11:1 Nah 1:1Neno alilopokea nabii Habakuki.
Lalamiko La Habakuki
21:2 Za 13:1-2; 22:1-2; 6:3; 27:7; Yer 14:9Ee Bwana, hata lini nitakuomba msaada,
lakini wewe husikilizi?
Au kukulilia, “Udhalimu!”
Lakini hutaki kuokoa?
31:3 Ay 9:23; Yer 20:8; Za 55:9Kwa nini unanifanya nitazame dhuluma?
Kwa nini unavumilia makosa?
Uharibifu na udhalimu viko mbele yangu;
kuna mabishano na mapambano kwa wingi.
41:4 Ay 12:6; Za 12:8; 58:2Kwa hiyo sheria imepotoshwa,
nayo haki haipo kabisa.
Waovu wanawazunguka wenye haki,
kwa hiyo haki imepotoshwa.
Jibu La Bwana
5“Yatazame mataifa,
uangalie na ushangae kabisa.
Kwa sababu katika siku zako nitafanya kitu
ambacho hungeamini,
hata kama ungeambiwa.
6Nitawainua Wakaldayo,
watu hao wakatili na wenye haraka,
ambao hupita dunia yote
kuteka mahali pa kuishi pasipo pao wenyewe.
7Ni watu wanoogopwa na wanaotisha;
wenyewe ndio sheria yao,
na huinua heshima yao wenyewe.
8Farasi wao ni wepesi kuliko chui,
na wakali kuliko mbwa mwitu wakati wa machweo.
Askari wapanda farasi wao huenda mbio;
waendesha farasi wao wanatoka mbali.
Wanaruka kasi kama tai ili kurarua;
91:9 Hab 2:5wote wanakuja tayari kwa fujo.
Makundi yao ya wajeuri yanasonga mbele
kama upepo wa jangwani,
na kukusanya wafungwa
kama mchanga.
101:10 2Nya 36:6; Yer 33:4Wanawabeza wafalme,
na kuwadhihaki watawala.
Wanaicheka miji yote iliyozungushiwa maboma;
wanafanya malundo ya udongo na kuiteka hiyo miji.
111:11 Yer 4:11-12; Dan 4:30Kisha wanapita kasi kama upepo na kusonga mbele:
watu wenye hatia, ambao nguvu zao ndio mungu wao.”
Lalamiko La Pili La Habakuki
121:12 Mwa 21:33; Isa 31:1; 37:23; Kut 33:22; Isa 10:6; Mwa 49:24; Za 118:17Ee Bwana, je, wewe sio wa tangu milele?
Mungu wangu, Uliye Mtakatifu wangu, hatutakufa.
Ee Bwana, umewachagua wao ili watekeleze hukumu;
Ee Mwamba, umewaamuru watuadhibu.
131:13 Za 18:26; Mao 3:34-36; Za 25:3; Ay 21:7Macho yako ni safi mno hata yasiweze kuutazama uovu,
wala huwezi kuvumilia makosa.
Kwa nini basi unawavumilia wadanganyifu?
Kwa nini unakuwa kimya wakati waovu
wanawameza wale wenye haki
kuliko wao wenyewe?
14Umewafanya watu kama samaki baharini,
kama viumbe wa bahari wasio na mtawala.
151:15 Yer 5:26; Isa 19:8; Ay 18:8; Yer 16:16Adui mwovu anawavuta wote kwa ndoana,
anawakamata katika wavu wake,
anawakusanya katika juya lake;
kwa hiyo anashangilia na anafurahi.
161:16 Yer 44:8Kwa hiyo anatoa kafara kwa wavu wake,
na kuchoma uvumba kwa juya lake,
kwa kuwa kwa wavu wake anaishi kwa starehe,
na anafurahia chakula kizuri.
171:17 Isa 14:6; 19:8Je, aendelee kuwatoa walio katika wavu wake,
akiangamiza mataifa bila huruma?
Habakkuks frustration og spørgsmål
1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:
2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,
før du hører mig?
Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,
før du griber ind?
3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?
Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?
Ødelæggelse og vold er daglig kost.
Alle steder er der konflikter og skænderier.
4Loven er sat ud af kraft,
der er ingen retfærdighed mere.
Når gudløsheden tager overhånd,
bliver sandheden undertrykt.”
Herrens svar
5Herren svarede mig:
„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.
I vil blive forbavsede og stumme af undren.
For jeg gør noget i jeres samtid,
som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.
6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,
et hidsigt og hensynsløst folk.
De strejfer omkring over hele jorden
og erobrer fremmede byer og lande.
7De er grusomme og frygtindgydende
og gør lige, hvad der passer dem.
8Deres heste er hurtigere end leoparder,
de kommer farende som ulve i tusmørket.
Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,
de styrtdykker som ørne over deres bytte.
9Alle er de opsat på vold
med beslutsomhed malet i ansigtet.
De tager fanger i massevis,
talløse som havets sand.
10De håner konger
og spotter fyrster.
De ler ad deres fæstningsværker
og løber dem over ende med lethed.
11De farer frem som et stormvejr
og fortsætter videre på deres vej.
Men de gør deres egen styrke til deres gud,
og det er deres største synd.”
Habakkuks indvendinger
12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.
Du kan da ikke udrydde dit eget folk?
Du vil bruge vores fjender til at straffe os,
men du er stadig vores redning.
13Du er jo en hellig Gud,
som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.
Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker
tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?
14Vi bliver som havets fisk,
som krybdyr uden en anfører.
15Fjenden vil fiske os op med kroge
eller fange os i deres vod.
Når de har fået en stor fangst,
vil de juble over deres bedrift.
16De tilbeder deres vod
og ofrer røgelse til deres net,
for det er deres net, som har gjort dem rige
og givet dem velstand i overflod.
17Herre, hvor længe får de lov at fiske?
Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?
