Miqueas 4 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Miqueas 4:1-13

Futura exaltación de Sión

4:1-3Is 2:1-4

1En los últimos días,

el monte del Templo del Señor

será establecido como el más alto de los montes;

se alzará por encima de las colinas

y hacia él correrán todas las naciones.

2Muchos pueblos vendrán y dirán:

«¡Vengan, subamos al monte del Señor,

al Templo del Dios de Jacob!

Dios mismo nos instruirá en sus caminos

y así andaremos por sus sendas».

Porque de Sión saldrá la Ley,

de Jerusalén, la palabra del Señor.

3Dios mismo juzgará entre muchos pueblos

y administrará justicia

a naciones poderosas y lejanas.

Convertirán sus espadas en arados

y en hoces sus lanzas.

Ya no levantará su espada nación contra nación

y nunca más se adiestrarán para la guerra.

4Cada uno se sentará

debajo de su vid y de su higuera;

y nadie perturbará su solaz

—el Señor de los Ejércitos lo ha dicho—.

5Todos los pueblos marchan

en nombre de sus dioses,

pero nosotros marchamos en el nombre del Señor nuestro Dios,

desde ahora y para siempre.

Futura restauración de Sión

6«En aquel día», afirma el Señor,

«reuniré a las ovejas lastimadas;

reuniré a las exiliadas y las maltratadas por mí.

7Con las ovejas lastimadas formaré un remanente

y con las exiliadas, una nación poderosa.

El Señor reinará sobre ellas en el monte Sión

desde ahora y para siempre.

8Y tú, torre del rebaño,

colina fortificada de la hija de Sión:

a ti volverá tu antiguo poderío,

la soberanía de la ciudad de Jerusalén».

Castigo y triunfo de Sión

9Ahora, ¿por qué gritas tanto?

¿Acaso no tienes rey?

¿Por qué te han venido dolores de parto?

¿Murió acaso tu consejero?

10Retuércete y puja, hija de Sión,

como mujer a punto de dar a luz,

porque ahora vas a salir de tu ciudad

y tendrás que vivir a campo abierto.

Irás a Babilonia,

pero de allí serás rescatada;

el Señor te librará

del poder de tus enemigos.

11Ahora muchas naciones se han reunido contra ti.

Y dicen: «¡Que sea profanada Sión!

¡Disfrutemos del espectáculo!».

12Pero ellas no saben lo que piensa el Señor

ni comprenden sus designios;

no saben que él las junta

como a gavillas en la era.

13¡Levántate, hija de Sión!

¡Ponte a trillar!

Yo haré de hierro tus cuernos

y de bronce tus pezuñas,

para que conviertas en polvo a muchos pueblos,

y consagres al Señor sus ganancias injustas;

sus riquezas, al Señor de toda la tierra.

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas Bog 4:1-14

Det kommende fredsrige

1Men det skal ske i de sidste dage,

at Herrens tempelbjerg bliver verdens knudepunkt.

Alverdens folkeslag vil strømme derhen.

2„Lad os rejse til Herrens bjerg,” vil de sige.

„Lad os tage hen til Israels Guds bolig,

så vi kan lære hans vilje at kende

og følge hans vejledninger,

for den sande lære kommer fra Zion,

Herrens ord udgår fra Jerusalem.”

3Herren vil afgøre folkenes stridigheder

og være dommer for fjerne stormagter.

Da vil de smede deres sværd om til plovskær

og omdanne deres spyd til vingårdsknive.

Landene vil holde op med at bekrige hinanden,

og alt militær bliver overflødigt.

4Til den tid kan man nyde freden i sin have,

for der er ikke længere noget at frygte.

Dette er et budskab fra Herren, den Almægtige.

5Folkeslagene følger hver deres gud,

men vi vil for evigt følge Herren, vores Gud.

6„Til den tid,” siger Herren,

„vil jeg samle mit adspredte, forslåede folk

og læge dem, jeg var nødt til at straffe.

7Jeg vil begynde forfra med den rest, der er tilbage,

og samle mit adspredte folk til en stærk nation.

Da vil jeg være deres konge

og regere fra Zions bjerg for evigt.

8Kong David vogtede over Jerusalem

fra udkigstårnet på Ofelhøjens palads.

Engang skal Davids rige genoprettes,

og Jerusalem, kongens by, få sin værdighed igen.”

9Jeg hører i min ånd de høje skrig

som fra en fødende kvinde.

Jerusalem, din konge er væk,

din øverste leder er forsvundet.

10Jerusalems indbyggere har grund til at stønne,

som om de alle vred sig i veer.

I bliver ført bort fra byen

og må overnatte under åben himmel.

I bliver ført langt bort til Babylon,

men engang vil jeg bringe jer hjem igen.

Herren selv vil komme til det land

og befri jer fra jeres fjenders hånd.

11Jeg ser i min ånd mange nationer,

der samler sig imod Jerusalem.

De ønsker at få ram på den hellige by

og fuldstændigt udslette den.

12Men de kender ikke Herrens planer,

de forstår ikke hans tanker.

Det er nemlig Herren, der har samlet dem,

som man samler kornet på tærskepladsen.

13Jerusalems indbyggere, tærsk dem,

som en okse tærsker korn.

Jeg giver jer horn af jern og klove af bronze,

så I kan knuse mange nationer.

Deres rigdomme skal overgives til Herren, jeres Gud,

deres skatte tilhører Kongen over hele jorden.

14Jeg ser i min ånd Jerusalems indbyggere samle sig i klynger,

for fjenderne har belejret byen.

De vil tage kongens scepter fra ham

og slå ham i ansigtet med det.