Salmos 105 – OL & BPH

O Livro

Salmos 105:1-45

Salmo 105

1Deem graças ao Senhor e invoquem o seu nome!

Contem aos povos os seus feitos!

2Cantem-lhe, cantem-lhe louvores

e contem todas as suas maravilhas!

3Deem glória ao seu santo nome!

Que rejubilem todos aqueles que buscam o Senhor!

4Procurem o Senhor! Procurem a sua força

e a sua face continuamente!

5Lembrem-se dos seus poderosos milagres,

dos seus maravilhosos feitos, dos juízos da sua palavra,

6vocês os seus servos, descendentes de Abraão,

os descendentes de Jacob, seus eleitos.

7Ele é o Senhor, nosso Deus;

a sua autoridade é reconhecida em toda a Terra.

8Ele lembra-se para sempre da sua aliança,

das palavras dos seus mandamentos,

dirigidos a milhares de gerações,

9do seu acordo feito com Abraão,

do seu juramento feito a Isaque.

10Foi confirmado a Jacob

e prometido a Israel, como aliança eterna:

11“Dar-te-ei a terra de Canaã por posse.”

12Ainda eram muito poucos

e simples estrangeiros na terra prometida.

13Andavam de nação em nação,

de um reino para outro.

14Deus nem por isso permitiu que alguém lhes fizesse mal;

os reis eram repreendidos por amor deles.

15“Não façam mal algum ao meu povo escolhido!”,

ordenou-lhes Deus.

“Estes são meus profetas, não lhes toquem!”

16Fez vir um período de fome à terra de Canaã,

privando-a de pão.

17Deixou que José fosse vendido

como escravo para o Egito.

18Os egípcios amarraram-lhe os pés com correntes,

puseram-no a ferros.

19Isto durou até ao momento em que

a palavra do Senhor provou que ele tinha razão.

20Então o rei mesmo o mandou chamar e soltou-o.

21Fê-lo responsável por toda a sua casa

e pô-lo como ministro da nação.

22Podia, como entendesse, exercer a sua autoridade

sobre os grandes senhores do reino,

e até instruir os seus próprios anciãos.

23Entrou então Israel no Egito,

e Jacob foi viver como estrangeiro na terra de Cam105.23 Refere-se habitualmente ao Egito, como muitas vezes aparece na Bíblia..

24Depois disso, o povo multiplicou-se espantosamente,

a ponto de tornar-se uma nação maior do que aquela

no meio da qual vivia e que o ia oprimindo.

25Deus deixou que os egípcios aborrecessem os israelitas,

profundamente, e os enganassem.

26Então apareceu Moisés, acompanhado de Aarão,

que Deus escolheu como seu representante.

27Por seu intermédio fizeram-se prodígios,

fenomenais, na terra de Cam.

28Deus enviou densas trevas;

mas Moisés e Aarão não foram desobedientes à palavra de Deus.

29As águas tornaram-se, por toda a parte, em sangue,

e não ficou um só peixe vivo!

30E houve uma praga de rãs como nunca se viu;

até no palácio e nos aposentos privados do rei!

31Depois foram enxames de moscas e piolhos,

que encheram o Egito de uma ponta à outra.

32Até a chuva se tornou, noutra ocasião,

numa saraiva destruidora e raios queimaram a terra.

33As vinhas e as figueiras foram destruídas;

por todo o lado, as árvores secaram e caíram.

34À chamada de Deus acorreram bandos imensos

de gafanhotos e nuvens de pulgões.

35Comeram tudo o que encontraram;

não escapou sequer uma planta, um fruto de árvore!

36Depois tirou a vida a todo o filho mais velho de cada família egípcia,

aquele que era o orgulho e a alegria de todo o lar dessa terra.

37Quanto ao seu povo, tirou-os dali com toda a segurança,

carregados de ouro e prata,

sem que houvesse entre eles um só doente.

38Todo o povo egípcio se alegrou de alívio,

quando os israelitas se foram,

porque se tinham enchido de terror por causa deles.

39Deus estendeu sobre eles uma nuvem para os proteger,

e de noite era como a luz dum fogo que os alumiava.

40A certa altura, pediram carne para comer

e o Senhor mandou-lhes codornizes;

alimentou-os com o maná, o pão do céu.

41Fez com que uma rocha se abrisse

e dela jorasse água em grande abundância,

até formar como que um rio,

através de toda aquela terra desértica e estéril.

42Porque se lembrou das sagradas promessas

que tinha feito a Abraão, seu fiel servidor.

43Fez esses que tinha escolhido como povo

entrar cheios de ânimo e alegria na terra prometida.

44Deu-lhes um território, até ali ocupado por gentes estranhas,

onde comeram, de início, o que outros tinham plantado.

45Tudo isso foi feito para que viessem a ser fiéis

e obedientes às suas leis e mandamentos.

Louvem o Senhor!

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 105:1-45

Guds undere gennem Israels historie

1.Krøn. 16,8-22

1Sig tak til Herren og giv ham ære!

Forkynd hans undere for alle folkeslag!

2Syng og spil til hans ære,

tænk på alle de mirakler, han har udført.

3Glæd jer over hans herlighed.

Lad alle, der kender ham, fryde sig.

4Søg hjælp hos Herren og hans styrke,

hold jer altid nær til ham.

5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,

alle de undere, han har udført.

6I er jo børn af Guds tjener, Abraham,

I er de udvalgte efterkommere af Jakob.105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”

7Han er Herren, vor Gud,

han hersker over hele jorden.

8Han holder altid sine løfter,

er trofast gennem tusind generationer.

9Han står bag sin pagt med Abraham,

det løfte, han højtideligt afgav til Isak.

10Han bekræftede det overfor Jakob

som en vedvarende pagt med Israels folk:

11„Jeg giver jer Kana’ans land,

det skal være jeres særlige ejendom.”

12Det sagde han, da de endnu var få,

en lille flok fremmede i Kana’ans land.

13De vandrede fra land til land,

fra det ene rige til det andet.

14Men han tillod ingen at skade dem,

han advarede konger om at holde sig væk.

15„Rør ikke mine udvalgte,

gør ikke mine profeter fortræd!”

16Han sendte hungersnød over Kana’ans land,

gjorde ende på alle deres forsyninger.

17Han sendte en mand i forvejen til Egypten.

Det var Josef, der blev solgt som slave.

18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,

om halsen fik han en ring af jern,

19indtil hans profeti blev opfyldt,

og det viste sig, at Herren talte sandt.

20Da fik Farao ham løsladt,

Egyptens konge satte ham i frihed.

21Han fik ansvar for Faraos finanser,

hans paladser, hans gods og ejendom.

22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd

og gav instrukser til Faraos rådgivere.

23Så kom Jakob og hans familie til landet,

de boede som gæster i Egypten.

24Herren gjorde dem frugtbare og talrige,

de blev mere talstærke end landets indbyggere.

25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,

så de begyndte at mishandle hans tjenere.

26Da sendte Gud sin tjener Moses

sammen med Aron, som han havde udvalgt.

27De udførte fantastiske ting,

gjorde tegn og undere i Egyptens land.

28Herren sendte et tykt mørke over landet,

men egypterne adlød ikke hans befaling.

29Han forvandlede deres floder til blod,

så alle fiskene døde.

30Han fyldte landet med frøer,

selv i kongens private gemakker kom de ind.

31Han sendte fluesværme i massevis,

myggene svirrede over hele landet.

32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,

og lynene slog ned over hele Egypten.

33Vinstokke og figentræer blev ødelagt,

træerne splintredes og væltede omkuld.

34Så sendte han sværme af græshopper,

de kom i utrolige mængder,

35de åd alt, hvad der var grønt i landet,

de spiste alle markens afgrøder.

36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,

den førstefødte søn i hvert eneste hjem.

37Da førte Herren sit folk ud af Egypten,

belæsset med sølv og guld,

ingen var syg eller svagelig.

38Egypterne var lettede, da de var borte,

for de var blevet bange for dem.

39Gud skærmede sit folk med en sky,

han lyste for dem med en ildsky om natten.

40De bad om kød, og han sendte vagtler,

mættede dem med manna, brødet fra himlen.

41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,

det blev til en flod i ørkenens sand.

42Herren opfyldte sit hellige løfte,

som han havde givet til sin tjener Abraham.

43Hans folk drog ud med frydesang,

hans udvalgte jublede af glæde.

44Han gav dem fremmede folkeslags lande,

de høstede afgrøder, som andre havde plantet.

45Det gjorde han med det mål for øje,

at hans folk skulle adlyde hans bud.

Lovet være Herren!