Ezequiel 30 – OL & BPH

O Livro

Ezequiel 30:1-26

Lamentação sobre o Egito

1Eis aqui outra mensagem do Senhor. 2“Homem mortal, profetiza assim: Diz o Senhor Deus: Chora, porque aquele terrível dia está quase a chegar! 3O dia do Senhor, dia de obscuridade, carregado de nuvens, dia de desespero para muitas nações! 4Uma espada cairá sobre o Egito e grande angústia sobre Cuche, e os mortos cobrirão o chão; levarão para longe as riquezas dessa nação; os seus fundamentos serão destruídos. 5A terra de Cuche será devastada. Cuche, Pute, Lude, a Arábia e a Líbia, assim como todas as terras que se coligaram com elas, perecerão nessa guerra.

6Diz o Senhor: Todos os aliados do Egito perecerão e terminará a soberba da sua força. De Migdol até Assuão, todos serão mortos pela guerra, diz o Senhor Deus. 7Tornar-se-ão desoladas, rodeadas de outras tantas nações desoladas, com as suas cidades em ruínas, rodeadas de outras tantas cidades feitas em escombros. 8E reconhecerão que eu sou o Senhor, quando tiver posto o Egito a ferro e fogo; e não só o Egito mas até os seus aliados. 9Por esse tempo, enviarei mensageiros em barcos que levarão o pânico aos cuchitas, que se acham auto-suficientes; grande terror cairá sobre eles, nesse tempo de condenação para o Egito. Tudo isso acontecerá realmente.

10Assim diz o Senhor Deus: Nabucodonozor rei da Babilónia, destruirá as multidões do Egito. 11Tanto ele como os seus exércitos, o terror das nações, serão mandados para destruírem a terra. Combaterão e cobrirão o solo de mortos. 12Farei secar o Nilo e venderei a terra a gente má. Destruirei o Egito e tudo o que nele existe, e serão estrangeiros quem o fará. Sou eu, o Senhor, quem garante isso!

13Assim diz o Senhor Deus: Esmagarei os ídolos do Egito e as imagens de Menfis; deixará de haver um rei no Egito; será a anarquia absoluta, o desgoverno total! Ali espalharei o terror. 14Farei com que a região de Patros, no sul do Egito, fique num deserto, e Zoã e Tebes serão assoladas, incendiadas pela minha mão. 15Derramarei a minha fúria sobre Pelusium, a fortaleza mais inexpugnável do Egito, e exterminarei o povo de Tebes. Sim, atearei fogo ao Egito! 16Pelusium será torturada pela dor; Tebes será dilacerada; Menfis andará diariamente em terror. 17Os moços de Heliópolis e de Bubastis morrerão na guerra e as mulheres serão levadas como escravas. 18Quando eu vier para quebrar o poder do Egito, esse será um dia negro também para Tafnes; uma escura nuvem a cobrirá e as suas filhas serão levadas cativas. 19Será dessa forma que hei de castigar exemplarmente o Egito. E saberão que eu sou o Senhor!”

20Um ano mais tarde, no sétimo dia do primeiro mês30.20 Mês de Abibe ou Nisan. Entre a lua nova do mês de março e o mês de abril., do décimo primeiro ano do cativeiro do rei Jeconias, recebi esta mensagem: 21“Homem mortal, eu quebrei o braço do Faraó, o rei do Egito, e não o puseram em gesso, não lhe ataram ligaduras para o curar, para que pudesse novamente pegar em armas. 22Porque o Senhor Deus diz: Eu sou contra o Faraó, o rei do Egito, e partir-lhe-ei ambos os braços, tanto o que ainda estava são, como o que já antes fora quebrado, e a arma que segurava cair-lhe-á no chão. 23Os egípcios serão deportados para muitas terras. 24Reforçarei os braços do rei da Babilónia, e colocar-lhe-ei a minha espada nas mãos. Os braços do rei do Egito ficarão, pois, inertes, e ele gemerá na presença do rei da Babilónia como alguém que foi ferido de morte. 25Fortalecerei as mãos do rei da Babilónia, enquanto os braços do Faraó lhe penderão inúteis ao longo do corpo. Sim, quando colocar a minha espada nas mãos do rei da Babilónia, e ele a fustigar sobre o Egito, este dar-se-á conta de que eu sou o Senhor. 26Espalharei os egípcios entre as nações; e então saberão que eu sou o Senhor.”

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 30:1-26

En klagesang over Egypten

1Herren sagde til mig: 2-3„Du menneske, profetér og sig:

Råb af rædsel, for tiden er kommet,

dagen, hvor Guds dom bliver virkeliggjort.

Herren er klar til at gribe ind.

Det bliver en sort dag for folkeslagene.

4Sværdet rammer Egypten,

Kush skælver af skræk.

Egyptens soldater falder i kampen,

landets rigdomme bliver røvet,

dets fæstninger jævnet med jorden.

5Denne dom gælder også Egyptens lejesoldater, hvad enten de kommer fra Kush, Libyen, Lydien eller andre lande. De skal alle falde i krig, 6for Gud Herren siger: Alle Egyptens allierede skal falde og udryddes sammen med Egyptens egen hær, landets stolthed. Krigen skal rase fra Migdol i nord til Aswan i syd, siger Gud Herren. 7Landet bliver lagt øde som så mange andre, dets byer jævnes med jorden som de andre ødelagte byer. 8Når jeg sætter ild til Egyptens land og uskadeliggør dets forbundsfæller, vil de indse, at jeg er Herren. 9Nyheden bliver bragt med skib til de selvsikre kushitter, som vil ryste af skræk, når de hører, hvordan jeg straffer Egypten.

10Hør hvad Herren siger:

Ved kong Nebukadnezar af Babylon

vil jeg gøre en ende på Egypten.

11Hans grusomme og berygtede hær

skal ødelægge Egyptens land.

De skal nedsable landets soldater,

så der er bunker af lig overalt.

12Jeg udtørrer Nilens vandstrømme,

giver landet i onde menneskers vold.

Jeg jævner Egypten med jorden

ved hjælp af et folk fra det fjerne, siger Herren.

13Jeg knuser egypternes afgudsbilleder

og smadrer afguderne i Memfis.

Jeg udrydder alle Egyptens herskere,

så der bliver kaos og rædsel i landet.

14Jeg ødelægger Patros,

sætter ild til Zoan og straffer No.

15Min vrede skal ramme Sin, egypternes stærke fort.

Nos befolkning udrydder jeg.

16Jeg sætter ild til hele Egypten,

så Sin skælver af skræk.

Nos mure gennembrydes,

Memfis angribes ved højlys dag.

17Unge krigere fra Heliopolis og Bubastis falder for sværdet,

indbyggerne føres bort som slaver.

18Når jeg knækker Egyptens magt

og gør ende på landets stolthed,

ser det sort ud for Takpankes.

Store røgskyer indhyller byen,

mens indbyggerne føres i eksil.

19Jeg straffer Egypten eftertrykkeligt,

så de kan indse, at jeg er Herren.”

20På den syvende dag i den første måned i det 11. år af vores eksil sagde Herren til mig:

21„Du menneske, jeg har brækket egypterkongens arm,

og den skal ikke behandles eller forbindes,

så den igen bliver stærk og kan løfte sværdet.30,21 Under Jerusalems belejring forsøgte egypterne at gå til angreb på babylonierne, men de blev slået tilbage, jf. Jer. 37,5-8

22For Herren siger om egypterkongen:

Jeg vil brække begge hans arme,

både den raske og den, som allerede er skadet.

Sværdet falder ud af hans hænder.

23Jeg sender egypterne i eksil

og spreder dem blandt folkeslagene.

24Jeg styrker kongen af Babyloniens arme

og lægger mit sværd i hans hånd.

Men egypterkongens arme brækker jeg,

så han stønner som en døende foran den babyloniske konge.

25Jeg lægger mit sværd i Babyloniens konges hånd,

og han svinger det over Egyptens land.

Når jeg giver babylonierne sejr over egypterne,

vil de indse, at jeg er Herren.

26Jeg sender egypterne i eksil

og spreder dem blandt folkeslagene.

Da vil de indse, at jeg er Herren.”