Nehemiah 6 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Nehemiah 6:1-19

Nehemiah’s Enemies Continue to Oppose the Rebuilding

1Sanballat, Tobiah and Geshem, the Arab, heard about what I had done. So did the rest of our enemies. All of them heard I had rebuilt the wall. In fact, they heard there weren’t any gaps left in it. But up to that time I hadn’t put up the gates at the main entrances to the city. 2Sanballat and Geshem sent me a message. They said, “Come. Let’s talk with one another. Let’s meet in one of the villages on the plain of Ono.”

But they were planning to harm me. 3So I sent messengers to them with my answer. I replied, “I’m working on a huge project. So I can’t get away. Why should the work stop while I leave it? Why should I go down and talk with you?” 4They sent me the same message four times. And I gave them the same answer each time.

5Sanballat sent his helper to me a fifth time. He brought the same message. He was carrying a letter that wasn’t sealed. 6It said,

“A report is going around among the nations. Geshem says it’s true. We hear that you and the other Jews are planning to turn against the Persian rulers. And that’s why you are building the wall. It’s also reported that you are about to become their king. 7People say that you have even appointed prophets to make an announcement about you. In Jerusalem they are going to say, ‘Judah has a king!’ That report will get back to the king of Persia. So come. Let’s meet together.”

8I sent a reply to Sanballat. I said, “What you are saying isn’t really happening. You are just making it up.”

9All of them were trying to frighten us. They thought, “Their hands will get too weak to do the work. So it won’t be completed.”

But I prayed to God. I said, “Make my hands stronger.”

10One day I went to Shemaiah’s house. He was the son of Delaiah. Delaiah was the son of Mehetabel. Shemaiah had shut himself up in his home. He said, “Let’s go to God’s house. Let’s meet inside the temple and close the doors. Some men are coming at night to kill you.”

11But I said, “Should a man like me run away? Should someone like me go into the temple just to save his life? No! I won’t go!” 12I realized that God hadn’t sent Shemaiah. Tobiah and Sanballat had hired him. That’s why he had prophesied lies about me. 13They had hired him to scare me. They wanted me to commit a sin by doing what he said. That would give me a bad name in the community. People would find fault with me and my work.

14You are my God. Remember what Tobiah and Sanballat have done. Also remember the prophet Noadiah. She and the rest of the prophets have been trying to scare me. 15So the city wall was completed on the 25th day of the month of Elul. It was finished in 52 days.

Nehemiah’s Enemies Oppose the Completed Wall

16All our enemies heard about it. All the nations around us became afraid. They weren’t sure of themselves anymore. They realized that our God had helped us finish the work.

17In those days the nobles of Judah sent many letters to Tobiah. And replies from Tobiah came back to them. 18Many people in Judah had promised that they would be faithful to him. That’s because he was Shekaniah’s son-in-law. Shekaniah was the son of Arah. Tobiah’s son Jehohanan had married Meshullam’s daughter. Meshullam was the son of Berekiah. 19Tobiah’s friends kept reporting to me the good things he did. They also kept telling him what I said. And Tobiah himself sent letters to scare me.

Bibelen på hverdagsdansk

Nehemiasʼ Bog 6:1-19

Muren bliver færdig trods fortsat modstand

1Byggeriet fortsatte, til muren var færdig, og nu manglede vi kun at sætte de sidste portfløje på plads. Da Sanballat, Tobija, araberen Geshem og resten af vores fjender hørte det, 2sendte de bud og bad mig møde dem i en af landsbyerne på Onosletten. Men jeg var klar over, at de havde i sinde at myrde mig. 3Derfor sendte jeg følgende svar tilbage til dem: „Det er et vigtigt projekt, jeg er i gang med. Jeg kan ikke standse arbejdet for at mødes med jer.”

4Fire gange sendte de bud til mig om at komme, og hver gang gav jeg samme svar. 5Femte gang kom Sanballats sendebud med et åbent brev i hånden, 6i hvilket der stod:

Geshem fortæller mig, at han overalt hører rygter om, at judæerne pønser på at gøre oprør, og at det er grunden til, at I har genopbygget muren. Han fortæller mig endvidere, at du vil være konge over dem, 7og at du allerede har hvervet „profeter” i Jerusalem, som skal sige: „Nu er der en konge i Juda.” Du kan være sikker på, at kong Artaxerxes vil høre om det her. Derfor må du hellere komme og drøfte sagen med mig.

8Jeg sendte besked tilbage: „Du ved udmærket, at det er løgn fra ende til anden. Det er noget, du selv har fundet på.”

9De prøvede blot at gøre os bange med det formål at få os til at standse arbejdet. „Herre,” bad jeg, „giv os mod og styrke til at gøre arbejdet færdigt!”

10Nogle dage senere besøgte jeg Shemaja, en søn af Delaja, som var søn af Mehetabel. Han lå syg i sit hus.

„Lad os gemme os inde i templet og låse dørene,” sagde han. „Dine fjender kommer i aften for at dræbe dig.”

11Men jeg svarede: „Skulle jeg, som er folkets leder, flygte, fordi der er fare på færde? Desuden har jeg ikke lov til at gå ind i templet, når jeg hverken er præst eller levit.”

12-13Det var ikke svært at regne ud, at Shemajas budskab ikke var fra Gud, men at Tobija og Sanballat havde betalt ham for at gøre mig bange og lokke mig ind i templet, så de bagefter havde noget at anklage mig for.

14Min Gud, det er op til dig at straffe Tobija, Sanballat, den kvindelige profet Noadja og de andre profeter, som har forsøgt at tage modet fra mig.

15Den 25. dag i elul6,15 Årets sjette måned, svarende til august-september. måned var muren færdig, kun 52 dage efter at vi havde påbegyndt arbejdet. 16Da vores fjender og de omkringboende folk hørte, at arbejdet var fuldført, blev de bange og modløse, for de forstod, at det var vores Gud, der havde hjulpet os.

17I løbet af de 52 dage udvekslede Tobija adskillige breve med overklassen i Juda. 18Mange af dem havde svoret ham troskab, fordi han var svigersøn til Shekanja, en søn af Ara, og fordi hans søn Johanan var gift med en datter af Meshullam, en søn af Berekja. 19Alle forsøgte de at overbevise mig om, hvor god Tobija var, hvorefter de løb tilbage og fortalte ham alt, hvad jeg havde sagt om ham. Tobija sendte mig en masse trusselsbreve for at tage modet fra mig.