2 Samuel 3 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

2 Samuel 3:1-39

1The war between Saul’s royal house and David’s royal house lasted a long time. David grew stronger and stronger. But the royal house of Saul grew weaker and weaker.

2Sons were born to David in Hebron.

His first son was Amnon. Amnon’s mother was Ahinoam from Jezreel.

3His second son was Kileab. Kileab’s mother was Abigail. She was Nabal’s widow from Carmel.

The third son was Absalom. His mother was Maakah. She was the daughter of Talmai, the king of Geshur.

4The fourth son was Adonijah. His mother was Haggith.

The fifth son was Shephatiah. His mother was Abital.

5The sixth son was Ithream. His mother was David’s wife Eglah.

Those sons were born to David in Hebron.

Abner Goes Over to David’s Side

6The fighting continued between David’s royal house and Saul’s royal house. Abner gained more and more power in the royal house of Saul. 7While Saul was still alive, he had a concubine named Rizpah. She was the daughter of Aiah. Ish-Bosheth said to Abner, “Why did you sleep with my father’s concubine?”

8Abner was very angry because of what Ish-Bosheth said. So Abner answered, “Do you think I’m only a dog’s head? Am I on Judah’s side? To this day I’ve been faithful to the royal house of your father Saul. I’ve been faithful to his family and friends. I haven’t handed you over to David. But now you claim that I’ve sinned with this woman! 9I will do for David what the Lord promised him. If I don’t, may God punish me greatly. 10I’ll take the kingdom away from Saul’s royal house. I’ll set up the throne of David’s kingdom over Israel and Judah. He will rule from Dan all the way to Beersheba.” 11Ish-Bosheth didn’t dare to say another word to Abner. He was much too afraid of him.

12Then Abner sent messengers to David to speak for him. They said, “Who will rule over this land? Make a covenant with me. Then I’ll help you bring all the Israelites over to your side.”

13“Good,” said David. “I will make a covenant with you. But there’s one thing I want you to do. Bring Saul’s daughter Michal to me. Don’t come to see me unless she’s with you.” 14Then David sent messengers to Saul’s son Ish-Bosheth. He ordered them to say, “Give me my wife Michal. She was promised to me. I paid for her the price that was demanded. I paid for her with the skins of 100 circumcised Philistines.”

15So Ish-Bosheth gave the order. He sent men who took Michal away from her husband Paltiel. Paltiel was the son of Laish. 16But her husband followed her to Bahurim. He was crying all the way. Then Abner said to him, “Go back home!” So he did.

17Abner talked with the elders of Israel. He said, “For some time you have wanted to make David your king. 18Now do it! The Lord made a promise to David. He said, ‘I will rescue my people Israel from the power of the Philistines. I will also rescue them from all their enemies. I will rescue them through my servant David.’ ”

19Abner also spoke to the people of Benjamin in person. Then he went to Hebron to tell David everything. He told him what Israel and all the people of Benjamin wanted to do. 20Abner had 20 men with him. They came to David at Hebron. So David prepared a feast for Abner and his men. 21Then Abner said to David, “Let me go right now. I’ll gather together all the Israelites for you. After all, you are now my king and master. The people can make a covenant with you. Then you can rule over everyone you want to.” So David sent Abner away. And he went in peace.

Joab Murders Abner

22Just then David’s men and Joab came back from attacking their enemies. They brought with them the large amount of goods they had taken. But Abner wasn’t with David in Hebron anymore. That’s because David had sent him away, and he had gone in peace. 23Joab and all the soldiers with him arrived. Then he was told that Abner, the son of Ner, had come to see the king. He was told that the king had sent Abner away. He was also told that Abner had gone in peace.

24So Joab went to the king. He said, “What have you done? Abner came to you. Why did you let him get away? Now he’s gone! 25You know what Abner, the son of Ner, is like. He came to trick you. He wanted to watch your every move. He came to find out everything you are doing.”

26Then Joab left David. He sent messengers to get Abner. They brought Abner back from the well of Sirah. But David didn’t know about it. 27When Abner returned to Hebron, Joab took him to one side. He brought him into an inside room. Joab acted as if he wanted to speak to him in private. But he really wanted to get even with him. That’s because Abner had spilled the blood of Joab’s brother Asahel. So Joab stabbed Abner in the stomach, and he died.

28Later on, David heard about it. He said, “I and the people of my kingdom aren’t guilty of spilling the blood of Abner, the son of Ner. We are free of blame forever in the sight of the Lord. 29May Joab and his whole family line be held accountable for spilling Abner’s blood! May Joab’s family never be without someone who has an open sore or skin disease. May his family never be without someone who has to use a crutch to walk. May his family never be without someone who gets killed by a sword. And may his family never be without someone who doesn’t have enough to eat.”

30Joab and his brother Abishai murdered Abner. They did it because he had killed their brother Asahel in the battle at Gibeon.

31David spoke to Joab and all the people with him. He said, “Tear your clothes. Put on the rough clothing people wear when they’re sad. Mourn when you walk in front of Abner’s body.” King David himself walked behind it. 32Abner’s body was buried in Hebron. The king wept out loud at Abner’s tomb. So did the rest of the people.

33King David sang a song of sadness over Abner. He said,

“Should Abner have died as sinful people do?

34His hands were not tied.

His feet were not chained.

He died as if he had been killed by evil people.”

All the people mourned over Abner again.

35Then all of them came and begged David to eat something. They wanted him to eat while it was still day. But David made a promise. He said, “I won’t taste bread or anything else before the sun goes down. If I do, may God punish me greatly!”

36All the people heard his promise and were pleased. In fact, everything the king did pleased them. 37So on that day all the people there and all the Israelites understood. They knew that the king didn’t have anything to do with the murder of Abner, the son of Ner.

38The king spoke to his men. He said, “Don’t you realize that a great commander has died in Israel today? 39I’m the anointed king. But today I’m weak. These sons of Zeruiah are too powerful for me. May the Lord pay back the one who killed Abner! May he pay him back for the evil thing he has done!”

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 3:1-39

1Den episode var begyndelsen på en lang og opslidende strid mellem Sauls og Davids tilhængere. Men det var en kendsgerning, at David blev stærkere og stærkere, og at hans modstandere blev svagere og svagere.

Davids sønner, født i Hebron

2Mens David opholdt sig i Hebron, fik han seks sønner. Den ældste hed Amnon, og hans mor var Ahinoam fra Jizre’el. 3Den næstældste hed Kilab, og hans mor var Abigajil, som var enke efter Nabal fra Karmel. Den tredje hed Absalom, og hans mor var Ma’aka, en datter af kong Talmaj af Geshur. 4Den fjerde hed Adonija, og hans mor var Haggit. Den femte hed Shefatja, og hans mor var Abital. 5Den sjette hed Jitream, og hans mor var Egla.

Abner slutter sig til David

6Som striden tilspidsedes, fik Abner større og større magt blandt Sauls tilhængere. 7Han mente derfor, at han kunne tillade sig visse friheder, blandt andet at gå i seng med en af Sauls medhustruer, en pige ved navn Ritzpa, en datter af Ajja. Men da Ishboshet irettesatte ham for det, 8blev han rasende.

„Hvad regner du mig for?” råbte han. „En omstrejfende hund? Her kommer du og kritiserer mig for et lille sidespring med en kvinde! Er det den tak, jeg får for min trofasthed overfor din far? Er det lønnen for ikke at have udleveret dig til David for længst? 9-10Må Gud straffe mig, om jeg ikke gør, hvad jeg kan for at tage kongemagten fra dig og gøre David til konge over både Nordriget og Juda, fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, sådan som Herren har lovet ham.”

11Ishboshet blev stum af skræk, da han hørte de ord.

12Derpå sendte Abner bud til David: „Lad os slutte fred. Så vil jeg hjælpe dig til at blive konge over hele Israel.”

13„Godt,” svarede David, „men jeg vil ikke forhandle med dig, medmindre du kommer med min første kone Mikal, Sauls datter.”

14Samtidig sendte David følgende besked til Ishboshet: „Giv mig min kone Mikal tilbage! Jeg slog 100 filistre ihjel for at få hende!”

15Ishboshet sendte straks sine mænd af sted for at hente Mikal hos Paltiel, søn af Lajish, som hun var blevet gift med i mellemtiden. 16Manden fulgte grædende efter hende helt til Bahurim. Dér bad Abner ham vende om og gå hjem, og det gjorde han.

17I mellemtiden forhandlede Abner med Nordrigets ledere. Han mindede dem om, at de i lang tid havde ønsket David som konge.

18„Husk i den forbindelse, hvordan Herren lovede, at David ville redde Israels folk fra filistrene3,18 Se 1.Sam. 9,16. og alle vores andre fjender!” sagde han. „Nu har I chancen for at gøre løftet til virkelighed!”

19Abner forhandlede også med lederne af Benjamins stamme, hvorefter han tog til Hebron for at informere David om resultatet af sine forhandlinger. 20Han havde taget 20 mænd med sig, og David holdt en fest til ære for Abner og hans mænd.

21Inden Abner rejste hjem, gav han David følgende løfte: „Så snart jeg kommer hjem, vil jeg kalde alle Nordrigets ledere sammen og få dem til at slutte op om dig, så du kan blive konge over hele riget, sådan som du gerne vil!” Så sendte David ham af sted med ønsket om en god rejse.

Joabs hævn over Abner

22Kort efter at Abner var taget af sted, vendte Joab hjem fra et vellykket plyndringstogt sammen med nogle af Davids mænd. 23Joab fik nu at vide, at Abner netop havde været på et fredeligt besøg hos kongen. 24-25Straks løb han ind til kongen og udbrød: „Hvad i alverden har du gjort? Du har jo ladet manden slippe væk, selv om du må have været klar over, at han kom for at udspionere os!”

26Derpå sendte Joab, uden at David vidste det, nogle sendebud af sted efter Abner med besked om, at han skulle komme tilbage. Sendebudene indhentede ham ved Siras vandreservoir, og Abner vendte tilbage sammen med dem. 27Da Abner ankom til Hebron, trak Joab ham til side i byporten under foregivende af, at han ville tale privat med ham, men i stedet trak han sin daggert og myrdede ham som hævn for, at Abner havde dræbt hans bror Asael.

28Da David hørte om mordet på Abner, erklærede han: „Jeg sværger ved Herren på, at jeg og min slægt er uskyldige i denne forbrydelse! 29Joab og hans familie må tage det fulde ansvar for mordet. Må Joabs børn blive ramt af sygdom og ulykke, så de falder i kamp eller bliver invalide eller dør af sygdom eller sult!”

30Joab og hans bror Abishaj myrdede altså Abner for at tage hævn over deres bror Asael, som var blevet dræbt af Abner i slaget ved Gibeon.

31-32Derefter befalede David, at Joab og alle hans mænd skulle flænge deres tøj og klæde sig i sæk og aske for at vise deres sorg over Abners død. Kongen ledsagede personligt ligbåren til det sted i Hebron, hvor Abner blev begravet. Mens de stod ved graven, brast David og alle hans mænd i gråd, 33og David sang følgende sørgesang over Abner:

Ak, Abner, du blev narret i døden.

34Man bandt ikke engang dine hænder

eller lagde dine fødder i lænker!

Du blev myrdet af voldsmænd.

Bagefter græd hele folket igen.

35-36David nægtede at tage føde til sig på begravelsesdagen. Alle opfordrede ham til at spise, men David aflagde ed på, at han ville faste indtil solnedgang, en gestus, som folket lagde mærke til og syntes om, og som var med til at øge deres respekt for ham. 37Det overbeviste både Judas og Nordrigets folk om, at David ikke var skyld i Abners død. 38Endvidere sagde David til sine mænd: „Mon I forstår, at det er en af Israels store ledere, vi har begravet i dag! 39Selv om jeg er Guds udvalgte konge, kan jeg intet stille op over for de to gerningsmænd, Zerujas3,39 Joab og Abishaj var sønner af Davids søster, Zeruja, og kendt for deres temperament og voldelige opførsel, men også deres mod og evner som officerer i hæren. sønner. De er mig for stærke. Må Herren selv straffe dem for deres ondskab!”