Jeremiah 20 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Jeremiah 20:1-18

Jeremiah and Pashhur

1Pashhur the priest was the official in charge of the Lord’s temple. He was the son of Immer. Pashhur heard Jeremiah prophesying that Jerusalem would be destroyed. 2So he had Jeremiah the prophet beaten. Then Pashhur put him in prison at the Upper Gate of Benjamin at the Lord’s temple. 3The next day Pashhur set him free. Jeremiah said to him, “The Lord’s name for you isn’t Pashhur. The Lord’s name for you is Terror on Every Side. 4The Lord says to you, ‘I will make you a terror to yourself. You will also be a terror to all your friends. With your own eyes you will see them die. Their enemies will kill them with swords. I will hand over all the people of Judah to the king of Babylon. He will carry them away to Babylon or kill them with swords. 5I will hand over all the wealth of this city to Judah’s enemies. I will give them all its products and everything of value. I will turn over to them all the treasures that belonged to the kings of Judah. They will take these things and carry them off to Babylon. 6Pashhur, you and everyone who lives in your house will also be forced to go there. You have prophesied lies to all your friends. So all of you will die and be buried in Babylon.’ ”

Jeremiah Complains to the Lord

7You tricked me, Lord, and I was tricked.

You overpowered me and won.

People make fun of me all day long.

Everyone laughs at me.

8Every time I speak, I cry out.

All you ever tell me to talk about

is fighting and trouble.

Your message has brought me nothing but dishonor.

It has made me suffer shame all day long.

9Sometimes I think, “I won’t talk about his message anymore.

I’ll never speak in his name again.”

But then your message burns in my heart.

It’s like a fire deep inside my bones.

I’m tired of holding it in.

In fact, I can’t.

10I hear many people whispering,

“There is terror on every side!

Bring charges against Jeremiah! Let’s bring charges against him!”

All my friends

are waiting for me to slip.

They are saying, “Perhaps he will be tricked

into making a mistake.

Then we’ll win out over him.

We’ll get even with him.”

11But you are with me like a mighty warrior.

So those who are trying to harm me will trip and fall.

They won’t win out over me.

They will fail. They’ll be totally put to shame.

Their dishonor will never be forgotten.

12Lord, you rule over all.

You test those who do what is right.

You see what is in people’s hearts and minds.

So pay them back for what they’ve done.

I’ve committed my cause to you.

13Sing to the Lord, you people!

Give praise to him!

He saves the lives of people in need.

He saves them from the power of sinful people.

14May the day I was born be cursed!

May the day I was born to my mother not be blessed!

15May the man who brought my father the news be cursed!

He’s the one who made my father very glad.

He said, “You have had a baby! It’s a boy!”

16May that man be like the towns

the Lord destroyed without pity.

May that man hear loud weeping in the morning.

May he hear a battle cry at noon.

17He should have killed me in my mother’s body.

He should have made my mother my grave.

He should have let her body stay large forever.

18Why did I ever come out of my mother’s body?

I’ve seen nothing but trouble and sorrow.

My days will end in shame.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 20:1-18

Jeremias sættes i gabestok og beklager sig over en profets lidelser

1Præsten Pashhur, Immers søn, der var sikkerhedschef i Herrens tempel, hørte Jeremias’ ord. 2Derfor arresterede han ham, lod ham piske og satte ham i gabestokken ved Benjaminporten ind til templet. 3Næste dag, da Pashhur endelig løslod ham, sagde Jeremias: „Pashhur, Herren giver dig et nyt navn: Fra nu af skal du hedde ‚Omringet-af-rædsel’. 4Herren vil nemlig omringe dig og dine venner med rædsel, og du vil se dine venner blive dræbt af fjenderne. Han vil udlevere Judas befolkning til Babylons konge, så mange vil blive dræbt i krigen og resten ført bort som fanger til Babylon. 5Han giver fjenden tilladelse til at plyndre Jerusalem. Alle byens berømte skatte, de kongelige juveler, alt guld og sølv vil blive ført til Babylon som krigsbytte. 6Og hvad angår dig selv, Pashhur, skal du og din familie og alle dine tjenere ende som fanger i Babylon. Der skal du dø og begraves. Det gælder både dig og alle dem, der lod sig vildlede af dine falske profetier.”

7Da bad jeg: „Herre, du overtalte mig til at bringe dit budskab. Jeg lod mig overtale, fordi du er mægtigere end jeg er, men nu håner hele byen mig. 8Hver gang jeg åbner munden for at bringe dit ord, handler det om vold og ødelæggelse. Det er derfor folk er på nakken af mig. 9Jeg fristes til at give op som profet og ikke længere bringe de budskaber, du giver mig. Men budskaberne brænder som ild i mit indre, så jeg er tvunget til at komme frem med dem. 10Jeg hører, hvordan de hvisker bag min ryg og leder efter et påskud til at gøre det af med mig. Selv mine tidligere venner venter på en anledning til at fælde mig. ‚Før eller senere gør han noget strafbart,’ siger de, ‚så kan vi få ram på ham!’

11Men du står ved min side som en vældig kriger, og dig kan mine modstandere ikke magte. Derfor kan de ikke slå mig ud. Til sidst bliver de ydmyget på en måde, som aldrig bliver glemt. 12Almægtige Herre, du ved, hvem der er oprigtig, for du gennemskuer menneskets skjulte tanker og motiver. Derfor stoler jeg på dig og har overladt min sag i dine hænder. Jeg ser frem til, at du vil straffe dem. 13Jeg vil synge min tak og lovprisning til dig, Herre, for du redder de svage ud af onde menneskers kløer.

14Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. 15Forbandet være den person, der gjorde min far glad med nyheden om, at han havde fået en søn. 16Må det gå den budbringer ligesom de oldtidsbyer, du udryddede uden skånsel. Må han høre advarselsråb om morgenen og kampråb ved middagstid, 17for han burde have dræbt mig ved fødslen. Gid jeg var død som foster eller aldrig kommet ud af min mors mave. 18Hvorfor skulle jeg fødes, når mit liv kun består af endeløse ydmygelser og fornedrelser?”