Isaías 43 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Isaías 43:1-28

O Único Salvador de Israel

1Mas agora assim diz o Senhor,

aquele que o criou, ó Jacó,

aquele que o formou, ó Israel:

“Não tema, pois eu o resgatei;

eu o chamei pelo nome; você é meu.

2Quando você atravessar as águas,

eu estarei com você;

quando você atravessar os rios,

eles não o encobrirão.

Quando você andar através do fogo,

não se queimará;

as chamas não o deixarão em brasas.

3Pois eu sou o Senhor, o seu Deus,

o Santo de Israel, o seu Salvador;

dou o Egito como resgate para livrá-lo,

a Etiópia43.3 Hebraico: Cuxe. e Sebá em troca de você.

4Visto que você é precioso e honrado à minha vista,

e porque eu o amo,

darei homens em seu lugar,

e nações em troca de sua vida.

5Não tenha medo, pois eu estou com você,

do oriente trarei seus filhos

e do ocidente ajuntarei você.

6Direi ao norte: ‘Entregue-os!’

e ao sul: ‘Não os retenha’.

De longe tragam os meus filhos,

e dos confins da terra as minhas filhas;

7todo o que é chamado pelo meu nome,

a quem criei para a minha glória,

a quem formei e fiz”.

8Traga o povo que tem olhos, mas é cego,

que tem ouvidos, mas é surdo.

9Todas as nações se reúnem,

e os povos se ajuntam.

Qual deles predisse isso

e anunciou as coisas passadas?

Que eles façam entrar suas testemunhas,

para provarem que estavam certos,

para que outros ouçam e digam: “É verdade”.

10“Vocês são minhas testemunhas”, declara o Senhor,

“e meu servo, a quem escolhi,

para que vocês saibam e creiam em mim

e entendam que eu sou Deus43.10 Ou ele.

Antes de mim nenhum deus se formou,

nem haverá algum depois de mim.

11Eu, eu mesmo, sou o Senhor,

e além de mim não há salvador algum.

12Eu revelei, salvei e anunciei;

eu, e não um deus estrangeiro entre vocês.

Vocês são testemunhas de que eu sou Deus”,

declara o Senhor.

13“Desde os dias mais antigos eu o sou.

Não há quem possa livrar alguém de minha mão.

Agindo eu, quem o pode desfazer?”

A Misericórdia de Deus e a Infidelidade de Israel

14Assim diz o Senhor, o seu Redentor, o Santo de Israel:

“Por amor de vocês mandarei inimigos contra a Babilônia

e farei todos os babilônios43.14 Ou caldeus; também em 47.1,5; 48.14 e 20. descerem como fugitivos

nos navios de que se orgulhavam.

15Eu sou o Senhor, o Santo de vocês,

o Criador de Israel e o seu Rei”.

16Assim diz o Senhor,

aquele que fez um caminho pelo mar,

uma vereda pelas águas violentas,

17que fez saírem juntos os carros e os cavalos,

o exército e seus reforços,

e eles jazem ali, para nunca mais se levantarem,

exterminados, apagados como um pavio:

18“Esqueçam o que se foi;

não vivam no passado.

19Vejam, estou fazendo uma coisa nova!

Ela já está surgindo! Vocês não a reconhecem?

Até no deserto vou abrir um caminho

e riachos no ermo.

20Os animais do campo me honrarão,

os chacais e as corujas,

porque fornecerei água no deserto

e riachos no ermo,

para dar de beber a meu povo, meu escolhido,

21ao povo que formei para mim mesmo

a fim de que proclamasse o meu louvor.

22“Contudo, você não me invocou, ó Jacó,

embora você tenha ficado exausto por minha causa, ó Israel.

23Não foi para mim que você trouxe ovelhas para holocaustos43.23 Isto é, sacrifícios totalmente queimados.,

nem foi a mim que você honrou com seus sacrifícios.

Não o sobrecarreguei com ofertas de cereal,

nem o deixei exausto com exigências de incenso.

24Você não me comprou nenhuma cana aromática,

nem me saciou com a gordura de seus sacrifícios.

Mas você me sobrecarregou com seus pecados

e me deixou exausto com suas ofensas.

25“Sou eu, eu mesmo,

aquele que apaga suas transgressões, por amor de mim,

e que não se lembra mais de seus pecados.

26Relembre o passado para mim;

vamos discutir a sua causa.

Apresente o argumento

para provar sua inocência.

27Seu primeiro pai pecou;

seus porta-vozes se rebelaram contra mim.

28Por isso envergonharei os líderes do templo,

e entregarei Jacó à destruição

e Israel à zombaria.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 43:1-28

Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed

1Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! 2Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. 3Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. 4Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. 5Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, 6fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, 7alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.

8Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. 9Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

10I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. 11Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. 12Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. 13Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

14Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. 15Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

16Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. 17Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

18Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. 19For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. 20De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. 21Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

22Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. 23I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. 24Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

25Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. 26Hvis jeg har uret, så bevis det! 27Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt. 28Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.