Salmo 69Sal 69 En el texto hebreo 69:1-36 se numera 69:2-37.
Al director musical. Sígase la tonada de «Los lirios». De David.
1¡Sálvame, Dios mío,
porque las aguas ya me llegan al cuello!
2Me estoy hundiendo en un pantano profundo
y no tengo dónde apoyar el pie.
Estoy en medio de profundas aguas
y me arrastra la corriente.
3Cansado estoy de pedir ayuda;
tengo reseca la garganta.
Mis ojos languidecen,
esperando la ayuda de mi Dios.
4Más que los cabellos de mi cabeza
son los que me odian sin motivo;
muchos son los enemigos gratuitos
que se han propuesto destruirme.
¿Cómo voy a devolver lo que no he robado?
5Oh Dios, tú sabes lo insensato que he sido;
no te puedo esconder mis culpas.
6Señor Soberano de los Ejércitos,
que no sean avergonzados por mi culpa
los que en ti esperan;
oh Dios de Israel,
que no sean humillados por mi culpa
los que te buscan.
7Por ti yo he sufrido insultos;
mi rostro se ha cubierto de vergüenza.
8Soy como un extraño para mis hermanos;
soy un extranjero para los hijos de mi madre.
9El celo por tu casa me consume;
sobre mí han recaído las burlas de los que te insultan.
10Cuando lloro y ayuno,
tengo que soportar sus insultos;
11cuando me visto de luto,
soy objeto de burlas.
12Los que se sientan a la puerta murmuran contra mí;
los borrachos me dedican parodias.
13Pero yo, Señor, elevo a ti una oración
en el tiempo de tu buena voluntad.
Por tu gran amor, oh Dios, respóndeme;
por tu fidelidad, sálvame.
14Sácame del lodo;
no permitas que me hunda.
Líbrame de los que me odian
y de las aguas profundas.
15No dejes que me arrastre la corriente;
no permitas que me trague el abismo
ni que el foso cierre sus fauces sobre mí.
16Respóndeme, Señor, por tu bondad y tu gran amor;
por tu inmensa misericordia, vuélvete hacia mí.
17No escondas tu rostro de este siervo tuyo;
respóndeme pronto, que estoy angustiado.
18Ven a mi lado y rescátame;
redímeme, por causa de mis enemigos.
19Tú bien sabes cómo me insultan,
me avergüenzan y denigran;
sabes quiénes son mis adversarios.
20Los insultos me han destrozado el corazón;
para mí ya no hay remedio.
Esperé compasión y no la hubo;
busqué consuelo y no lo hallé.
21En mi comida pusieron hiel;
para calmar mi sed me dieron vinagre.
22Que se conviertan en trampa sus banquetes
y su prosperidad, en lazo.
23Que se les nublen los ojos para que no vean
y que se encorven sus espaldas para siempre.
24Descarga tu furia sobre ellos;
que tu ardiente ira los alcance.
25Que su campamento quede desierto
y que nadie habite sus tiendas de campaña.
26Pues al que has afligido lo persiguen
y se burlan del dolor del que has herido.
27Añade a sus pecados más pecados;
no los hagas partícipes de tu salvación.
28Que sean borrados del libro de la vida;
que no queden inscritos con los justos.
29Y a mí, que estoy pobre y adolorido,
que me proteja, Dios mío, tu salvación.
30Con cánticos alabaré el nombre de Dios;
con acción de gracias lo exaltaré.
31Esa ofrenda agradará más al Señor que la de un toro o un novillo
con sus cuernos y pezuñas.
32Los pobres verán esto y se alegrarán;
¡reanímense ustedes, los que buscan a Dios!
33Porque el Señor oye a los necesitados
y no desprecia a su pueblo cautivo.
34Que lo alaben los cielos y la tierra,
los mares y todo lo que se mueve en ellos,
35porque Dios salvará a Sión
y reconstruirá las ciudades de Judá.
Allí se establecerá el pueblo
y tomará posesión de la tierra.
36La heredarán los hijos de sus siervos;
la habitarán los que aman su nombre.
Nødråb til Gud
1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
4Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
og vente på hjælp fra min Gud.
5De, som hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
og forlanger det stjålne tilbage.
6Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
mine fejl kan ikke skjules for dig.
7Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
opgive håbet på grund af mine problemer.
8Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
9Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
de ser mig som en fuldstændig fremmed.
10Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
Den hån, som ramte dig, ramte også mig.
11Når jeg faster for Herren,
håner de mig.
12Når jeg sørger i sæk og aske,
synger de smædeviser om mig.
13Byens ledere taler nedsættende om mig,
fulde folk synger spottesange.
14Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
Hør min bøn og hjælp mig.
15Træk mig op af det dybe dynd,
lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
lad mig ikke drukne i dybet.
16Lad ikke bølgerne begrave mig.
Lad ikke dybet opsluge mig.
Lad ikke døden få det sidste ord.
17Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
hjælp mig i din store nåde.
18Vend dig ikke bort fra din tjener,
skynd dig at redde mig ud af min nød.
19Kom til mig og frels mig,
fri mig fra mine fjenders magt.
20Du ved, hvad de siger om mig,
hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
og du ved, hvad de siger.
21Deres hån har taget så hårdt på mig,
at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
ingen var villig til at trøste mig.
22De ville have mig til at spise deres giftige mad,
og de ville slukke min tørst med sur vin.
23Må deres fester føre dem i fælden,
så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
24Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.
Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.69,24 Efter LXX. Hebraisk: „med rystende hofter”. Det er muligvis en beskrivelse af alderdomssymptomer.
25Udøs din vrede over dem,
lad din harme fortære dem.
26Lad deres hjem ligge øde hen,
lad ingen mere bo i deres telte.
27Du opdrager mig,
men de håner mig.
Mens jeg lider under min straf,
spreder de falske rygter om mig.
28Straf dem for alle deres synder,
lad dem ikke undslippe.
29Slet deres navne af livets bog,69,29 Eller „de levendes bog”, måske en liste over alle, der er i live.
så de ikke tælles med blandt dit folk.
30Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
37Hans tjeneres børn får det i arv,
de, som elsker Herren, skal bo der.
