1 Samuel 13 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

1 Samuel 13:1-23

Samuel reprende a Saúl

1Saúl tenía treinta años13:1 treinta años (según algunos manuscritos tardíos de la LXX). TM no incluye el número de años. cuando comenzó a reinar sobre Israel y su reinado duró cuarenta y dos años.13:1 cuarenta y dos años (texto probable; véase Hch 13:21); dos años (TM).

2De entre los israelitas, Saúl escogió tres mil soldados; dos mil estaban con él en Micmás y en los montes de Betel, y mil estaban con Jonatán en Gueba13:2 Gueba, al parecer se escribía de dos maneras: Guibeá o Gueba. de Benjamín. Al resto del ejército Saúl lo mandó a sus hogares.

3Jonatán atacó la guarnición filistea apostada en Gueba, y esto llegó a oídos de los filisteos. Entonces Saúl mandó que se tocara la trompeta por todo el país, pues dijo: «¡Que se enteren todos los hebreos!».

4Todo Israel se enteró de esta noticia: «Saúl ha atacado la guarnición filistea, así que los israelitas se han hecho odiosos a los filisteos». Por tanto, el pueblo se puso a las órdenes de Saúl en Guilgal.

5Los filisteos también se juntaron para hacerle la guerra a Israel. Contaban con tres mil13:5 De acuerdo con varios manuscritos antiguos; el texto hebreo indica que eran treinta mil carros (TM). carros, seis mil jinetes y un ejército tan numeroso como la arena a la orilla del mar. Avanzaron hacia Micmás, al este de Bet Avén, y allí acamparon. 6Los israelitas se dieron cuenta de que estaban en aprietos, pues todo el ejército se veía amenazado. Por eso tuvieron que esconderse en las cuevas, en los matorrales, entre las rocas, en las zanjas y en los pozos. 7Algunos hebreos incluso cruzaron el Jordán para huir al territorio de Gad, en Galaad.

Saúl se había quedado en Guilgal y todo el ejército que lo acompañaba temblaba de miedo. 8Allí estuvo esperando siete días, según el plazo indicado por Samuel, pero este no llegaba. Como los soldados comenzaban a desbandarse, 9Saúl ordenó: «Tráiganme el holocausto y los sacrificios de comunión»; y él mismo ofreció el holocausto. 10En el momento en que Saúl terminaba de celebrar el sacrificio, llegó Samuel. Saúl salió a recibirlo y lo saludó.

11Pero Samuel reclamó:

—¿Qué has hecho?

Y Saúl respondió:

—Pues, como vi que la gente se desbandaba, que tú no llegabas en el plazo indicado, y que los filisteos se habían juntado en Micmás, 12pensé: “Los filisteos ya están por atacarme en Guilgal, y ni siquiera he implorado el favor del Señor”. Por eso me atreví a ofrecer el holocausto.

13—¡Te has portado como un necio! —respondió Samuel—. No has cumplido el mandamiento que te dio el Señor tu Dios. El Señor habría establecido tu reino sobre Israel para siempre, 14pero ahora te digo que tu reino no permanecerá. El Señor ya está buscando un hombre conforme a su corazón y lo ha designado gobernante de su pueblo, pues tú no has obedecido.

15Dicho esto, Samuel se fue de Guilgal hacia Gueba de Benjamín.

Israel no tenía armas

Saúl contó a los soldados que estaban con él y eran unos seiscientos hombres.

16Él y su hijo Jonatán, junto con sus soldados, se quedaron en Gueba de Benjamín, mientras que los filisteos seguían acampados en Micmás. 17Del campamento filisteo salió una tropa de asalto dividida en tres escuadrones: uno de ellos avanzó por el camino de Ofra, hacia el territorio de Súal; 18otro, por Bet Jorón; y el tercero, por la frontera del valle de Zeboyín, en dirección al desierto.

19En todo el territorio de Israel no había un solo herrero, pues los filisteos no permitían que los hebreos se forjaran espadas y lanzas. 20Por tanto, todo Israel dependía de los filisteos para que les afilaran los arados, los azadones, las hachas y las hoces.13:20 las hoces (LXX); los arados (TM). 21Por un arado o un azadón cobraban dos tercios de un siclo13:21 Lit. un pim, es decir, aprox. 8 g. de plata, y un tercio de siclo13:21 Es decir, aprox. 4 g. por una horqueta o un hacha o por arreglar las aguijadas.

22Así que ninguno de los soldados israelitas tenía espada o lanza, excepto Saúl y Jonatán.

Jonatán ataca a los filisteos

23Un destacamento de filisteos avanzó hasta el paso de Micmás.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Samuelsbog 13:1-23

Sauls ulydighed imod Gud

1Saul var 30 år, da han blev konge, og han regerede i 42 år.13,1 Den hebraiske tekst siger ordret: „Saul var søn af år i sin regeringstid og regerede i to år over Israel.” De fleste græske håndskrifter mangler vers 1, mens nogle har 30 år. ApG. 13,21 taler om, at Saul regerede i 40 år. Det er muligvis et rundt tal, da den hebraiske tekst siger „to år”. Deraf kommer formodningen om de 42 år. Dog er det også muligt, at versene 1 og 2 skal forstås som følger: „Da Saul havde regeret i to år, udvalgte han 3000…” 2Han udvalgte 3000 af de bedste israelitiske krigere og tog de 2000 med sig til Mikmas i bjergområdet ved Betel, mens han lod de 1000 blive hos sin søn Jonatan, der tog til Geba.13,2 Teksten taler om „Benjamins Gibea/Geba”. Resten af hæren sendte han hjem. 3-4Jonatan angreb og udslettede filistrenes garnison i Geba. Rygtet om denne israelitiske oprørshandling nåede hurtigt til filistrenes hjemland, og Saul skyndte sig at sende bud rundt i hele Israel om, at han havde udryddet filistrenes garnison, og at man kunne forvente, at filistrene nu ville gå til modangreb. Derfor indkaldte han hele Israels hær til at samles ved Gilgal. 5I mellemtiden samlede filistrene en mægtig hær på 3000 stridsvogne, 6000 ryttere og lige så mange fodfolk, som der er sandkorn ved stranden. Denne hær rykkede frem og slog lejr ved Mikmas øst for Bet-Aven. 6Da israelitterne fik øje på fjendens enorme hær, mistede de totalt modet og nogle gemte sig i klippehuler, grotter, kløfter, gravhuler eller tomme vandreservoirer. 7Andre krydsede Jordanfloden og undslap til Gads og Gileads land.

Saul blev i Gilgal med sine mest loyale krigere, som dog rystede af skræk. 8Han ventede på Samuel i syv dage, som han havde fået besked på. Men Samuel kom ikke til Gilgal som ventet, og Sauls mænd begyndte at forlade ham. 9Da besluttede Saul at ofre brændofferet og takofferet uden Samuel. 10Netop som han var færdig med det, kom Samuel. Saul gik ham i møde for at byde ham velkommen. 11Men Samuel udbrød: „Hvad har du dog gjort?” „Hvad skulle jeg ellers stille op?” indvendte Saul. „Mændene begyndte at desertere, du kom ikke til den tid, vi havde aftalt, og filistrene gjorde klar til kamp ved Mikmas. 12Så tænkte jeg: ‚Filistrene kan angribe, hvad øjeblik det skal være, og jeg har endnu ikke bedt Herren om hjælp.’ Derfor tog jeg mod til mig og ofrede selv brændofferet i stedet for at vente på dig.”

13„Hvor var det tåbeligt af dig at overtræde Herren, din Guds, bud!” udbrød Samuel. „Havde du bare adlydt ham, ville han have ladet dig og dine efterkommere bevare kongemagten i Israel for altid. 14Men nu har din ulydighed kostet dig kongedømmet. Herren ønsker nemlig en mand, han kan stole på. Han har allerede udvalgt den mand, som skal være konge for hans folk i stedet for dig, for du har overtrådt hans bud.”

15Derefter forlod Samuel Gilgal og tog til Gibea.13,15 På hebraisk: Benjamins Gibea/Geba. Om det er Geba eller Gibea er ikke helt sikkert. Men Saul og de 600 mand, der var tilbage af hans hær, tog af sted for at møde fjendehæren. 16Saul og Jonatan og deres 600 mand slog lejr i Geba tæt ved Mikmas, hvor filistrenes hær lå. 17I mellemtiden rykkede tre afdelinger ud fra filistrenes lejr. Den ene satte kursen mod Ofra i Shual-området, 18den anden søgte i retning af Bet-Horon, og den tredje mod området over Zeboimdalen i ørkenen.

19På den tid fandtes der ikke en eneste smed i hele Israel, for filistrene ville forhindre hebræerne i at ruste sig med sværd og spyd. 20Derfor var israelitterne tvunget til at opsøge en filistersmed, hver gang de skulle have slebet deres plovskær, hakker, økser eller segl. 21Prisen for en slibning var 2/3 shekel for plovskær og hakker, 1/3 shekel for økser, segl og pigstave. 22Denne situation var årsag til, at der ikke fandtes et eneste sværd eller spyd i hele Israels hær, bortset fra Sauls og Jonatans. 23I mellemtiden var en afdeling af filisterhæren rykket frem og havde besat bjergpasset ved Mikmas.