Jeremiah 37 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Jeremiah 37:1-21

Jeremiah Is Put in Prison

1Nebuchadnezzar, the king of Babylon, appointed Zedekiah to be king of Judah. He was the son of Josiah. Zedekiah ruled in place of Jehoiachin, the son of Jehoiakim. 2Zedekiah and his attendants didn’t pay any attention to what the Lord had said through Jeremiah the prophet. And the people of the land didn’t pay any attention either.

3But King Zedekiah sent Jehukal to Jeremiah the prophet. Zedekiah sent Zephaniah the priest along with him. Jehukal was the son of Shelemiah. Zephaniah was the son of Maaseiah. Jehukal and Zephaniah brought the king’s message to Jeremiah. It said, “Please pray to the Lord our God for us.”

4At that time Jeremiah was free to come and go among the people. Jeremiah had not yet been put in prison. 5The armies of Babylon were attacking Jerusalem. They received a report that Pharaoh’s army had marched out of Egypt to help Zedekiah. So armies of Babylon pulled back from Jerusalem.

6A message from the Lord came to Jeremiah. 7The Lord is the God of Israel. He says, “The king of Judah has sent you to ask me for advice. Tell him, ‘Pharaoh’s army has marched out to help you. But it will go back to its own land. It will return to Egypt. 8Then the armies of Babylon will come back here. They will attack this city. They will capture it. Then they will burn it down.’

9“The Lord says, ‘Do not fool yourselves. You think, “The Babylonians will leave us alone.” But they will not! 10Suppose you destroy all the armies of Babylon that are attacking you. Suppose only wounded men are left in their tents. Even then they will come out and burn down this city.’ ”

11The armies of Babylon had pulled back from Jerusalem because of Pharaoh’s army. 12So Jeremiah started to leave the city. He was planning to go to the territory of Benjamin. Jeremiah wanted to get his share of the property among the people there. 13He got as far as the Benjamin Gate. But the captain of the guard arrested him. He said, “You are going over to the side of the Babylonians!” The captain’s name was Irijah, the son of Shelemiah. Shelemiah was the son of Hananiah.

14Jeremiah said to Irijah, “That isn’t true! I’m not going to the side of the Babylonians.” But Irijah wouldn’t listen to him. Instead, he arrested Jeremiah. He brought Jeremiah to the officials. 15They were angry with him. So they had him beaten. Then they took him to the house of Jonathan the secretary. It had been made into a prison. That’s where they put Jeremiah.

16Jeremiah was put into a prison cell below ground level. He remained there a long time. 17Then King Zedekiah sent for him. King Zedekiah had Jeremiah brought to the palace. There the king spoke to him in private. The king asked, “Do you have a message from the Lord for me?”

“Yes,” Jeremiah replied. “You will be handed over to the king of Babylon.”

18Then Jeremiah continued, “Why have you put me in prison? What crime have I committed against you? What have I done to your attendants or these people? 19Where are your prophets who prophesied to you? They said, ‘The king of Babylon won’t attack you. He won’t march into this land.’ 20But now please listen, my king and master. Let me make my appeal to you. Please don’t send me back to the house of Jonathan the secretary. If you do, I’ll die there.”

21Then King Zedekiah gave the order. His men put Jeremiah in the courtyard of the guard. They gave him a loaf of bread from the street of the bakers. They did it every day until all the bread in the city was gone. So Jeremiah remained in the courtyard of the guard.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 37:1-21

Håbet om hjælp fra egypterne forsvinder

1Dengang Kong Nebukadnezar af Babylonien sendte Jekonja, Jojakims søn, i eksil, indsatte han Zidkija, Josias’ søn, som konge i Judas land. 2Hverken Zidkija, hans hoffolk eller den del af befolkningen, der var tilbage i landet, ville høre på de budskaber fra Herren, som jeg gav dem. 3Alligevel sendte kong Zidkija to mænd, nemlig Jukal, søn af Shelemja, og præsten Zefanja, søn af Ma’aseja, hen til mig med følgende anmodning: „Vær venlig at bede til Herren, vores Gud, om at redde os.” 4Det var før, jeg blev sat i fængsel, så jeg kunne færdes frit blandt folket.

5Den egyptiske hær var på vej mod nord, og da babylonierne fik det at vide, brød de op fra deres belejring af Jerusalem. 6Da sagde Herren til mig: 7„Sig til Judas konge, der sendte bud om, at du skulle bede mig om hjælp: Hør, hvad Herren siger: Faraos hær, som er rykket ud for at komme jer til undsætning, vil snart vende tilbage til Egypten, 8og så vil babylonierne komme tilbage hertil og angribe, indtage og brænde byen ned til grunden. 9Tro ikke, at babylonierne er færdige med jer nu. Nej, de kommer snart tilbage. 10Og selv om I ville være i stand til at besejre hele den babyloniske hær, så der kun var sårede krigere tilbage, ville de stadig vakle ud fra deres telte og sætte ild på byen.”

Jeremias sættes i fængsel og derefter i husarrest

11Da den babyloniske hær havde forladt Jerusalem for at rykke ud mod egypterne, 12begav jeg mig på vej ud af byen for at tage hjem til Benjamins land og få papirer på et jordstykke, jeg havde arvet.

13Men da jeg gik gennem Benjaminporten, blev jeg anholdt af portvagten, som troede jeg ville slutte mig til babylonierne. Portvagten hed Jirija, søn af Shelemja, der var søn af Hananja. 14„Det er en misforståelse!” protesterede jeg. „Det kunne aldrig falde mig ind at gå over til babylonierne.” Men Jirija ville ikke høre på mig og førte mig hen til hoffolkene. 15-16De blev rasende og lod mig piske, hvorefter de kastede mig i et fangehul i en kælder i sekretæren Jonatans hus, der var blevet omdannet til fængsel. Dér sad jeg i adskillige dage.

17Senere sendte kong Zidkija bud efter mig, og jeg blev bragt til paladset. Dér spurgte kongen mig i al hemmelighed, om jeg havde et budskab fra Herren. „Ja, det har jeg,” svarede jeg. „Du vil blive udleveret til den babyloniske konge.”

18Derpå sagde jeg til ham: „Hvilken forbrydelse har jeg gjort mig skyldig i, siden jeg er sat i fængsel? Har jeg måske forbrudt mig imod dig eller dine hoffolk eller andre mennesker? 19Og hvor er for øvrigt alle dine profeter, der påstod, at den babyloniske konge ikke ville angribe landet? 20Hør, herre konge: Jeg beder dig om ikke at sende mig tilbage til fangehullet, det er den visse død.”

21Så befalede kong Zidkija, at jeg skulle holdes i forvaring i den kongelige gardes boligkompleks, og hver dag skulle man bringe mig et frisk brød, så længe der var brød at få i byen. Derefter blev jeg holdt under opsyn af garden.