Jesusca quimsatami Paipaj punta yachacujcuna cachun cayashca
(Mat 4:18-22; Mar 1:16-20)
1Genesaret cucha uripi Jesús cajpimi, Diospaj Shimita Pai huillajpi uyangapaj, achca gentecuna llapirinacui Paipajman shamurcacuna. 2Chaipi cashpami Jesusca, cucha uripi chushajlla ishqui barcocuna shayacujta ricurca. Chalhuata japijcuna linchicunata tajshangapaj uriyashcamantami, barcocunaca chushajlla shayacurca. 3Chaipi shayacuj barcocunamanta shujca, Simonpajmi cara. Jesusca, chai barcoman huichiyashpami Simontaca, ‘Barcota allpamanta ashata caruyachipai’ nirca. Chai jahuamantami, tandanacushca tucui gentecunaman yachachirca.
4Ña tucui rimashca qʼuipami Jesusca, Simontaca:
—Barcopi chaupi cuchaman rishpa, chalhuacunata japingapaj linchicunata shitaichij— nirca.
5Shina nijpi Simonca:
—Yachachij, tucui tuta chalhuata japishun yuyashpapish, imata mana japircanchijca. Can mandashcamanta linchita shitashpa ricusha— nircami.
6Chashna nishpa shitajpi achca chalhuacuna jundajpimi, linchipish lliquiricurca. 7Chaimantami maquita cuchun, caishuj barcopi chalhuacujcunata maquihuan cayarcacuna. Paicuna shamushpaca, ishquindij barcopi jundachijpimi, huashicugrij shina tucurca.
8Chaita ricushpami, Simón Pedroca, Jesuspaj ñaupajpi cungurishpa:
—Apu Jesús, ñucaca juchasapa runami cani, ñucamanta anchuripailla— nirca.
9Chashna achca chalhuacunata japishcamantami Simonpish, tucui paihuan cajcunapish achcata mancharcacuna. 10Zebedeopaj churi Jacobopish, Juanpishmi Simonllahuantaj chalhuajcuna carca. Paicunapishmi achcata mancharircacuna. Ashtahuanpish Jesusca, Simontaca:
—Ama manchaichu. Cunanmantapacha canca runacunatami, chalhuata japij shina pushamungui— nircami.
11Chashna nijpi barcocunata allpaman llujshichishpaca, tucuita chaipi saquishcahuan Jesusta catishpa rircallacunami.
Leprahuan ungushcatami Jesús alliyachishca
(Mat 8:1-4; Mar 1:40-45)
12Shuj pueblopi Jesús huillacujpimi, tucui aichamanta lepra shutucuj runa Paipajman shamurca. Paica Jesusta ricushpaca, pambacama cumurishpami:
—Apu, ñucata alliyachisha ninguipishchari, alliyachihuai— nirca.
13Shina nijpi Jesusca, maquita chutashpa tuparishpaca:
—Ari, canmanta lepra anchuchun ninimi— nirca.
Chashna nijpica, lepraca chai runamanta ña anchurcallami.
14Jesusca, chai alliyaj runataca:
—Riqui, pi canta alliyachishcata pajta piman huillanguiman. Curamantajcarinpish ricuchigri. Paicuna can alliyashcata ricuchunca, Diosman imata cuchun Moisés mandashcata cugri— nircami.
15Ashtahuanpish Jesús imata ruracushcataca, ashtahuan ashtahuanmi huillanacurcacuna. Chaimantami uyanamanpish, ungüicunamanta alliyachichunpish yallitaj achcacuna tandanacumuj carca. 16Ashtahuanpish Jesusca paicunamanta chʼicanyashpami, pi mana causan chulunllapi Diosta mañagrij carca.
Mana cuyurij runatami Jesús alliyachishca
(Mat 9:1-8; Mar 2:1-12)
17Jesús shuj punlla yachachicujpica, fariseocunapish, Mandashcata yachachijcunapish chaipi uyashpa tiyacurcacunami. Paicunaca Galileapi, Judeapi caj uchilla llajtacunamantapish, Jerusalenmantapishmi shamushcacuna carca. Jesusca, Diosllataj alliyachinata cushcamantami alliyachi tucurca. 18Chai punllatajmi shuj runacunaca, mana cuyurij shuj runata chacanapi apamurcacuna. Chai ungushcata yaicuchishpa, Jesuspaj ñaupajpi churanatami yuyarcacuna. 19Ashtahuanpish yallitaj achcacuna chaipi junda cashcamanta maita mana yaicui tucushpaca, huasi jahuamanmi huichiyarcacuna. Chaimantaca huasi cʼatata pascashpami, ungushcataca chacanallapitaj, tucuicunapaj chaupipi Jesuspaj ñaupajman uriyachircacuna. 20Paicuna crishcata ricushpami, Jesusca ungushcataca:
—Riqui, ñami cambaj juchacunataca anchuchini— nirca.
21Chaimantami Mandashcata yachachijcunapish, fariseocunapish: «¿Caica ima cashpataj Dios tucushpa rimaricunchu, imamí? Pipish juchacunataca mana anchuchi tucunchu, Taita Diosllamari anchuchi tucun» nishpa yuyai callarircacuna.
22Paicuna yuyacushcata yachashpami, Jesusca cashna tapurca:
—¿Cancunaca ima nishpataj chashna yuyanguichij? 23¿“Cambaj juchacunata anchuchinimi” ninachu, mana cashpaca: “Jatarishpa rilla” ninachu, imata ninataj ashtahuan jahualla? 24Runa Aichayuj Ñucataca, juchacunata anchuchij cachuntaj cai pachaman Dios cachashcataca, cunanmi ricuchisha— nishpaca:
—Jatari, cambaj chacanata apashpa, huasiman rilla— nircami.
25Chashna nijpica, tucuicunapaj ñaupajpi jatarishcahuan, paipaj chacanata apashpa, Taita Diosta pagui nishpa huasiman rircallami. 26Chaimantami tucuicuna jatunta mancharishpa, Diosta ‘Sumajmari cangui’ nircacuna. Chashna achca manchaihuanmi: «Cunantajca mancharinacunatami ricushcanchij» nircacuna.
Jesusca Mateotami ‘Ñucata cati’ nishca
(Mat 9:9-13; Mar 2:13-17)
27Chaicunata rurashca qʼuipa chaimanta llujshishpaca, impuestota japij Leví shuti runatami, impuestota japinapi tiyacujta ricurca. Paitaca:
—Ñucata cati— nircami.
28Chashna nijpica Levica, tucuita chaipi saquishcahuan jatarishpa, Jesusta catishpa rircallami.
29Levica paipaj huasipimi, jatun micuita Jesuspaj rurarca. Chaipica, impuestota japij achcacunapish, shujtajcunapishmi meźapi paicunahuan micucurcacuna. 30Chaita ricushpami Mandashcata yachachijcunapish, fariseocunapish Jesuspaj yachacujcunallata huashallamanta:
—¿Ima nishpataj cancunaca impuestota japijcunahuan, juchayujcunahuanca micucunguichij, ubyacunguichij?— nishpa rimarcacuna.
31Chashna nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Mana ungushca cajcunaca mana pi jambijta mashcanchu, ungushcacunallami jambijtaca mashcan. 32Ñucaca, cashcata rurajcunataca mana cayaj shamurcanichu, ashtahuanpish juchayujcunatami Diospajman cutirichun cayaj shamurcani— nirca.
Ima shina ayunanatami yachachishca
(Mat 9:14-17; Mar 2:18-22)
33Jesús chashna nijpimi, paicunaca cashna tapurcacuna:
—Jala, Bautiźaj Juanpaj yachacujcunapish, fariseocunapaj yachacujcunapish tauca cutin ayunashpa Diosta mañacunllamari. ¿Cutin Cambaj yachacujcunaca, ima nishpataj micucunlla, ubyacunllacuna?— nircacunami.
34Chashna nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—Cancunaca caźaracui bodapi cashpaca, novio chaillapitaj cajpica, ¿bodaman cayashcacunataca ayunachun mandanguichijmanchu? 35Ashtahuanpish cusa illajlla saquirina punllacuna chayamungamari, chaipitajca ayunangacunami— nircami.
36Chai qʼuipami Jesusca, yuyachij cai parlota parlarca:
—Pipish mushuj churanata ashata pʼitishpa, mauca churanataca mana chaihuan llachapanchu. Chashna rurashpaca, mushuj churanatapish lliquinman, mauca churanatapish llachapashca mushuj linsoca ashtahuanmi lliquinman. 37Shinallataj cunanlla rurashca vinotapish mauca capachocunapica, pi mana churanchu. Mushuj vino mauca capachocunata tugyachijpica vinopish talliringa, capachocunapish tucuringallami. 38Ashtahuanpish mushuj vinotaca, mushuj capachollapitajmi churana. Chashnami vinopish capachopish ima mana tucushpa, tiyacunlla. 39Pipish pʼucushca vinota ubyacujca, llulluraj vinotaca mana ubyasha ningachu. “Pʼucushcamari ashtahuan alli” ningamari— nircami.
Simon Peters mirakuløse fiskefangst
1En dag, da Jesus stod nede ved Genesaret Sø, trængte folk sig ind på ham for at kunne høre Guds ord. 2Så fik han øje på to både, der lå i vandkanten. Fiskerne var gået fra borde og var ved at rense deres net. 3Jesus gik om bord i den båd, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land, hvorefter han satte sig ned i båden og underviste menneskemængden derfra.
4Da han var færdig, vendte han sig mod Simon og hans partner og sagde: „Sejl ud på dybt vand og læg jeres garn5,4 Det drejer sig om et indfiltringsgarn med tre lag, som kaldes toggergarn på dansk. ud til fangst!”
5„Jamen, mester, vi har slidt hele natten uden at fange noget,” indvendte Simon. „Men når du siger det, så prøver vi igen.” 6Det varede ikke længe, før nettene var så sprængfyldte med fisk, at de var lige ved at gå i stykker. 7Simon gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem, og snart var begge både så fyldte med fisk, at de var lige ved at synke. 8Da Simon Peter så det, faldt han på knæ for Jesus og sagde: „Gå bort fra mig, Herre! Jeg er alt for stor en synder til at være i din nærhed.” 9Både han selv og hans medhjælpere var lamslåede og forskrækkede over den mirakuløse fiskefangst. 10Det samme var Peters makkere i den anden båd, Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. Men Jesus sagde til Simon: „Vær ikke bange. Fra nu af skal du være menneskefisker.”
11Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple.5,11 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
Jesus helbreder en spedalsk mand
Matt. 8,1-4; Mark. 1,40-45
12I en af de byer, Jesus besøgte, var der en mand, som var hårdt angrebet af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig med ansigtet mod jorden. „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!” bad han.
13Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik forsvandt spedalskheden.
14Jesus forbød ham at sige det til nogen og fortsatte: „Gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Og husk at tage den offergave med, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”
15Alligevel spredtes rygtet hurtigt, og store folkemængder kom for at høre Jesus og for at blive helbredt for deres sygdomme. 16Jesus trak sig derfor tilbage til øde områder, hvor han havde chance for at være alene og få tid til at bede.
Jesus viser sin magt til at tilgive synder
Matt. 9,1-8; Mark. 2,1-12
17En dag, da Jesus var i færd med at undervise, sad der mange farisæere og skriftlærde blandt tilhørerne. De var kommet både fra landsbyerne i Galilæa og Judæa og helt fra Jerusalem, og Guds kraft var til stede, så Jesus kunne helbrede. 18Så kom der nogle mænd gående med en lam mand på en båre. De forsøgte at komme ind i huset for at lægge den syge foran Jesus, 19men det kunne de ikke på grund af de mange mennesker, der var forsamlede. I stedet gik de op på det flade tag, fjernede nogle teglsten og sænkede båren med den syge mand ned lige foran Jesus. 20Da Jesus så mændenes tro, sagde han til den lamme mand: „Min ven, dine synder er dig tilgivet.” 21Men farisæerne og de skriftlærde tænkte: „Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”
22Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I sådan? 23Hvad er lettest at sige: ‚Dine synder er tilgivet,’ eller: ‚Rejs dig op og gå’? 24Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen5,24 „Menneskesønnen” er ikke den bedste oversættelse, men den er bibeholdt her på grund af traditionen. Udtrykket betegner en, der ligner et menneske uden at være et almindeligt menneske, og det henviser til synet i Daniels Bog 7,13-14, hvor Guds Søn, Messias, ses i Himlen i form af et menneske. Jesus bruger titlen „Menneskesøn” om sig selv for på en lidt kryptisk måde at betegne sig selv som den Messias, profetierne talte om skulle komme. har magt på jorden til at tilgive synder.” Med de ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: „Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!” 25Straks rejste manden sig for øjnene af dem, tog sin båre og gik hjem, alt imens han lovpriste Gud.
26Alle de tilstedeværende var ude af sig selv af begejstring og ærefrygt. De priste Gud og sagde: „Vi har set de utroligste ting i dag.”
Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster
Matt. 9,9-13; Mark. 2,13-17
27Da Jesus senere var på vej ud af byen,5,27 Ifølge Mark. 2,13 gik han ned til søen. fik han øje på en mand ved navn Levi, der sad ved toldstedet og opkrævede skat til romerne. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. 28Straks rejste Levi sig, forlod alt og fulgte med ham som en af hans disciple.
29Derefter holdt Levi en stor fest i sit hjem med Jesus som æresgæst. Blandt gæsterne var der mange skatteopkrævere.
30Farisæerne og de skriftlærde var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan I få jer selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?” 31Det var Jesus, der svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. 32Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”
Jesus kommer med en ny lære
Matt. 9,14-17; Mark. 2,18-22
33Så var der nogle, der sagde: „Johannes Døbers disciple faster og beder ofte, og det gør farisæernes også. Hvorfor gør dine disciple det så ikke?” 34Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham. 35Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.”
36Jesus svarede dem også med følgende billedtale: „Ingen kunne finde på at rive sit nye tøj i stykker for at bruge det til at lappe sit gamle tøj. For det første ødelægger man sit nye tøj, og for det andet passer den nye lap alligevel ikke til det gamle tøj. 37Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når den nye vin gærer, sprænger den de gamle lædersække. På den måde går vinen til spilde, og lædersækkene bliver ødelagt. 38Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. 39Men de, som er vant til at drikke den gamle vin, vil ikke prøve den ny, for de er overbeviste om, at den gamle vin er bedst.”
