Jesus Is Tested in the Wilderness
1Jesus, full of the Holy Spirit, left the Jordan and was led by the Spirit into the wilderness, 2where for forty days he was tempted4:2 The Greek for tempted can also mean tested. by the devil. He ate nothing during those days, and at the end of them he was hungry.
3The devil said to him, “If you are the Son of God, tell this stone to become bread.”
4Jesus answered, “It is written: ‘Man shall not live on bread alone.’4:4 Deut. 8:3”
5The devil led him up to a high place and showed him in an instant all the kingdoms of the world. 6And he said to him, “I will give you all their authority and splendor; it has been given to me, and I can give it to anyone I want to. 7If you worship me, it will all be yours.”
8Jesus answered, “It is written: ‘Worship the Lord your God and serve him only.’4:8 Deut. 6:13”
9The devil led him to Jerusalem and had him stand on the highest point of the temple. “If you are the Son of God,” he said, “throw yourself down from here. 10For it is written:
“ ‘He will command his angels concerning you
to guard you carefully;
11they will lift you up in their hands,
so that you will not strike your foot against a stone.’4:11 Psalm 91:11,12”
12Jesus answered, “It is said: ‘Do not put the Lord your God to the test.’4:12 Deut. 6:16”
13When the devil had finished all this tempting, he left him until an opportune time.
Jesus Rejected at Nazareth
14Jesus returned to Galilee in the power of the Spirit, and news about him spread through the whole countryside. 15He was teaching in their synagogues, and everyone praised him.
16He went to Nazareth, where he had been brought up, and on the Sabbath day he went into the synagogue, as was his custom. He stood up to read, 17and the scroll of the prophet Isaiah was handed to him. Unrolling it, he found the place where it is written:
18“The Spirit of the Lord is on me,
because he has anointed me
to proclaim good news to the poor.
He has sent me to proclaim freedom for the prisoners
and recovery of sight for the blind,
to set the oppressed free,
19to proclaim the year of the Lord’s favor.”4:19 Isaiah 61:1,2 (see Septuagint); Isaiah 58:6
20Then he rolled up the scroll, gave it back to the attendant and sat down. The eyes of everyone in the synagogue were fastened on him. 21He began by saying to them, “Today this scripture is fulfilled in your hearing.”
22All spoke well of him and were amazed at the gracious words that came from his lips. “Isn’t this Joseph’s son?” they asked.
23Jesus said to them, “Surely you will quote this proverb to me: ‘Physician, heal yourself!’ And you will tell me, ‘Do here in your hometown what we have heard that you did in Capernaum.’ ”
24“Truly I tell you,” he continued, “no prophet is accepted in his hometown. 25I assure you that there were many widows in Israel in Elijah’s time, when the sky was shut for three and a half years and there was a severe famine throughout the land. 26Yet Elijah was not sent to any of them, but to a widow in Zarephath in the region of Sidon. 27And there were many in Israel with leprosy4:27 The Greek word traditionally translated leprosy was used for various diseases affecting the skin. in the time of Elisha the prophet, yet not one of them was cleansed—only Naaman the Syrian.”
28All the people in the synagogue were furious when they heard this. 29They got up, drove him out of the town, and took him to the brow of the hill on which the town was built, in order to throw him off the cliff. 30But he walked right through the crowd and went on his way.
Jesus Drives Out an Impure Spirit
31Then he went down to Capernaum, a town in Galilee, and on the Sabbath he taught the people. 32They were amazed at his teaching, because his words had authority.
33In the synagogue there was a man possessed by a demon, an impure spirit. He cried out at the top of his voice, 34“Go away! What do you want with us, Jesus of Nazareth? Have you come to destroy us? I know who you are—the Holy One of God!”
35“Be quiet!” Jesus said sternly. “Come out of him!” Then the demon threw the man down before them all and came out without injuring him.
36All the people were amazed and said to each other, “What words these are! With authority and power he gives orders to impure spirits and they come out!” 37And the news about him spread throughout the surrounding area.
Jesus Heals Many
38Jesus left the synagogue and went to the home of Simon. Now Simon’s mother-in-law was suffering from a high fever, and they asked Jesus to help her. 39So he bent over her and rebuked the fever, and it left her. She got up at once and began to wait on them.
40At sunset, the people brought to Jesus all who had various kinds of sickness, and laying his hands on each one, he healed them. 41Moreover, demons came out of many people, shouting, “You are the Son of God!” But he rebuked them and would not allow them to speak, because they knew he was the Messiah.
42At daybreak, Jesus went out to a solitary place. The people were looking for him and when they came to where he was, they tried to keep him from leaving them. 43But he said, “I must proclaim the good news of the kingdom of God to the other towns also, because that is why I was sent.” 44And he kept on preaching in the synagogues of Judea.
Fristelsen i ørkenen
Matt. 4,1-11; Mark. 1,12-13
1Jesus gik videre fra Jordanfloden, efter at han var blevet fyldt med Helligåndens kraft, og han blev ført rundt i Judæas ødemark under Åndens ledelse, 2mens han i 40 dage blev fristet af Djævelen. I den tid spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten. 3Da sagde Djævelen til ham: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til den sten dér, at den skal blive til brød?”
4Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene!’4,4 5.Mos. 8,3.”
5Derefter tog Djævelen ham med et andet sted hen, og i et glimt viste han Jesus alle verdens lande. 6Så sagde han: „Jeg vil give dig magt over al den herlighed, du ser, for den magt er blevet overdraget til mig, og jeg giver den til hvem, jeg vil. 7Hvis bare du vil falde på knæ og tilbede mig, vil jeg overgive det alt sammen til dig.”
8Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Det er Herren, din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.’4,8 5.Mos. 6,13.”
9Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! 10Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. 11De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’4,11 Sl. 91,11-12.”
12Jesus svarede: „Der er sagt: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’4,12 5.Mos. 6,16.”
13Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige rundt om i Galilæa
Matt. 4,12-17; Mark. 1,14-15
14Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser. 15Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.
Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn
16Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig, 17og man rakte ham profeten Esajas’ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:
18„Herrens Ånd er over mig,
fordi han har udvalgt mig.
Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,4,18 Eller: „de ydmyge”. Det græske ord betyder egentlig „fattig” og går tilbage til den ordrette græske oversættelse, Septuaginta, af Es. 61,1. Det hebraiske ord, som Jesus læste op i synagogen i Nazaret, betyder „ydmyg, afmægtig, ressourceløs”. Dette ord blev brugt om Moses i 4.Mos. 12,3 og flere gange i Salmernes Bog, f.eks. 34,3 og 37,11. Det samme citat ligger bag Matt. 5,3 og 11,5 samt Luk. 4,18; 6,20 og 7,22. Jesus har nok i første række tænkt på de åndeligt fattige, fangne, blinde og nedtrampede, altså de, der erkender, at de har brug for Guds hjælp. Men også de, der havde brug for fysisk hjælp, blev hjulpet.
forkynde frihed for de fangne,
give nyt syn til de blinde,
og rejse dem op, som er blevet trampet ned.
19Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle,
som kommer til ham.”4,19 Citatet er fra Es. 61,1-2. En ordret oversættelse af sidste del kunne være: „Forkynde et modtagende år/tidsperiode af Herren.” Den gængse oversættelse „nådeår” er ikke helt nøjagtig, da ordet for „nåde” ikke forekommer her. I stedet har teksten et ord, der betyder „acceptere, tage imod, byde velkommen”. Det samme ord kommer igen i 4,24 om en profet, der ikke bliver accepteret og budt velkommen i sin hjemby. Det er underforstået i denne sammenhæng, at det er dem, som føler sig selv magtesløse og kommer til Gud for at bede om hans hjælp, der vil opleve hans hjælp.
20Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst.4,20 Synagogerne havde et særligt, højt sæde langs muren foran i salen, hvor den, som udlagde ordet, satte sig. Denne stol blev undertiden kaldt for „Moses’ stol”, da det var herfra, man forklarede betydningen af den jødiske, religiøse lov, som Moses fik fra Gud. Alle i synagogen stirrede spændt på ham. 21„I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!” begyndte han.
22Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias,4,22 Dette er underforstået i teksten ud fra, at Jesus anvendte en kendt Messias profeti fra Es. 61 om sig selv. det kunne de ikke acceptere. „Jamen, det er jo Josefs søn,” blev de ved med at sige.
23Jesus svarede: „I vil sikkert bruge ordsproget: ‚Læge, læg dig selv’ på mig,—og I vil sige: ‚Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’ 24Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby. 25-26Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem. 27Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Na’aman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.”
28Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende. 29De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned, 30men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
Mark. 1,21-28
31Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen, 32og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.
33Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals: 34„Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”
35„Ti stille, og kom ud af ham!” befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd. 36De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.” 37Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
Matt. 8,14-17; Mark. 1,29-34
38Fra synagogen gik Jesus hen til Simons hus, hvor Simons svigermor lå med høj feber. Man bad Jesus om at helbrede hende, 39og han gik hen til hende og befalede feberen at forlade hende. Feberen forsvandt, og hun stod op med det samme og sørgede for mad til dem.
40Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, kom folk med alle dem, der led af forskellige slags sygdomme. Jesus lagde hænderne på hver enkelt og helbredte dem. 41Mange blev befriet fra onde ånder, og når ånderne på hans befaling kom ud, råbte de: „Du er Guds Søn!” Men Jesus ønskede ikke, de skulle røbe, at han var Messias. Derfor befalede han dem at tie stille.
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
Matt. 4,23-25; Mark. 1,35-39
42Tidligt næste morgen gik Jesus ud til et øde sted. Folk ledte efter ham alle vegne, og da de fandt ham, bad de ham om ikke at forlade dem. Men han sagde: 43„Jeg må også bringe budskabet om Guds rige til de andre byer. Det er det, jeg er blevet sendt for at gøre.” 44Og han vandrede omkring og forkyndte i landets synagoger.4,44 Mere ordret: „det jødiske (lands) synagoger”. Mange håndskrifter siger dog: „i Galilæas synagoger”.
