Deuteronomio 23 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Deuteronomio 23:1-25

Exclusión de la asamblea

1No podrá entrar en la asamblea del Señor ningún hombre que tenga aplastados los testículos o mutilado el pene.

2No podrá entrar en la asamblea del Señor quien haya nacido de una unión ilegítima; tampoco podrá hacerlo ninguno de sus descendientes, hasta la décima generación.

3No podrán entrar en la asamblea del Señor los amonitas ni los moabitas, ni ninguno de sus descendientes, hasta la décima generación. 4Porque no te ofrecieron pan y agua cuando cruzaste por su territorio, después de haber salido de Egipto. Además, emplearon a Balán, hijo de Beor, originario de Petor en Aram Najarayin,23:4 Aram Najarayin. Es decir, el noroeste de Mesopotamia. para que te maldijera. 5Sin embargo, por el amor que el Señor tu Dios siente por ti, no quiso el Señor escuchar a Balán y cambió la maldición en bendición. 6Por eso, a lo largo de toda tu existencia, no procurarás ni la paz ni el bienestar de ellos.

7No aborrecerás al edomita, pues es tu hermano. Tampoco aborrecerás al egipcio, porque viviste en su país como extranjero. 8La tercera generación de sus descendientes sí podrá estar en la asamblea del Señor.

Higiene en el campamento

9Cuando tengas que salir en campaña de guerra contra tus enemigos, te mantendrás alejado de impurezas. 10Si alguno de tus hombres queda impuro por causa de una emisión nocturna, saldrá del campamento y se quedará afuera, 11pero se bañará al atardecer y al ponerse el sol podrá volver al campamento.

12Designarás un lugar fuera del campamento donde puedas ir a hacer tus necesidades. 13Como parte de tu equipo tendrás una estaca con la que cavarás un hueco y, luego de hacer tu necesidad, cubrirás tu excremento. 14Porque el Señor tu Dios anda por tu campamento para protegerte y para entregar a tus enemigos en tus manos. Por eso tu campamento debe ser un lugar santo, porque si él ve algo indecente se apartará de ti.

Otras leyes

15Si un esclavo huye de su amo y te pide refugio, no se lo entregues a su amo, 16sino déjalo que viva en medio de ti, en la ciudad que elija y donde se sienta a gusto. Y no lo oprimas.

17Ningún hombre o mujer de Israel se dedicará a la prostitución ritual.

18No lleves a la casa del Señor tu Dios dinero ganado en la prostitución ritual, tanto femenina como masculina;23:18 masculina. Lit. de un perro. no pagues con ese dinero ninguna ofrenda prometida, porque unos y otros son abominables al Señor tu Dios.

19No cobres intereses a tu hermano sobre el dinero, los alimentos o cualquier otra cosa que gane intereses. 20Cóbrale intereses a un extranjero, pero no a un hermano israelita. Así el Señor tu Dios bendecirá todo el trabajo de tus manos en el territorio del que vas a tomar posesión.

21Si haces una promesa al Señor tu Dios, no tardes en cumplirla, porque sin duda él demandará que se la cumplas; si no se la cumples, habrás cometido pecado. 22No serás culpable si evitas hacer una promesa. 23Pero si por tu propia voluntad haces una promesa al Señor tu Dios, cumple fielmente lo que le prometiste.

24Si entras a la viña de tu prójimo, podrás comer todas las uvas que quieras, pero no podrás llevarte nada en tu cesto.

25Si entras al trigal de tu prójimo, podrás arrancar espigas con las manos, pero no cortar el trigo con la hoz.

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 23:1-26

1Ingen mand må gå i seng med sin stedmor.

2En mand, hvis testikler er knust, eller hvis lem er skåret af, må ikke komme frem for Herren.23,2 De kunne ikke deltage i festerne eller bringe ofre til Herren. 3Det samme gælder enhver, der er født uden for ægteskabet, og for de kommende ti generationer af hans slægt.

4Ingen af ammonitisk eller moabitisk afstamning inden for ti generationer må komme frem for Herren. 5Hverken ammonitterne eller moabitterne bød jer velkommen og gav jer mad og drikke, dengang I kom til dem på vej fra Egypten. De forsøgte tilmed at leje Bileam, Beors søn fra Petor i Aram-Naharajim23,5 Området mellem de to floder, Eufrat og Balih, tæt ved, hvor Karan lå i det nordvestlige Mesopotamien. Det er grænseområdet i det nuværende nordlige Syrien og sydlige Tyrkiet. , til at forbande jer, 6men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse. 7Derfor må I aldrig fremover hjælpe ammonitterne eller moabitterne på nogen måde. 8Derimod skal I behandle edomitterne og egypterne godt, edomitterne, fordi de er af samme slægt som jer,23,8 Edomitterne nedstammer jo fra Esau, Jakobs bror. og egypterne, fordi de viste jer gæstfrihed, da I boede som fremmede i deres land. 9Børnebørnene af de egyptere, der fulgte med jer fra Egypten, må komme frem for Herren.

10Når I er i krig og opholder jer i lejren, må I holde jer fra alt, der er urent. 11Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren 12og holde sig borte indtil aften. Først ved solnedgang, og efter at han har badet, kan han vende tilbage. 13Når du skal forrette din nødtørft, må du gå uden for lejren på et afsides sted. 14Gå altid med en teltpløk som en del af dit udstyr, og brug den til at grave et hul, hvor du kan forrette din nødtørft. Derefter skal du dække hullet til igen. 15Lejren skal være et helligt sted, for Herren er iblandt jer for at beskytte jer og give jer sejr over jeres fjender, og I må ikke krænke ham ved anstødelig opførsel, hvis I vil gøre jer håb om, at han vil være med jer.

16Hvis en slave flygter fra sin herre og søger tilflugt i jeres land, må I ikke tvinge ham til at vende tilbage. 17Lad ham bo i den by, han selv vælger. I må heller ikke udnytte ham.

18-19Religiøs prostitution er forbudt i Israel. Ingen, hverken mænd eller kvinder, må leve som prostitueret, og indtægter erhvervet ved prostitution må ikke bringes som løfteoffer til Herrens helligdom. Herren afskyr den slags.

20I må ikke kræve renter af lån, I yder til jeres landsmænd, hvad enten lånet består i penge, mad eller andet. 21Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

22Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd. 23Vær forsigtige med at aflægge et løfte, så I ikke risikerer at pådrage jer skyld, hvis I ikke kan overholde det. 24Men når I først af egen fri vilje har aflagt et løfte til Herren, må I sørge for at indfri det.

25Når jeres vej fører jer gennem en andens vingård, må I spise jer mæt i druerne, men I må ikke tage nogen med jer. 26Det samme gælder, når I på jeres vej kommer gennem en andens kornmark: I må spise de aks, I plukker, men I må ikke bruge segl og heller ikke tage noget med jer.