Jesusca shuj fariseopaj huasipimi ungushca runata alliyachishca
1Chai qʼuipa shuj punllami Jesusca, mandaj fariseopaj huasipi micugrirca. Chai punllaca, sabadomi carca. Chaipi micucujpimi shujtaj fariseocunaca, Jesustaca imallatapish juchachinata mashcacurcacuna. 2Chai punllaca, tucui aicha pʼunguishca runami Jesuspaj ñaupajpi tiyacurca. 3Chai runata ricushpami Jesusca, Mandashcata yachachijcunatapish, fariseocunatapish:
—Mandashcapica, sabadopipish ungushcataca, ¿alliyachichunlla ninchu imatagari?— nishpami tapurca.
4Tucuicuna upalla saquirijpimi, Jesusca chai ungushca runataca, japishcahuan alliyachishpa cacharca. 5Chashna rurashca qʼuipami, fariseocunataca cashna nirca:
—¿Pi cancunataj cancunapaj burro cashpa, huagra cashpa mai jutcupi huashicujpica, sábado cajpipish mana llujshichinguichijman?— nircami.
6Chashna nijpica, imata mana ni tucurcacunachu.
7Micunaman cayashcacunataca, punta tiyarinata mashcashpa meźapi tiyaricujta ricushpami, yuyachij cai parlota cashna nishpa parlarca:
8—Canta bodaman pi cayajpica, ama punta, alli sumaj tiyarinapi tiyaringui. Ñataj canta yalli alli nishca runata bodayuj cayashca cajpi, manaraj shamushca canman. 9Pai shamujpica, bodayujca: “Caimanta anchui, pai tiyarichun” ninman. Chashna nijpica pingarishpami, huasha, tucuri tiyarinaman ringui. 10Chaipaj randica, pi canta bodaman cayajpica bodayujllataj: “Riqui amigo, caiman huichi tiyaripai” ningacama tucuri tiyarinapi tiyaringui. Bodayujllataj chashna rurajpimi, canca tucui meźapi canhuan tiyacujcunapaj ñaupajpi alli nishca cangui. 11Maijanpish ‘Jatunmi cani’ nirijtaca, pingachishca cangami. Mana jatun tucushcataca, jatun nishca cangami— nircami.
12Jesusca chai micuiman cayaj runatapish, cashnami nirca:
—Canca micuchun cayashpaca, cambaj alli cʼuyashcacunallata, huauquicunallata, cambaj quiquin huasi ucupuracunallata, cambaj cʼuchullapi causaj, charij gentecunallataca ama cayanguichu. Chaicunata cayajpica, paicunapish canta cayashpa can carashcamantaca tigrachingallami. 13Ashtahuanpish jatun micuita rurashpaca huajchacunata, mana imata rurai tucuj ungushcacunata, patojocunata, ñahui mana ricujcunata cayangui. 14Chashna mana tigrachipajcunaman carashcamantami, cushicungui. Chashna rurashcamantaca Diosca, cashcata rurajcuna causarimui punllami, canmanca cutichinga— nircami.
Jatun micuimanta Jesús parlashcami
15Jesús chashna nijta uyashpaca, meźapi Paihuan tiyacujcunamanta shujca:
—Pipish Taita Dios mandacun jatun micuipi micujca, cushimi canga— nirca.
16Chashna nijpica, Jesusca cashnami nirca:
—Shuj runami jatun micuita rurana tucushpa, achcacunata cayarca. 17Ña boda chayamujpica, paipaj servijtami: “ ‘Ñami tucui allichishca, ñuca cayashcacunataca, shamupaichijlla’ nigrichij” nishpa cacharca. 18Chashna cayanaman cachajpica, tucuicunami caita chaita nirca. Shujca: “ ‘Cunanllamari allpata randircani, chaitamari ricunaman ricuni. Chaimantami mana shamui tucuni’ nigripai” nircami. 19Cutin shujtajca: “ ‘Ñucaca pichca yunta huagratamari randircani. Chai huagracunahuanmari yapushpa ricugrini. Chaimantami mana shamui tucuni’ nigripai” nircami. 20Cutin shujca: “ ‘Ñucaca cunanllamari caźararcani, chaimantami mana shamui tucuni’ nigripai” nircami. 21Chashna ninacujpica, amo cachashca runa tigramushpaca, paicuna imalla nishcatami amoman huillarca. Chaita huillajpimi, amoca achcata pʼiñarirca. Chashna pʼiñarishpami: ‘Cunantaj plazacunapi, pueblo ñancunapi puricuj huajchacunata, mana imata rurai tucuj ungushcacunata, patojocunata, ñahui mana ricujcunata, utca pushamugri’ nirca. 22Amopaj runaca, ña tucui pushamushca qʼuipaca: “Amo, ñami can mandashca shina pushamuni, huasipica manaraj jundanchu” nircami. 23Chashna nijpi amoca: “Shinashpaca mai ñanta puricujcunata, mai zanja cʼuchupi puricujcunata caiman yaicuchimugritaj, cai ñuca huasipi jundachun. 24Cancunaman huillanimi: Ñaupaman ñuca cayashcacunaca, shujllapish manataj cai ñuca micuitaca micungacunachu” nircami— nishpami parlarca.
Cristota catingapajca tucuitami saquina
25Jesusca, achca gentecuna Paita caticujpimi tigrarishpa ricushpaca, cashna nirca:
26«Maijanpish Ñucata catisha nishpaca, yaya mamata, paipaj huarmita, huahuacunata, huauquicunata, panicunata, quiquin causaitapish llaquijca, mana Ñuca yachacuj cai tucunchu. 27Chacatashpa huañuchina cajpipish, Ñucata catijllami Ñuca yachacuj cai tucun. 28Maijan cancuna torreta rurasha nishpaca, cullquitarajmi pajtana, mana pajtanata yuyaringuichij. 29Mana alli yuyarishpa, huasichinata callarishpalla saquirijpica, shujtajcuna ricushpaca asishpa pingachinmanmi. 30‘Cai runaca, huasita ruranata callarinataca callarishcami, tucuchinataca manapish tucuchi tucunchu’ ningacunamari. 31Shinallataj ishqui chunga huaranga soldadocunayuj jatun mandajhuan, chunga huaranga soldadocunayujlla shujtaj jatun mandaj macanacusha ninmanchari. Chaita rurasha nishpaca, chʼimbapurai tucuna, mana chʼimbapurai tucunata alli yuyarinmanrajmi. 32Mana chʼimbapurai tucunata ricushpaca, caishuj manaraj chayamujpimi: “Mana macanacusha ninichu, alli tucunacushunlla, imatachari nipangui” nishpa, paipaj randi rimajcunata cachanman. 33Chashnallataj maijan cancunapish tucuita mana saquishpaca, mana Ñuca yachacuj cai tucunguichijchu.
34Cachica allimi. Shina cashpapish cachi jamllayashpaca, ña imahuan mana cachi canaman tigrachipajchu. 35Allpapi shitanapaj, majada tandashcapi churanapajllapish mana allichu. Maipipish shitanallami. Rinrinta charijca, uyaichigari» nircami.
Konfrontationen fortsætter
1På en sabbat var Jesus indbudt til at spise hos en af de ledende farisæere, og alle hans modstandere holdt skarpt øje med ham. 2En mand, som led af vand i kroppen, kom hen til Jesus for at blive helbredt. 3Jesus vendte sig derfor til farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Har man lov til at helbrede på sabbatten eller ej?” 4Ingen turde svare. Så lagde Jesus hånden på den syge mand, helbredte ham og lod ham gå.
5Derefter sagde han: „Hvis et af jeres børn14,5 En del af de græske håndskrifter siger „æsel”, og et enkelt siger „får”, men de fleste siger „søn”. eller en ko faldt i en brønd på en sabbat, ville I så ikke med det samme trække det op?” 6Stadig intet svar.
Om ydmyghed og gæstfrihed
7Jesus lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet. 8„Hvis du er indbudt til en fest, skal du ikke prøve at få den bedste plads,” sagde han. „For hvis der er indbudt nogen, som er fornemmere end dig, 9vil værten sige: ‚Vær venlig at give plads for den gæst her.’ Så må du rejse dig og tage den plads, der er ledig ved den nederste ende af bordet, og det ville være flovt.
10Nej, når du bliver indbudt, må du hellere sætte dig nederst ved bordet. Så kommer værten måske og siger: ‚Kom her, kære ven, og sæt dig op på en mere fornem plads.’ De øvrige gæster vil da se, hvordan du bliver æret. 11For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
12Derpå sagde Jesus til værten: „Når du inviterer gæster til spisning, skal du ikke kun indbyde dine venner, søskende, slægtninge eller rige naboer, for de inviterer dig jo bare til gengæld, og så har du fået din belønning. 13Indbyd hellere de fattige, lamme, blinde og andre handicappede. 14De kan ikke gøre gengæld, men Gud vil velsigne dig for det, og du vil få din løn, den dag de, som hører Gud til, genopstår fra de døde.”
Historien om den store bryllupsfest
Matt. 22,1-10
15En af gæsterne, som havde hørt, hvad Jesus havde sagt, udbrød nu: „Det må være en stor velsignelse at blive inviteret med til festen i Guds rige.” 16Jesus svarede med en historie: „Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. 17Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: ‚Nu må I komme, for alt er parat!’ 18Men de begyndte alle som én at komme med undskyldninger. ‚Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,’ sagde den første. 19‚Jeg kan desværre ikke komme,’ sagde den anden, ‚for jeg har lige købt fem par okser, og jeg skal hen og prøve dem.’ 20‚Jeg er lige blevet gift,’ sagde den tredje. ‚Derfor kan jeg desværre ikke komme.’
21Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: ‚Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, de blinde, de lamme og andre handicappede, og bring dem herhen.’ 22Kort efter kom tjeneren tilbage og meddelte: ‚Jeg har gjort, som du sagde, men der er stadig plads til flere.’ 23Hans herre sagde da: ‚Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt.’
24Det siger jeg jer: Ingen af de først indbudte kommer med til mit festmåltid.”
Om at være discipel af Jesus
Matt. 10,37-39; 5,13; Mark. 9,50
25Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde: 26„Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre—ja, højere end sit eget liv. 27De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv14,27 Ordret står der: „Den, der ikke bærer sit eget kors.” Den dødsdømte måtte selv bære overliggeren til korset det sidste stykke vej, før han blev hængt op på det. Denne talemåde henviser derfor til at være villig til at dø og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
28Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? 29For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: 30‚Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’
31Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
33På samme måde,” sluttede Jesus, „kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har. 34Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?14,34 Se noten til Matt. 5,13. 35Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!”
