Obadias 1 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Obadias 1:1-21

O Julgamento de Edom

1Visão de Obadias.

Assim diz o Soberano, o Senhor, a respeito de Edom:

Nós ouvimos uma mensagem do Senhor.

Um mensageiro foi enviado às nações para dizer:

“Levantem-se! Vamos atacar Edom!”

2“Veja! Eu tornarei você pequeno entre as nações.

Será completamente desprezado!

3A arrogância do seu coração o tem enganado,

você que vive nas cavidades das rochas3 Ou de Selá

e constrói sua morada no alto dos montes;

que diz a você mesmo:

‘Quem pode me derrubar?’

4Ainda que você suba tão alto como a águia

e faça o seu ninho entre as estrelas,

dali eu o derrubarei”, declara o Senhor.

5“Se ladrões o atacassem,

saqueadores no meio da noite

como você está destruído!—

não roubariam apenas quanto achassem suficiente?

Se os que colhem uvas chegassem a você,

não deixariam para trás pelo menos alguns cachos?

6Entretanto, como Esaú foi saqueado!

Como foram pilhados os seus tesouros ocultos!

7Empurram você para as fronteiras todos os seus aliados;

enganam você e o sobrepujarão os seus melhores amigos;

aqueles que comem com você para você armam ciladas”.

E Esaú não percebe nada!

8“Naquele dia”, declara o Senhor,

“destruirei os sábios de Edom,

e os mestres dos montes de Esaú.

9Então os seus guerreiros, ó Temã, ficarão apavorados

e serão eliminados todos os homens dos montes de Esaú.

10Por causa da violenta matança

que você fez contra o seu irmão Jacó,

você será coberto de vergonha

e eliminado para sempre.

11No dia em que você ficou por perto,

quando estrangeiros roubaram os bens dele,

e estranhos entraram por suas portas

e lançaram sortes sobre Jerusalém,

você fez exatamente como eles.

12Você não devia ter olhado com satisfação

o dia da desgraça de seu irmão;

nem ter se alegrado com a destruição do povo de Judá;

não devia ter falado com arrogância

no dia da sua aflição.

13Não devia ter entrado pelas portas do meu povo

no dia da sua calamidade;

nem devia ter ficado alegre com o sofrimento dele

no dia da sua ruína;

nem ter roubado a riqueza dele

no dia da sua desgraça.

14Não devia ter esperado nas encruzilhadas,

para matar os que conseguiram escapar;

nem ter entregado os sobreviventes

no dia da sua aflição.

15“Pois o dia do Senhor está próximo

para todas as nações.

Como você fez, assim será feito a você.

A maldade que você praticou recairá sobre você.

16Assim como vocês beberam do meu castigo

no meu santo monte,

também todas as nações16 Muitos manuscritos do Texto Massorético dizem todas as nações ao redor. beberão sem parar.

Beberão até o fim

e serão como se nunca tivessem existido.

17Mas no monte Sião estarão os que escaparam;

ele será santo

e a descendência de Jacó possuirá a sua herança.

18A descendência de Jacó será um fogo,

e a de José uma chama;

a descendência de Esaú será a palha.

Eles a incendiarão e a consumirão.

Não haverá sobreviventes da descendência de Esaú”,

declara o Senhor.

19Os do Neguebe se apossarão dos montes de Esaú,

e os da Sefelá19 Pequena faixa de terra de relevo variável entre a planície costeira e as montanhas. ocuparão a terra dos filisteus.

Eles tomarão posse dos campos de Efraim e de Samaria,

e Benjamim se apossará de Gileade.

20Os israelitas exilados se apossarão

do território dos cananeus até Sarepta;

os exilados de Jerusalém que estão em Sefarade

ocuparão as cidades do Neguebe.

21Os vencedores subirão ao21 Ou do monte Sião

para governar a montanha de Esaú.

E o reino será do Senhor.

Bibelen på hverdagsdansk

Obadiasʼ Bog 1:1-21

1Gud, den Almægtige, viste Obadias, hvad der i fremtiden vil ske med Edoms land.

Vi har hørt fra Herren, at han har sendt en budbringer til folkeslagene for at sige: „Gør jer klar til krig imod Edoms land!”

2Og til Edom siger Herren: „Jeg vil gøre dig til et lille og svagt land i de andre nationers øjne. Du vil blive foragtet af alle. 3Dit hovmodige hjerte har vildledt dig. ‚Hvem kan nå mig her?’ siger du selvbevidst, fordi du bor i klippefæstninger højt oppe i bjergene. 4Men om du så svævede så højt oppe som ørnen eller byggede din rede blandt stjernerne, ville du ikke være uden for min rækkevidde.

5-6Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

7Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det. 8Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere. 9Temans9 Teman er navnet på en af store klaner i Edom, der nedstammer fra en sønnesøn af Esau. Her er det et synonym for Edom. krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.

10Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger. 11I svigtede Israel og gjorde intet, da fjenderne erobrede landet. Da de delte Jerusalem imellem sig ved lodkastning og drog af sted med deres krigsbytte, skulle man tro I holdt med fjenden. 12I nød jeres broderfolks nederlag, glædede jer over deres ulykke. 13I var med til at udplyndre dem og blev rige på deres bekostning. 14I stillede jer op ved passene og dræbte dem, der prøvede at flygte. I tog de overlevende til fange og udleverede dem til deres fjender.

15Dommen over alle folkeslag er nær. I vil få løn som forskyldt. Hvad I har gjort mod andre, vil blive gjort mod jer. 16I drak af voldens bæger på mit hellige bjerg, og det samme vil andre folkeslag gøre fremover. Derfor skal I også drikke af straffens bæger, ja tømme det til bunds, så I bliver helt udslettet.

17Men en rest af mit folk skal overleve, og Zions bjerg skal være et helligt sted. Jakobs efterkommere vil genindtage det land, som blev taget fra dem. 18Da vil Jakobs og Josefs efterkommere blive som en fortærende ild, mens Edom bliver som en stubmark. Alt bliver brændt. Ikke en eneste af Esaus efterkommere vil undslippe! Jeg, Herren, har talt.

19Den del af mit folk, som bor i Negev, skal indtage Edoms bjergland. De, som bor på Judas vestlige bakkeskråninger, skal erobre filistrenes sletter, og resten af judæerne skal overtage Efraims og Samarias agerland. Benjamins folk skal erobre Gilead. 20De soldater af Jakobs efterkommere, som blev taget til fange, vil vende hjem og overtage kyststrækningen helt op til Zarepta, og de indbyggere fra Jerusalem, som blev ført til Lilleasien,20 Teksten har stednavnet Sefarad, og det vides ikke med sikkerhed, hvor det er. skal vende hjem og overtage Negevs landsbyer. 21De befriede21 Oversat ud fra LXX, som giver bedre mening end den hebraiske tekst, der siger „befrierne”. vil tage til Zions bjerg for at regere over Esaus bjerge. Og så skal Herren være konge.”