Додатне опомене свештеницима
1Свештеници, ево сада и за вас заповести: 2Ако не послушате, ако срцем не жудите да имену моме дате славу – каже Господ над војскама – проклетство ћу послати на вас. Проклећу и благослове ваше, како сам их и проклео, јер нисте срцем жудили.
3Ево, покараћу вам потомке, а вама ћу лица замазати изнутрицама, отпацима ваших празничних жртава, да вас такве одведу. 4И тада ћете знати да сам ја овако заповедио за вас, да би важио мој савез са Левијем – каже Господ над војскама. 5А мој савез са њим је био у животу и миру који сам му дао да би ме поштовао. И он ми је част одавао и страховао од мог имена. 6Поучавао је истинит Закон и није говорио неправду. Живео је са мном спокојно и праведно и многе је одвратио од греха.
7Јер би уста свештеника требало да чувају знање, да људи од њега траже поуку јер је он гласник Господа над војскама. 8Али ви сте скренули са тог пута па сте многе саплели да крше Закон и Левијев савез – каже Господ над војскама. 9Зато сам вас учинио презреним и пониженим пред свим народима, јер се нисте држали мојих путева и гледали сте ко је ко у стварима Закона.“
Кршење савеза разводом
10Немамо ли сви ми једног оца? Није ли нас један Бог створио? Зашто изневеравамо једни друге и скрнавимо савез својих отаца?
11Јуда је неверан, а у Израиљу и у Јерусалиму је почињена гадост, зато што је Јуда оскрнавио Господње Светилиште које је он волео и оженио ћерку туђинског бога. 12Нека Господ из Јаковљевих шатора истреби сваког ко то чини, и ко је будан и ко одговара, и ко приноси жртву Господу над војскама.
13А и ово још радите: сузама заливате жртвеник Господњи, вапите и стењете. Зато се он не осврће на жртве и не ужива у вашим приносима. 14А ви питате: „Зашто?“ Зато што је Господ сведок између тебе и жене из младости твоје којој си неверан, а она ти је пријатељ и законита жена.
15Зар их он није створио као једно? Није ли у њему остатак духа? А чему једно? Тежи Божијем потомству. Зато чувајте помно дух свој и не варајте жену из младости своје.
16„Човек што мрзи жену своју и разводи се – каже Господ, Бог Израиљев – злоставља ону коју би требало да штити – говори Господ над војскама.“
Зато чувајте помно дух свој и не будите неверни.
Кршење савеза неправдом
17Додијали сте Господу својим изјавама.
Али ви питате: „Како смо то додијали?“
Тако што говорите: „Пред Господом је добар свако ко зло чини. Он ужива у таквима.“ Или: „Где је тај Бог правде?“
Advarsel til præsterne
1I præster, lyt til denne advarsel fra Herren den Almægtige:
2„Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt.
3Jeg vil vride armen om på jer,2,3 Den masoretiske tekst siger: „Jeg vil true sæden.” LXX siger: „Jeg tager jeres arm væk.” (De hebraiske ord for sæd og overarm ligner hinanden til forveksling.) Overarmen/skulderen var symbol på styrke, så det er sandsynligvis en trussel om at blive frataget stillingen som præst og samtidig blive vanæret. kaste affaldet fra jeres offerdyr i ansigtet på jer og smide jer på møddingen sammen med det. 4Jeg har givet jer denne advarsel, for at I skal overholde den pagt, jeg sluttede med levitterne. 5Min pagt med dem var, at jeg ville give dem liv og fremgang, og de skulle til gengæld vise mig ære og respekt. Og det gjorde de før i tiden. 6De underviste folket i sandheden. De snød og bedrog mig ikke—nej, de handlede ærligt og oprigtigt, og de fik mange til at omvende sig fra deres synder.
7Enhver præst bør tale med visdom, så folk kan komme til ham og få undervisning, for en præst er et sendebud fra Gud, den Almægtige. 8Men I har vendt mig ryggen, og med jeres lære har I fået folket til at overtræde mine befalinger. I har brudt den pagt, jeg indgik med levitterne om at de skulle være mine tjenere. 9Derfor bliver I vanæret i folkets øjne, for I gør ikke, hvad jeg siger. I stedet udnytter I loven til egen fordel.”2,9 Eller: „viser personsanseelse i administrationen af loven.” Jf. Mika 3,11.
Folkets utroskab
10Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? 11Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. 12Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej.
13-14En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. 15Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.2,15 Teksten er uklar. Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom.
16„Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”
Der kommer en dom over de ugudelige
17Jeres ord gør Herren bedrøvet. „Hvad har vi da sagt?” spørger I. I hævder, at han accepterer de gudløses ondskab, da han tilsyneladende ikke straffer dem.
