Psalm 69
For the director of music. A psalm of David to the tune of “Lilies.”
1God, save me.
My troubles are like a flood.
I’m up to my neck in them.
2I’m sinking in deep mud.
I have no firm place to stand.
I am out in deep water.
The waves roll over me.
3I’m worn out from calling for help.
My throat is very dry.
My eyes grow tired
looking for my God.
4Those who hate me without any reason
are more than the hairs on my head.
Many people who don’t have any reason to be my enemies
are trying to destroy me.
They force me to give back
what I didn’t steal.
5God, you know how foolish I’ve been.
My guilt is not hidden from you.
6Lord, you are the Lord who rules over all.
May those who put their hope in you not be dishonored because of me.
You are the God of Israel.
May those who worship you not be put to shame because of me.
7Because of you, people laugh at me.
My face is covered with shame.
8I’m an outsider to my own family.
I’m a stranger to my own mother’s children.
9My great love for your house destroys me.
Those who make fun of you make fun of me also.
10When I weep and go without eating,
they laugh at me.
11When I put on rough clothing to show how sad I am,
people make jokes about me.
12Those who gather in public places make fun of me.
Those who get drunk make up songs about me.
13But Lord, I pray to you.
May this be the time you help me.
God, answer me because you love me so much.
Save me, as you always do.
14Save me from the trouble I’m in.
It’s like slippery mud, so don’t let me sink in it.
Save me from those who hate me.
Save me from the deep water I’m in.
15Don’t let the floods cover me.
Don’t let the deep water swallow me up.
Don’t let the grave close its mouth over me.
16Lord, answer me because your love is so good.
Turn to me because you are so kind.
17Don’t turn your face away from me.
Answer me quickly. I’m in trouble.
18Come near and save me.
Set me free from my enemies.
19You know how they make fun of me.
They dishonor me and put me to shame.
You know all about my enemies.
20They have broken my heart by saying evil things about me.
It has left me helpless.
I looked for pity, but I didn’t find any.
I looked for someone to comfort me, but I didn’t find anyone.
21They put bitter spices in my food.
They gave me vinegar when I was thirsty.
22Let their feast be a trap and a snare.
Let my enemies get what’s coming to them.
23Let their eyes grow weak so they can’t see.
Let their backs be bent forever.
24Pour out your anger on them.
Let them feel what it is like.
25May their homes be deserted.
May no one live in their tents.
26They attack those you have wounded.
They talk about the pain of those you have hurt.
27Charge them with one crime after another.
Don’t save them.
28May their names be erased from the book of life.
Don’t include them in the list of those who do right.
29I’m in pain. I’m in deep trouble.
God, save me and keep me safe.
30I will praise God’s name by singing to him.
I will bring him glory by giving him thanks.
31That will please the Lord more than offering him an ox.
It will please him more than offering him a bull with its horns and hooves.
32Poor people will see it and be glad.
The hearts of those who worship God will be strengthened.
33The Lord hears those who are in need.
He doesn’t forget his people in prison.
34Let heaven and earth praise him.
Let the oceans and everything that moves in them praise him.
35God will save Zion.
He will build the cities of Judah again.
Then people will live in them and own the land.
36The children of those who serve God will receive it.
Those who love him will live there.
Nødråb til Gud
1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
4Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
og vente på hjælp fra min Gud.
5De, som hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
og forlanger det stjålne tilbage.
6Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
mine fejl kan ikke skjules for dig.
7Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
opgive håbet på grund af mine problemer.
8Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
9Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
de ser mig som en fuldstændig fremmed.
10Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
Den hån, som ramte dig, ramte også mig.
11Når jeg faster for Herren,
håner de mig.
12Når jeg sørger i sæk og aske,
synger de smædeviser om mig.
13Byens ledere taler nedsættende om mig,
fulde folk synger spottesange.
14Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
Hør min bøn og hjælp mig.
15Træk mig op af det dybe dynd,
lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
lad mig ikke drukne i dybet.
16Lad ikke bølgerne begrave mig.
Lad ikke dybet opsluge mig.
Lad ikke døden få det sidste ord.
17Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
hjælp mig i din store nåde.
18Vend dig ikke bort fra din tjener,
skynd dig at redde mig ud af min nød.
19Kom til mig og frels mig,
fri mig fra mine fjenders magt.
20Du ved, hvad de siger om mig,
hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
og du ved, hvad de siger.
21Deres hån har taget så hårdt på mig,
at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
ingen var villig til at trøste mig.
22De ville have mig til at spise deres giftige mad,
og de ville slukke min tørst med sur vin.
23Må deres fester føre dem i fælden,
så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
24Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.
Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.69,24 Efter LXX. Hebraisk: „med rystende hofter”. Det er muligvis en beskrivelse af alderdomssymptomer.
25Udøs din vrede over dem,
lad din harme fortære dem.
26Lad deres hjem ligge øde hen,
lad ingen mere bo i deres telte.
27Du opdrager mig,
men de håner mig.
Mens jeg lider under min straf,
spreder de falske rygter om mig.
28Straf dem for alle deres synder,
lad dem ikke undslippe.
29Slet deres navne af livets bog,69,29 Eller „de levendes bog”, måske en liste over alle, der er i live.
så de ikke tælles med blandt dit folk.
30Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
37Hans tjeneres børn får det i arv,
de, som elsker Herren, skal bo der.
