Psalm 105 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Psalm 105:1-45

Psalm 105

1Give praise to the Lord and announce who he is.

Tell the nations what he has done.

2Sing to him, sing praise to him.

Tell about all the wonderful things he has done.

3Praise him, because his name is holy.

Let the hearts of those who trust in the Lord be glad.

4Seek the Lord and the strength he gives.

Always seek him.

5Remember the wonderful things he has done.

Remember his miracles and how he judged our enemies.

6Remember what he has done, you children of his servant Abraham.

Remember it, you people of Jacob, God’s chosen ones.

7He is the Lord our God.

He judges the whole earth.

8He will keep his covenant forever.

He will keep his promise for all time to come.

9He will keep the covenant he made with Abraham.

He will keep the promise he made to Isaac.

10He made it stand as a law for Jacob.

He made it stand as a covenant for Israel that will last forever.

11He said, “I will give you the land of Canaan.

It will belong to you.”

12At first there weren’t very many of God’s people.

There were only a few, and they were strangers in the land.

13They wandered from nation to nation.

They wandered from one kingdom to another.

14But God didn’t allow anyone to treat them badly.

To keep them safe, he gave a command to kings.

15He said to them, “Do not touch my anointed ones.

Do not harm my prophets.”

16He made the people in the land go hungry.

He destroyed all their food supplies.

17He sent a man ahead of them into Egypt.

That man was Joseph. He had been sold as a slave.

18The Egyptians put his feet in chains.

They put an iron collar around his neck.

19He was in prison until what he said would happen came true.

The word of the Lord proved that he was right.

20The king of Egypt sent for Joseph and let him out of prison.

The ruler of many nations set him free.

21He put Joseph in charge of his palace.

He made him ruler over everything he owned.

22Joseph was in charge of teaching the princes.

He taught the elders how to think and live wisely.

23Then the rest of Jacob’s family went to Egypt.

The people of Israel lived as outsiders in the land of Ham.

24The Lord gave his people so many children

that there were too many of them for their enemies.

25He made the Egyptians hate his people.

The Egyptians made evil plans against them.

26The Lord sent his servant Moses to the king of Egypt.

He sent Aaron, his chosen one, along with him.

27The Lord gave them the power to do signs among the Egyptians.

They did his wonders in the land of Ham.

28The Lord sent darkness over the land.

He did it because the Egyptians had refused to obey his words.

29He turned their rivers and streams into blood.

He caused the fish in them to die.

30Their land was covered with frogs.

Frogs even went into the bedrooms of the rulers.

31The Lord spoke, and large numbers of flies came.

Gnats filled the whole country.

32He turned their rain into hail.

Lightning flashed all through their land.

33He destroyed their vines and fig trees.

He broke down the trees in Egypt.

34He spoke, and the locusts came.

There were so many of them they couldn’t be counted.

35They ate up every green thing in the land.

They ate up what the land produced.

36Then he killed the oldest son of every family in Egypt.

He struck down the oldest of all their sons.

37He brought the people of Israel out of Egypt.

The Egyptians loaded them down with silver and gold.

From among the tribes of Israel no one got tired or fell down.

38The Egyptians were glad when the people of Israel left.

They were terrified because of Israel.

39The Lord spread out a cloud to cover his people.

He gave them a fire to light up the night.

40They asked for meat, and he brought them quail.

He fed them well with manna, the bread of heaven.

41He broke open a rock, and streams of water poured out.

They flowed like a river in the desert.

42He remembered the holy promise

he had made to his servant Abraham.

43His chosen people shouted for joy

as he brought them out of Egypt.

44He gave them the lands of other nations.

He let them take over what others had worked for.

45He did it so they might obey his rules

and follow his laws.

Praise the Lord.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 105:1-45

Guds undere gennem Israels historie

1.Krøn. 16,8-22

1Sig tak til Herren og giv ham ære!

Forkynd hans undere for alle folkeslag!

2Syng og spil til hans ære,

tænk på alle de mirakler, han har udført.

3Glæd jer over hans herlighed.

Lad alle, der kender ham, fryde sig.

4Søg hjælp hos Herren og hans styrke,

hold jer altid nær til ham.

5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,

alle de undere, han har udført.

6I er jo børn af Guds tjener, Abraham,

I er de udvalgte efterkommere af Jakob.105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”

7Han er Herren, vor Gud,

han hersker over hele jorden.

8Han holder altid sine løfter,

er trofast gennem tusind generationer.

9Han står bag sin pagt med Abraham,

det løfte, han højtideligt afgav til Isak.

10Han bekræftede det overfor Jakob

som en vedvarende pagt med Israels folk:

11„Jeg giver jer Kana’ans land,

det skal være jeres særlige ejendom.”

12Det sagde han, da de endnu var få,

en lille flok fremmede i Kana’ans land.

13De vandrede fra land til land,

fra det ene rige til det andet.

14Men han tillod ingen at skade dem,

han advarede konger om at holde sig væk.

15„Rør ikke mine udvalgte,

gør ikke mine profeter fortræd!”

16Han sendte hungersnød over Kana’ans land,

gjorde ende på alle deres forsyninger.

17Han sendte en mand i forvejen til Egypten.

Det var Josef, der blev solgt som slave.

18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,

om halsen fik han en ring af jern,

19indtil hans profeti blev opfyldt,

og det viste sig, at Herren talte sandt.

20Da fik Farao ham løsladt,

Egyptens konge satte ham i frihed.

21Han fik ansvar for Faraos finanser,

hans paladser, hans gods og ejendom.

22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd

og gav instrukser til Faraos rådgivere.

23Så kom Jakob og hans familie til landet,

de boede som gæster i Egypten.

24Herren gjorde dem frugtbare og talrige,

de blev mere talstærke end landets indbyggere.

25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,

så de begyndte at mishandle hans tjenere.

26Da sendte Gud sin tjener Moses

sammen med Aron, som han havde udvalgt.

27De udførte fantastiske ting,

gjorde tegn og undere i Egyptens land.

28Herren sendte et tykt mørke over landet,

men egypterne adlød ikke hans befaling.

29Han forvandlede deres floder til blod,

så alle fiskene døde.

30Han fyldte landet med frøer,

selv i kongens private gemakker kom de ind.

31Han sendte fluesværme i massevis,

myggene svirrede over hele landet.

32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,

og lynene slog ned over hele Egypten.

33Vinstokke og figentræer blev ødelagt,

træerne splintredes og væltede omkuld.

34Så sendte han sværme af græshopper,

de kom i utrolige mængder,

35de åd alt, hvad der var grønt i landet,

de spiste alle markens afgrøder.

36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,

den førstefødte søn i hvert eneste hjem.

37Da førte Herren sit folk ud af Egypten,

belæsset med sølv og guld,

ingen var syg eller svagelig.

38Egypterne var lettede, da de var borte,

for de var blevet bange for dem.

39Gud skærmede sit folk med en sky,

han lyste for dem med en ildsky om natten.

40De bad om kød, og han sendte vagtler,

mættede dem med manna, brødet fra himlen.

41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,

det blev til en flod i ørkenens sand.

42Herren opfyldte sit hellige løfte,

som han havde givet til sin tjener Abraham.

43Hans folk drog ud med frydesang,

hans udvalgte jublede af glæde.

44Han gav dem fremmede folkeslags lande,

de høstede afgrøder, som andre havde plantet.

45Det gjorde han med det mål for øje,

at hans folk skulle adlyde hans bud.

Lovet være Herren!