Isaías 26 – OL & BPH

O Livro

Isaías 26:1-21

Uma canção de louvor

1Ouçam como eles cantam! Naquele dia, toda a terra de Judá cantará este cântico:

A nossa cidade é bem forte!

Estamos protegidos pelas muralhas da salvação de Deus!

2Abram os portões para que por eles entre o povo reto

que se mantém leal.

3Tu conservarás em paz

aquele cuja mente está firme em ti, porque confia em ti!

4Confiem sempre no Senhor,

porque o Senhor é a rocha eterna!

5Ele humilha o altivo

e derriba a orgulhosa cidade até ao pó.

6Ela é pisada pelos pobres,

calcada pelos indefesos.

7Para os justos o caminho não é trabalhoso e escarpado,

porque Deus lhes suaviza a estrada à sua frente.

8É através do caminho dos teus juízos que nós esperamos em ti, ó Senhor!

O nosso maior desejo é glorificar o teu nome!

9Durante toda a noite te procuro;

fervorosamente te busco, ó Deus!

Só quando a tua justiça for aplicada na Terra

é que as gentes deixarão a maldade e farão o que é reto.

10Ainda que te mostres bom para com os maus,

isso não os fará serem mais justos.

Até na terra de retidão continuam a praticar a maldade

e não atentam para a tua grandeza, ó Senhor!

11Não ligam às tuas ameaças,

nem lhes interessa que o teu punho já esteja estendido.

Mostra-lhes o teu zelo para com o teu povo e talvez isso os envergonhe.

Sim, os teus adversários arderão com o fogo que lhes reservas!

12Senhor, dás-nos a paz,

porque tudo o que temos e somos vem de ti!

13Ó Senhor, nosso Deus, em tempos,

outros senhores, que não tu, tiveram domínio sobre nós,

mas agora é só a ti que adoramos.

14Aqueles que antes servimos morreram;

foram-se e nunca voltarão à vida.

Vieste contra eles e os destruíste;

já há muito que estão esquecidos.

15Tu, Senhor, tornaste esta nação muito grande

e assim manifestaste a tua glória.

Aumentaste largamente as fronteiras da nossa terra!

16Senhor, na sua tristeza eles te procuraram;

quando o teu castigo estava sobre eles,

fizeram-te uma oração no seu íntimo.

17Como nos fez falta a tua presença, Senhor!

Sofremos como uma mulher grávida que grita quando dá à luz

e se torce com as dores de parto.

18Nós também nos torcemos em agonia,

mas foi tudo em vão.

Nenhuma salvação veio à Terra,

nem nasceram novos habitantes do mundo.

19Mas os vossos mortos tornarão a viver

e também o meu cadáver ressuscitará!

Os que habitam no pó despertarão e cantarão de alegria,

porque a luz da vida, da parte de Deus,

descerá sobre eles como o orvalho.

20Vai para casa, meu povo, e fecha-te no quarto! Esconde-te por um pouco de tempo, até que a cólera do Senhor contra os teus inimigos tenha passado. 21Vejam! O Senhor já vem dos céus para castigar os povos da Terra pelos seus pecados. A Terra não esconderá mais os seus assassinos. O culpado será encontrado e castigado.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 26:1-21

Israels lovsang

1Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:

Vores by er godt befæstet,

Herren selv er dens mure og volde.

2Luk portene op for et retskaffent folk,

som holder fast ved troen på Gud.

3De, som stoler på Herren,

skal bo der i fred.

4Stol altid på Herren,

for han er den evige klippe.

5Han nedstyrter alle de stolte,

knuser de knejsende byer,

jævner dem med jorden

og smider dem i støvet,

6så de trampes ned

af de undertryktes fødder.

7De retskafne vandrer uden at snuble,

for Herren baner vej for dem.

8Herre, vi ønsker at gøre din vilje,

vi ønsker af hjertet at ære dit navn.

9Om natten længes min sjæl efter dig,

min ånd søger dig hele tiden.

Når din dom rammer jorden,

vil folk forstå, hvad retfærdighed er.

10Viser du nåde mod de gudløse,

lærer de ikke at gøre det gode.

De kan bo i et land med retfærdighed

uden at fatte Herrens storhed.

11Herre, de lytter ikke til dine trusler,

ser ikke din hånd, som er parat til slag.

Vis dem din nidkærhed for dit folk,

så de med skam erkender din magt,

mens dine fjender fortæres af ilden.

12Herre, lad din fred hvile over os.

Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.

13Herre, vor Gud, andre har hersket over os,

men kun dig vil vi anerkende og ære.

14De andre herskere er døde og borte,

de kommer ikke til live igen.

Din straf ramte dem, og de blev udryddet.

De huskes ikke mere.

15Herre, du har gjort os til et talrigt folk

og udvidet vore grænser.

Derved har du vist din storhed.

16Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,

hviskede vore bønner, mens du straffede os.

17Herre, vi var som en fødende kvinde,

der vrider sig i smerte.

18Ja, vi vred os i fødselsveer,

men intet kom der ud af det.

Vi kunne ikke selv redde vores land.

Intet fødtes af vore anstrengelser.

19Men ét ved vi:

De, som hører dig til, skal leve,

deres legemer skal opstå på ny.

De, der ligger begravet i jorden,

skal engang vågne og juble.

Som duggen indvarsler dagens lys,

vil Herren lade sine døde se livets lys.

Israels befrielse

20Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender. 21Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.