Јован Крститељ припрема пут за Исуса
1Овако почиње Радосна вест о Исусу Христу, Божијем Сину. 2У Књизи пророка Исаије записано је овако:
„Ево, шаљем посланика свога испред твога лица,
који ће ти пут приправити.“
3„Глас једног пустињом одзвања:
’Пут Господњи приправите;
друмове за њега поравнајте.’“
4И тако се појавио Јован крстећи у пустињи и проповедајући покајање и крштење ради опроштења греха. 5Људи из целе Јудеје и сви из Јерусалима долазили су к њему, а он их је крштавао у реци Јордану, при чему су они исповедали своје грехе. 6Јован је био одевен у одећу од камиље длаке, а око струка је имао кожни појас. Хранио се скакавцима и дивљим медом. 7Јован је најављивао: „После мене долази неко ко је моћнији од мене, пред ким нисам достојан да се сагнем и одрешим ремење на његовој обући. 8Ја вас крштавам водом, а он ће вас крстити Светим Духом.“
Исусово крштење и искушење
9Тих дана је Исус дошао из Назарета у Галилеји и Јован га је крстио у Јордану. 10Док је Исус излазио из воде, угледао је отворено небо и Духа како се у виду голуба спушта на њега. 11Уто се зачује глас са неба: „Ти си Син мој вољени, ти си ми сва радост!“
Сатана куша Исуса у пустињи
12А Дух одмах одведе Исуса у пустињу. 13Тамо је провео четрдесет дана, и био кушан од Сатане. Био је окружен дивљим животињама и анђели су му служили.
Исусова служба у Галилеји
Исус проповеда у Галилеји
14А пошто је Јован био утамничен, Исус је дошао у Галилеју и проповедао Радосну вест Божију. 15Говорио је: „Наступило је право време! Приближило се Царство Божије! Покајте се и верујте у Радосну вест!“
Четири рибара следе Исуса
16Када је Исус једном пролазио покрај Галилејског језера, видео је два рибара; браћу Симона и Андрију, како бацају рибарску мрежу у језеро. 17Исус им рече: „Пођите за мном и ја ћу вас учинити рибарима људи.“ 18Они су одмах оставили мреже и кренули за њим.
19Пошавши мало даље, видео је браћу Јакова и Јована, Заведејеве синове. Били су у својој лађици и крпили мреже. 20Исус их је одмах позвао и они оставише свога оца Заведеја у лађици са најамницима и кренуше за њим.
Исус научава са великим ауторитетом
21Исус је са својим ученицима дошао у Кафарнаум. Одмах у суботу је ушао у синагогу и почео да поучава. 22Људи су били задивљени његовим учењем, јер их је учио као неко ко има власт, а не као зналци Светога писма.
23У синагоги је био неки човек опседнут нечистим духом. Он крикну: 24„Шта ти имаш са нама, Исусе Назарећанине?! Ја знам ко си ти: свети Божији посланик!“
25Исус му припрети и заповеди: „Ућути и изађи из човека!“ 26Нечисти дух спопаде човека силним трзајима и уз врисак га напусти.
27Задивљени тиме, људи су почели да говоре једни другима: „Шта је ово? Је ли то неко ново учење, будући да има власт да заповеда нечистим духовима, те му се они покоравају?“ 28Глас о Исусу се брзо проширио по целом подручју Галилеје.
Исус исцељује Симонову ташту и многе друге
29Када су изашли из синагоге, отишли су у Симонову и Андријину кућу, заједно са Јаковом и Јованом. 30Симонова ташта је лежала сва у грозници. Чим су стигли, рекли су Исусу за њу. 31Исус јој приђе, узе је за руку и придиже. Грозница је престала, те је она почела да их послужује.
32Увече, по заласку сунца, народ је доносио пред Исуса све који су били болесни и оне који су били опседнути злим духовима. 33Сав град се сјатио пред врата те куће. 34Исус је исцелио много болесних од свакојаких болести и истерао многе зле духове. Злим духовима је бранио да говоре, јер су они знали ко је он.
Исус проповеда по Галилеји
35Следећег јутра, док још није свануло, Исус је устао, изашао изван града, те отишао на једно пусто место, да се моли. 36Али Симон и они који су били са њим кренули су да га траже. 37Када су га нашли, рекли су му: „Сви те траже!“
38Али он им је одговорио: „Пођимо и у друга места у околини, да и њима проповедам, јер сам зато дошао.“ 39И тако је прошао целом Галилејом: проповедао је по тамошњим синагогама и изгонио зле духове.
Исус исцељује губавца
40Једном приликом, пришао му је неки губавац и клекнуо пред њим молећи га: „Ако хоћеш, можеш да ме очистиш.“
41Исус се сажали над човеком, испружи руку, дотакну га и рече му: „Хоћу, буди чист!“ 42Губа је истог трена нестала са њега и човек је био чист од губе.
43Исус га тада отпусти уз строгу напомену: 44„Гледај да ником не говориш о овоме, него иди и покажи се свештенику, па затим принеси жртву за очишћење коју је прописао Мојсије, да се пред њима потврди да си здрав.“ 45Али овај чим оде, поче свима говорити и разглашавати о ономе што му се догодило, тако да Исус није више могао да уђе непримећен у место. Зато је боравио на пустим местима, а народ је са свих страна хрлио к њему.
Johannes Døber og hans budskab
Matt. 3,1-12; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28
1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.
2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger). Der står jo skrevet:
„Jeg vil sende min udsending foran dig.
Han skal berede vejen for dig.”1,2 Mal. 3,1a.
3og:
„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør vejen klar til hans komme!’ ”1,3 Es. 40,3 LXX.
4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. 6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8. Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. 7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde. 8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”1,8 Se noten til Matt. 1,18.
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
Matt. 3,13-17; Luk. 3,21-22
9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
Fristelsen i ørkenen
Matt. 4,1-11; Luk. 4,1-13
12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige
Matt. 4,12-17; Luk. 4,14-15
14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. 15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”
Jesus udvælger sine første disciple
Matt. 4,18-22; (Luk. 5,1-11)
16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
Luk. 4,31-37
21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.
23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.
27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
Matt. 8,14-17; Luk. 4,38-41
29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.
32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang. bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
Matt. 4,23-25; Luk. 4,42-44
35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”
39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.
Jesus helbreder en spedalsk mand
Matt. 8,1-4; Luk. 5,12-16
40En dag kom der en spedalsk1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43Jesus sagde da til ham: 44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”
45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.
