Salmo 55 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Salmo 55:1-23

Salmo 55Sal 55 En el texto hebreo 55:1-23 se numera 55:2-24.

Al director musical. Acompáñese con instrumentos de cuerda. Masquil de David.

1Escucha, oh Dios, mi oración;

no pases por alto mi súplica.

2¡Óyeme y respóndeme,

porque mis angustias me perturban!

Me aterran 3las amenazas del enemigo

y la opresión de los malvados,

pues me causan sufrimiento

y con furia me atacan.

4Se me estremece el corazón dentro del pecho,

y me invaden los terrores de la muerte.

5El temor y el temblor me dominan,

el pánico se apodera de mí.

6¡Cómo quisiera tener las alas de una paloma

y volar hasta encontrar reposo!

7Me iría muy lejos de aquí;

me quedaría a vivir en el desierto. Selah

8Presuroso volaría a mi refugio,

para librarme de la tempestad y de la tormenta.

9¡Destrúyelos, Señor! ¡Confunde su lenguaje!

En la ciudad solo veo contiendas y violencia;

10día y noche rondan por sus muros,

y dentro de ella hay intrigas y maldad.

11En su seno hay fuerzas destructivas;

de sus calles no se apartan la opresión y el engaño.

12Si un enemigo me insultara,

yo lo podría soportar;

si un adversario me humillara,

de él me podría yo esconder.

13Pero lo has hecho tú, un hombre como yo,

mi compañero, mi mejor amigo,

14a quien me unía una bella amistad

y con quien caminaba entre los adoradores

en la casa de Dios.

15¡Que sorprenda la muerte a mis enemigos!

¡Que desciendan vivos a los dominios de la muerte,55:15 a los dominios de la muerte. Lit. al Seol.

pues en ellos habita la maldad!

16Pero yo clamaré a Dios,

y el Señor me salvará.

17En la noche, en la mañana y al mediodía,

clamo angustiado y él me escucha.

18Aunque son muchos los que me combaten,

él me rescata, me salva la vida

en la batalla que se libra contra mí.

19¡Dios, que reina desde la eternidad,

habrá de oírme y los afligirá! Selah

Esa gente no cambia de conducta,

pues no tiene temor de Dios.

20Levantan la mano contra sus amigos

y no cumplen sus compromisos.

21Su palabra es blanda como la mantequilla,

pero su corazón es belicoso.

Sus palabras son más suaves que el aceite,

pero no son sino espadas desenvainadas.

22Entrégale tus afanes al Señor

y él te sostendrá;

no permitirá que el justo caiga

y quede abatido para siempre.

23Tú, oh Dios, abatirás a los impíos

y los arrojarás en la fosa de la muerte;

la gente sanguinaria y mentirosa

no llegará ni a la mitad de su vida.

Yo, por mi parte, en ti confío.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 55:1-24

Om at blive forrådt af sine venner

1Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

2Hør min bøn, Gud,

lyt til mit råb om hjælp.

3Hør mig og svar mig.

Jeg er ude af mig selv

og ryster af skræk.

4Mine fjender gør mig bange

med deres voldsomme trusler.

De er rasende på mig

og klar til angreb.

5Mit hjerte banker helt vildt,

dødsangsten overmander mig.

6Jeg er grebet af skræk og rædsel,

jeg er lammet af frygt.

7Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,

så jeg kunne flygte og finde fred.

8Jeg ville flyve langt bort,

slå mig ned i ødemarken og blive der.

9Jeg ville skyndsomst søge ly

for det voldsomme uvejr.

10Skab forvirring hos dem, Herre,

og forstyr deres planer.

Der er oprør og ufred i byen.

11Der går vagter på bymuren dag og nat,

men den virkelige fare kommer indefra.

12Der er vold og mord overalt,

trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.

13Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,

kunne jeg bedre holde det ud.

Hvis jeg blev hånet af mine fjender,

kunne jeg løbe væk fra dem.

14Men det var dig, som jeg troede var min ven,

du var min følgesvend og min fortrolige.

15Vi delte hinandens hemmeligheder,

vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.

16Gid du ville sende dem i døden, Gud,

for ondskaben har fyldt deres sind.

17Jeg vil råbe til min Gud,

og Herren vil redde mig.

18Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,

og han vil høre min bøn.

19Han vil redde mig fra mine angribere,

selv om der er mange, der kæmper imod mig.

20Gud, som hersker fra fortids dage,

vil høre mig og ydmyge dem.

De nægter jo at forandre sig,

de frygter ikke Gud.

21Min ven forrådte mig,

han brød sit løfte.

22Hans tale var glat som olie,

men han havde bagtanker om oprør.

Hans ord var bløde som smør,

men de blev snart til skarpe dolke.

23Kast din byrde på Herren,

så vil han bære den for dig.

Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.

Aldrig i evighed.

24Gud, send de onde bedragere i afgrunden,

mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.

Men jeg sætter min lid til dig.