Псалам 94
1О, Боже освете!
Севни, Господе, Боже осветниче!
2Устани, судијо земље,
па узврати бахатима истом мером.
3Докле ће зликовци, о, Господе,
докле ће зликовци да ликују?
4Брбљивци су, бахати хвалисавци
сви ти што опако раде.
5Они сатиру твој народ, Господе,
и наследство твоје тлаче.
6Убијају удовицу, дошљака
и сирочад кољу.
7И још кажу: „Господ не види,
не опажа Бог Јаковљев!“
8Размислите, ви свирепи људи! Будале!
Кад ћете се опаметити?
9Не чује ли онај што је творац уха?
Не види ли онај што је творац ока?
10Зар народе он да не кори?
Зар да не покара онај који људе знању учи?
11Господ зна да су мисли човекове безвредне.
12Благо ономе кога ти учиш, Господе,
кога поучаваш о Закону своме;
13да буде спокојан у данима патње,
док се за зликовца јама не ископа.
14Јер Господ не оставља свој народ
и наследства свога он се не одриче.
15Јер праведност се суду враћа
и следе је сва срца честита.
16Ко ће мене да заступа против зликоваца?
Ко ће против злочинаца уз мене да стане?
17Да ми Господ није био помоћ,
убрзо би душа моја у гробу ћутала.
18Када кажем – „Моја нога клеца!“ –
нек ме твоја милост окрепи, Господе!
19Када су у мени самом многобројне бриге,
утехе ми твоје разгаљују душу.
20Зар окрутни владари да ти буду савезници,
и они који крше заповести?
21Уроту праве против душе праведника,
крв невиних осуде ко криву.
22Господ ми је заклон на висини!
Мој је Бог стена уточишта!
23Он ће њима да узврати за злобу њихову,
збрисаће их због зала њихових;
збрисаће их, Господ, Бог наш.
Herren er dommer
1Herre, du er en retfærdig dommer.
Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.
2Afsig din dom over menneskene,
lad de stolte få den straf, de fortjener.
3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere,
hvor længe får de lov til at gå fri?
4De udspyr trusler til alle sider,
de bryster sig af deres evindelige ondskab.
5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk,
de plager dem, der tilhører dig.
6De myrder både enker og de fremmede i landet,
de dræber de forældreløse børn.
7De siger, at du slet ikke ser det,
at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.
8Tænk jer dog om, I tåber!
Fatter I da slet ingenting?
9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se?
Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?
10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe?
Han, som giver mennesker kundskab,
har kendskab til alt.
11Han kender menneskenes tanker,
han ved, at de er uden værdi.
12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren,
for man lærer at adlyde hans lov.
13Man slipper for en masse problemer,
og han overvinder alle ens fjender.
14Herren vil ikke forkaste sit folk,
han lader ikke sine egne i stikken.
15Retfærdigheden skal sejre til sidst,
de retskafne længes efter at se det ske.
16Hvem beskyttede mig mod de onde?
Hvem skærmede mig mod forbryderne?
17Havde Herren ikke hjulpet mig,
havde det været ude med mig.
18Da jeg råbte til dig i min nød,
hjalp du mig, Herre, for du er trofast.
19Når bekymringerne vælter ind over mig,
så styrker du mig og giver mig nyt mod.
20De onde regenter gør oprør imod dig,
når de vedtager uretfærdige love.
21De anklager retskafne mennesker
og dømmer uskyldige til døden.
22Men Herren er min tilflugt,
min Gud vil beskytte mig.
23Han straffer de onde på grund af deres synd,
han udrydder dem på grund af deres ondskab.
Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
