Ezekiel 8 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Ezekiel 8:1-18

The People Worship Other Gods in the Temple

1It was the sixth year since King Jehoiachin had been brought to Babylon as a prisoner. On the fifth day of the sixth month, I was sitting in my house. The elders of Judah were sitting there with me. The power of the Lord and King came on me there. 2I looked up and saw a figure that appeared to be human. From his waist down he looked like fire. From his waist up he looked as bright as glowing metal. 3He reached out what appeared to be a hand. He took hold of me by the hair of my head. The Spirit of the Lord lifted me up between earth and heaven. In visions God gave me, the Spirit took me to Jerusalem. He brought me to the entrance of the north gate of the inner courtyard. The statue of a god was standing there. It made God very angry. 4There in front of me was the glory of the God of Israel. It looked just as it did in the vision I had seen on the plain.

5Then the Lord said to me, “Son of man, look toward the north.” So I did. I saw a statue that made God angry. It was in the entrance of the gate north of the altar.

6He said to me, “Son of man, do you see what the Israelites are doing here? They are doing things I hate very much. Those things will cause me to go far away from my temple. But you will see things I hate even more.”

7Then he brought me to the entrance to the courtyard. I looked up and saw a hole in the wall. 8He said to me, “Son of man, dig into the wall.” So I did. And I saw a door there.

9He continued, “Go through it. Look at the evil things they are doing here. I hate those things.” 10So I went in and looked. All over the walls were pictures of all kinds of crawling things and “unclean” animals. The Lord hates it when people worship those things. There were also carvings of the gods of the people of Israel. 11In front of them stood 70 elders of Israel. Jaazaniah was standing there among them. He is the son of Shaphan. Each elder was holding a shallow cup. A sweet-smelling cloud of incense was rising from the cups.

12The Lord spoke to me. He said, “Son of man, do you see what the elders of Israel are doing in the dark? Each of them is in his own room worshiping his own god. They say, ‘The Lord doesn’t see us. He has deserted the land.’ ” 13He continued, “You will see them doing things I hate even more.”

14Then he brought me to the entrance of the north gate of the Lord’s house. I saw women sitting there. They were mourning for the god named Tammuz. 15The Lord said to me, “Son of man, do you see what they are doing? You will see things I hate even more.”

16Then he brought me into the inner courtyard of the Lord’s house. About 25 men were there. They were at the entrance to the Lord’s temple between the porch and the altar. Their backs were turned toward the temple. Their faces were turned toward the east. And they were bowing down to the sun.

17He said to me, “Son of man, have you seen all of this? The people of Judah are doing things here that I hate. This is a very serious matter. They are harming one another all through the land. They continue to make me very angry. Just look at them making fun of me! 18So I am angry with them. I will punish them. I will not spare them or feel sorry for them. They might even shout in my ears. But I will not listen to them.”

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 8:1-18

Folkets afgudsdyrkelse

1På den femte dag i den sjette måned i det sjette år af vores eksil i Babylonien opholdt jeg mig i mit hus sammen med en gruppe af Judas ledere. Da kom Guds kraft over mig, 2og jeg fik igen et syn. Jeg så en skikkelse, der så ud som et menneske. Fra hofterne og nedefter så han ud som flammende ild, og fra hofterne og opefter så han ud som glødende metal. 3Han rakte noget ligesom en hånd ud og greb mig i håret. Ånden løftede mig op i luften, så jeg svævede mellem himmel og jord, og jeg blev i synet ført til Jerusalem, til templets indre forgård, hvor der tæt ved den nordlige indgang var opstillet et stort afgudsbillede, som vakte Herrens vrede.

4Pludselig fyldte Guds stråleglans stedet på samme måde, som jeg tidligere havde set den i dalen, 5og han sagde til mig: „Du menneske, se mod nord!” Da jeg gjorde det, kunne jeg se det afskyelige afgudsbillede ved den nordlige indgang, tæt ved alteret. 6„Ser du, hvem de bringer deres ofre til?” fortsatte han. „Ser du, hvilke afskyelige handlinger Israels folk begår? På den måde jager de mig ud af mit eget tempel. Men du vil få endnu værre ting at se.”

7Så førte han mig hen til indgangen til den ydre forgård, og jeg kunne se et hul i muren.

8„Gør hullet større!” beordrede han, og da jeg gjorde det, opdagede jeg en dør til en stor sal.

9„Gå ind,” beordrede han, „så skal du se den ondskab, som går for sig derinde.” 10Så gik jeg ind gennem døren.

Indenfor så jeg, at væggene var fyldt med billeder af alle mulige urene dyr og afskyelige afguder. De var mejslet ind i væggen hele vejen rundt. 1170 af Israels ledere, deriblandt Ja’azanja, Shafans søn, stod hele vejen rundt foran billederne og tilbad dem hver med sit røgelseskar i hånden. En tyk sky af røgelse hang i luften. 12„Se hvordan de israelitiske ledere i hemmelighed tilbeder afguder i deres bedehuse,” sagde Herren. „De siger, at jeg ikke kan se dem, og at jeg har forladt landet og ladt dem i stikken. 13Men kom, så skal jeg vise dig noget, som er endnu værre.”

14Derefter førte han mig til den nordlige indgang til den ydre forgård, hvor der sad en flok kvinder og fejrede den årlige sørgehøjtid for afguden Tammuz.8,14 En frugtbarhedsgud, som mentes at dø hvert efterår og komme til live igen om foråret. 15„Er det ikke forfærdeligt at se på?” spurgte han. „Men kom, så skal jeg vise dig noget, som er endnu værre.”

16Så førte han mig ind i templets indre forgård. Og der, mellem alteret og forhallen ind til selve tempelbygningen, stod omkring 25 mænd8,16 De 25 repræsenterer de 24 præsteskifter plus ypperstepræsten, altså hele præstestanden. med ryggen til Herrens tempel. Med ansigtet vendt mod øst tilbad de solen!

17„Er det ikke forfærdeligt at se på?” spurgte han. „Ikke alene tilbeder Judas folk afguderne her lige foran mit tempel, men de fylder også hele landet med vold. Deres stinkende afgudsdyrkelse er ulidelig.8,17 Den sidste del af verset er uforståelig. 18Derfor får de min vrede at føle. Jeg vil ikke skåne dem eller vise nogen form for medlidenhed. Nej, om de så skriger om nåde, vender jeg det døve øre til.”