortælle ypperstepræsterne, hvad der var sket. 12-13De øvrige jødiske ledere blev straks indkaldt til et krisemøde, hvor det blev besluttet at tilbyde vagterne en betydelig sum penge, hvis de ville sige, at disciplene havde stjålet Jesu lig om natten, mens de sov. 14„Hvis guvernøren hører om det,” sagde de, „så skal vi nok ordne sagen med ham, så I ikke kommer i vanskeligheder.”
15Vagterne tog imod pengene og gjorde, hvad de havde fået besked på. Derfor spredtes det rygte blandt jøderne, at disciplene havde stjålet Jesu lig, og det er der stadig nogen, der tror på.
Jesu sidste ord til disciplene
Mark. 16,15-18
16De 11 disciple tog derefter af sted til den bjergskråning i Galilæa, hvor Jesus havde sagt, de skulle mødes. 17Da de så ham, faldt de på knæ og tilbad ham. Men andre var usikre.
18„Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,” sagde Jesus. 19„Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre28,19 Ordret: „ind i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. I hebraisk tankegang står navnet for selve personen og alt, hvad der kendetegner denne person. Dåb pegede hen på overgangen fra en tilstand til en anden, og at blive døbt til eller ind i en persons navn betød, at man identificerede sig med og accepterede at være undergivet den persons magt og herredømme, jf. 1. Kor.1,12-15 og Schindlers oversættelse. Faderen og Sønnen og Helligånden, 20og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”
