Genesis 27 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Genesis 27:1-46

1Isaac had become old. His eyes were so weak he couldn’t see anymore. One day he called for his older son Esau. He said to him, “My son.”

“Here I am,” he answered.

2Isaac said, “I’m an old man now. And I don’t know when I’ll die. 3Now then, get your weapons. Get your bow and arrows. Go out to the open country. Hunt some wild animals for me. 4Prepare for me the kind of tasty food I like. Bring it to me to eat. Then I’ll give you my blessing before I die.”

5Rebekah was listening when Isaac spoke to his son Esau. Esau left for the open country. He went to hunt for a wild animal and bring it back. 6Then Rebekah said to her son Jacob, “Look, I heard your father speaking to your brother Esau. 7He said, ‘Bring me a wild animal. Prepare some tasty food for me to eat. Then I’ll give you my blessing before I die. The Lord will be my witness.’ ” 8Rebekah continued, “My son, listen carefully. Do what I tell you. 9Go out to the flock. Bring me two of the finest young goats. I will prepare tasty food for your father. I’ll make it just the way he likes it. 10I want you to take it to your father to eat. Then he’ll give you his blessing before he dies.”

11Jacob said to his mother Rebekah, “My brother Esau’s body is covered with hair. But my skin is smooth. 12What if my father touches me? He would know I was trying to trick him. He would curse me instead of giving me a blessing.”

13His mother said to him, “My son, let the curse be on me. Just do what I say. Go and get the goats for me.”

14So he went and got the goats. He brought them to his mother. And she prepared some tasty food. She made it just the way his father liked it. 15The clothes of her older son Esau were in her house. She took Esau’s best clothes and put them on her younger son Jacob. 16She covered his hands with the skins of the goats. She also covered the smooth part of his neck with them. 17Then she handed to her son Jacob the tasty food and the bread she had made.

18He went to his father and said, “My father.”

“Yes, my son,” Isaac answered. “Who is it?”

19Jacob said to his father, “I’m your oldest son Esau. I’ve done as you told me. Please sit up. Eat some of my wild meat. Then give me your blessing.”

20Isaac asked his son, “How did you find it so quickly, my son?”

“The Lord your God gave me success,” he replied.

21Then Isaac said to Jacob, “Come near so I can touch you, my son. I want to know whether you really are my son Esau.”

22Jacob went close to his father. Isaac touched him and said, “The voice is the voice of Jacob. But the hands are the hands of Esau.” 23Isaac didn’t recognize Jacob. Jacob’s hands were covered with hair like those of his brother Esau. So Isaac blessed him. 24“Are you really my son Esau?” he asked.

“I am,” Jacob replied.

25Isaac said, “My son, bring me some of your wild meat to eat. Then I’ll give you my blessing.”

Jacob brought it to him. So Isaac ate. Jacob also brought some wine. And Isaac drank. 26Then Jacob’s father Isaac said to him, “Come here, my son. Kiss me.”

27So Jacob went to him and kissed him. When Isaac smelled the clothes, he gave Jacob his blessing. He said,

“It really is the smell of my son.

It’s like the smell of a field

that the Lord has blessed.

28May God give you dew from heaven.

May he give you the richness of the earth.

May he give you plenty of grain and fresh wine.

29May nations serve you.

May they bow down to you.

Rule over your brothers.

May the sons of your mother bow down to you.

May those who curse you be cursed.

And may those who bless you be blessed.”

30When Isaac finished blessing him, Jacob left his father. Just then his brother Esau came in from hunting. 31He too prepared some tasty food. He brought it to his father. Then Esau said to him, “My father, please sit up. Eat some of my wild meat. Then give me your blessing.”

32His father Isaac asked him, “Who are you?”

“I’m your son,” he answered. “I’m Esau, your oldest son.”

33Isaac began to shake all over. He said, “Then who hunted a wild animal and brought it to me? I ate it just before you came. I gave him my blessing. And he will certainly be blessed!”

34Esau heard his father’s words. Then he yelled loudly and bitterly. He said to his father, “Bless me! Bless me too, my father!”

35But Isaac said, “Your brother came and tricked me. He took your blessing.”

36Esau said, “Isn’t Jacob just the right name for him? This is the second time he has taken advantage of me. First, he took my rights as the oldest son. And now he’s taken my blessing!” Then Esau asked, “Haven’t you saved any blessing for me?”

37Isaac answered Esau, “I’ve made him ruler over you. I’ve made all his relatives serve him. And I’ve provided him with grain and fresh wine. So what can I possibly do for you, my son?”

38Esau said to his father, “Do you have only one blessing, my father? Bless me too, my father!” Then Esau wept loudly.

39His father Isaac answered him,

“You will live far away from the fruit of the earth.

You will live far away from the dew of heaven above.

40You will live by using the sword.

And you will serve your brother.

But you will grow restless.

Then you will throw off the heavy load

he has caused you to carry.”

41Esau was angry with Jacob. He was angry because of the blessing his father had given to Jacob. He said to himself, “The days of sorrow over my father’s death are near. Then I’ll kill my brother Jacob.”

42Rebekah was told what her older son Esau had said. So she sent for her younger son Jacob. She said to him, “Your brother Esau is planning to get back at you by killing you. 43Now then, my son, do what I say. Run away at once to my brother Laban in Harran. 44Stay with him until your brother’s anger calms down. 45When he forgets what you did to him, I’ll let you know. Then you can come back from there. Why should I lose both of you in one day?”

46Then Rebekah spoke to Isaac. She said, “I’m sick of living because of Esau’s Hittite wives. Suppose Jacob also marries a Hittite woman. If he does, my life won’t be worth living.”

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 27:1-46

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

1Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig.

„Min søn!” sagde han.

„Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.

2„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst. 3Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt. 4Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”

5Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far, 6kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror: 7‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ 8Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger: 9Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den. 10Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”

11„Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat. 12Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”

13Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”

14Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den. 15Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på. 16Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene. 17Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt. 18Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!”

„Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”

19„Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”

20„Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”

„Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.

21„Kom nærmere,” sagde Isak, „så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!” 22Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. „Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.

23Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham, 24spurgte han igen:

„Det er Esau, ikke?”

„Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.

25„Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”

Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak. 26Bagefter sagde Isak: „Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!” 27Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:

„Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet. 28Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. 29Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”

30Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten. 31Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”

32„Hvad!” udbrød Isak forvirret. „Hvem er du?”

„Esau—din ældste søn!”

33Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. „Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”

34Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!”

35„Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”

36„Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”

37„Nej, for jeg har gjort ham til hersker over dig,” sagde Isak. „Din slægt har jeg gjort til tjenere for hans slægt, og jeg har lovet ham overflod af korn og vin. Hvad har jeg tilbage at give dig, min søn?”

38„Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd.

39Men Isak svarede: „Din boplads bliver langt fra den frugtbare jord og fra himlens væde. 40Med dit sværd skal du skaffe dig føden, og du skal tjene din bror, indtil du ryster hans åg af dig.”

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

41Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” 42Da Rebekka fik nys om, hvad hendes ældste søn havde i sinde, kaldte hun straks Jakob til sig og fortalte ham om Esaus hensigter. „Esau vil hævne sig og skaffe dig af vejen,” sagde hun. 43„Gør nu, som jeg siger: Flygt til din onkel Laban i Karan 44og bliv der, til din brors vrede er kølnet af, 45og han har glemt, hvad du har gjort imod ham. Når han ikke er vred længere, sender jeg bud til dig, så du kan komme tilbage. Jeg vil ikke kunne bære at miste jer begge på en gang.”27,45 Hvis Esau slog Jakob ihjel, ville han selv blive henrettet.

46Til Isak sagde Rebekka: „Jeg er inderligt træt af de hittitiske kvinder! Jeg vil hellere dø end opleve, at Jakob gifter sig med en af dem.”