Yachacujcunapaj chaquicunatami Jesús maillashca
1Jesusca, cai pachamanta Yayapajman ña rina pajtashcata yacharcami. Chaimantami Pascua fiesta callarina ñaupa chishica, cai pachapi caj Paipajcunataca, ñaupaman cʼuyaj cashca shinallataj, tucuricama cʼuyashpa catishcata ricuchisha nirca.
2Ñami micushpa tiyacurcacuna. Diabloca ñaupamanmi, Simonpaj churi Judas Iscariotepaj shungupica, Jesusta japichina yuyaita churashca carca. 3Jesusca, tucui imalla tiyajta Yaya Paipaj maquipi churashcata yacharcami. Shinallataj Diospajmanta shamushcamantaca, Diospajllamantaj tigrana tucushcatapish yacharcami. 4Chaimantami Jesusca micucushcamanta jatarishpa, jahua churanata llujshichirishpa, chaquichina linsota changallirca. 5Chaimantaca shuj capachopi yacuta churashpami, yachacujcunapaj chaquicunata huashan maillashpa, changallishca linsohuanca chaquichirca.
6Ña Simón Pedropaj chaquicunata maillanaman cʼuchuyajpica, paica:
—Apunchij Jesús, ¿maitataj Canca ñuca chaquicunata maillanguiari?— nircami.
7Chashna nijpi Jesusca:
—Ñuca cashna rurashcataca, cunanca mana entendinguichu. Ashtahuanpish qʼuipatamari entendingui— nircami.
8Shina nijpi, Pedroca:
—Ñuca chaquicunatatajca, manataj maillanguichu— nijpi Jesusca:
—Ñucaman mana maillachishpaca, Ñucahuanca imata mana charinguichu— nircami.
9Shina nijpi, Simón Pedroca:
—Apunchij Jesús, shinashpaca ama chaquicunallata maillahuaichu, maquicunandij, umandij armachihuailla— nircami.
10Chashna nijpi Jesusca:
—Maijanpish ña armashca cashpaca, mana cutin armanchu, chaquicunallatami maillarin. Cancunaca, mana tucuicuna chuya cashpapish, ñamari chuya canguichij— nircami.
11Jesusca, pi Paita japichina cashcata yachashpami: “Mana tucuicuna chuya canguichijchu” nirca.
12Chaquicunata tucui maillashpaca, jahua churanata churarishpa, meźaman tigrashpa cutin tiyarishpami, paicunataca cashna nirca:
—¿Imapaj Ñuca chashna rurashcataca yachanguichijchu? 13Ñucata: Yachachij, Amo, nishpaca cancunaca allitamari ninguichij, chaillatajmari cani. 14Ñucaca cancunapaj Amo, Yachachij cashpapish, cancunapaj chaquicunata maillanimi. Cancunapish chashnallatajmi caishuj chaishuj chaquicunata maillanacuna canguichij. 15Cancunapish Ñuca rurashca shinallataj rurachunmi, chashnaca rurashpa ricuchini. 16Servijca, mana amota yallichu. Mandashpa cachashcapish mana cachajtaca yallichu, chaica chashnatajmi. 17Tucui caicunataca ñami yachanguichij. Cancuna cushi cangapajca, caicunata rurashpa catichijlla.
Judas japichinatami Jesús huillashca
(Mat 26:20-25; Mar 14:17-21; Luc 22:21-23)
18Mana tucui cancunatachu chashna nini. Maijanllata Ñuca agllashcataca yachanimi. Dios Quillcachishcapi: “Ñucahuan tandata micujllatajmi, Ñucata pʼiñashpa huashaman jaitarca” nishcaca, pajtanatajmi can.
19Ña chashna tucujpica Ñuca pi cashcata cancuna crichunmi, manaraj chashna tucujpi ñaupashpa huillacuni. 20Pipish Ñuca cachashcata chasquijca, Ñucatami chasquin. Pipish Ñucata chasquijca, ñucata Cachajtami chasquin, chaica chashnatajmari— nircami.
21Chashna nishca qʼuipaca, Jesusca Paipaj espiritupi yallitaj llaquirishpami:
—Cancunamanta shujmari Ñucataca japichinga, chaica chashnatajmari— nishpa huillarca.
22Chashna nijpica yachacujcunaca, pita chashna nicushcata mana yachai tucushpami, mancharinacushpa, caishuj chaishuj ricunacurcacuna. 23Chashna nicujpica Jesús cʼuyashca yachacujmi, Paipi huancarishpa tiyacurca. 24Paitami Simón Pedroca, pita chashna nicushcata tapuchun señaschirca.
25Chashna rurajpi paica, Jesuspaj pechopi huancarishpami:
—Apunchij Jesús, ¿pitagari?— nishpa tapurca.
26Chashna nijpi Jesusca:
—Ñuca pimanmi tandata nuyuchishpa cuni, chaimari— nirca.
Tandata nuyuchishpaca, Simonpaj churi Judas Iscariotemanmi curca. 27Chaita micushca, qʼuipami, Satanasca Judaspi yaicurca. Chaimantami Jesusca:
—Can rurasha nicushcataca ña utca rurailla— nirca.
28Ashtahuanpish imata nishpa Jesús paita chashna nishcataca, meźapi tiyacujcunaca pi mana yacharcachu. 29Judasca cullquita huaquichijmi carca. Chaimantami maijancunaca, fiestapaj imallatapish randigrichun nishca canata, mana cashpaca huajchacunaman ashata cugrichun nishca canata yuyarcacuna. 30Judasca chai tandata micushcahuan, llujshishpa rircallami. Ñami tuta carca.
Jesusca Pedro Paita ‘Mana rijsinichu’ ninatami huillashca
(Mat 26:31-35; Mar 14:27-31; Luc 22:31-34)
31Judas ña llujshishpa rijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Cunanmari Runa Aichayuj alli nishca cana chayamun. Taita Diostapish Ñucamantami alli ningacuna. 32Taita Diosca, Paipaj Churi Ñucamantami alli nishca can. Chaimantami Ñucatapish Pai shinallataj alli nishcata ruragrin. Ñamari chaita ruragrin. 33Ñuca huahuacunalla, ña ashacamallami cancunahuan casha. Cunanca, cancunatapish judiocunata nishca shinallatajmi nini: Ñucataca mashcanguichijmi, shinapish Ñuca ricunmanca mana ri tucunguichijchu.
34Cancunataca manaraj mandashcatami mandashpa saquini: Caishuj chaishuj cʼuyanacuichij. Ima shinami Ñuca cʼuyarcani, chashnallataj cancunapish caishuj chaishuj cʼuyanacunguichij. 35Chashna caishuj chaishuj cʼuyanacujta ricushpami, tucuicuna cancunataca Ñuca yachacujcunataj cashcata rijsingacuna— nircami.
36Simón Pedroca, Jesustaca:
—Apunchij Jesús, ¿maimantaj ricunguiari?— nircami.
Shina nijpi Jesusca:
—Ñuca ricunmanca, canca manaraj cati tucunguichu, qʼuipatami catimungui— nircami.
37Chaimantami Pedroca:
—Apunchij Jesús, ¿imamantataj cunanllatajca, mana cati tucuni? Ñucaca Canmanta causaita cuna cajpipish, cushallami— nircami.
38Shina nijpi Jesusca:
—¿Canca Ñucamanta causaita cunguimantajchu? Ashtahuanpish gallo manaraj cantajpimari Ñucataca, quimsa cutin, ‘Mana rijsinichu’ ningui, chashnatajmi rurangui.
Jesus vasker disciplenes fødder
1Alt var klar til at påskehøjtiden kunne begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.
2Jesus begyndte nu påskemåltidet sammen med sine disciple. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. 3Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud.
4Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel13,4 Det var skik, at den ansvarlige for måltidet, her Jesus, rejste sig for at vaske hænder, efter at det første bæger med vin var drukket. Det var almindeligt at være iklædt to kjortler: En lang inderkjortel uden ærmer og en lidt længere og kraftigere yderkjortel med ærmer. Yderkjortlen tog man af, når man skulle arbejde eller af andre grunde ønskede at frigøre hænder og arme. Hvis man havde brug for at løbe eller for at kunne bevæge benene mere frit, hev man op i inderkjortlen og holdt den oppe ved hjælp af et bælte. Jesus brugte her et langt håndklæde som bælte. af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. 5Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. 6Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?”
7„Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.”
8„Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!”
„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.”
9„Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!”
10„Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene—dog ikke alle.” 11Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.
12Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? 13I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. 14Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. 15Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. 16Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. 17Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.
18Hvad jeg siger, gælder ikke jer alle, for jeg ved, hvem jeg har udvalgt. Skriften siger: ‚En af dem, der spiser sammen med mig, vil bekæmpe mig.’13,18 Sl. 41,10. Det går snart i opfyldelse. 19Jeg siger det allerede nu, for at I kan tro på mig, når det sker. 20Det siger jeg jer: Den, der tager imod dem, jeg sender ud, tager imod mig—og den, der tager imod mig, tager imod Faderen, som sendte mig.”
Jesus forudsiger, at Judas vil forråde ham
Matt. 26,20-25; Mark. 14,17-21; Luk. 22,21-23
21Derefter blev Jesus stærkt bevæget i sin ånd og sagde: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig!”
22Disciplene så spørgende på hinanden. Ingen vidste, hvem han hentydede til. 23Den discipel, som Jesus elskede særlig højt, lå til bords ved siden af Jesus. 24Derfor nikkede Simon Peter til ham over bordet for at få ham til at spørge Jesus, hvem det kunne være. 25Den anden discipel lænede så hovedet tilbage mod Jesu bryst og spurgte: „Hvem er det, Herre?” 26„Det er ham, som jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper i skålen,” svarede Jesus.
Så dyppede han et stykke brød og gav det til Judas Iskariot. 27Så snart Judas havde fået brødet, kom Satan ind i ham, og Jesus sagde: „Gør det, du har i sinde—men gør det snart!” 28Ingen af de andre ved bordet forstod, hvorfor han sagde det til ham. 29Nogle troede, at Jesus bad Judas købe ind til højtiden eller give nogle penge til de fattige. Det var nemlig ham, der gik rundt med pengepungen. 30Judas tog nu brødet, rejste sig og gik. Det var nat.
Det nye bud, kærlighedsbudet
31Da Judas var gået, sagde Jesus: „Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen vil blive æret, og det, han gør, vil bringe Gud ære. 32Siden han vil bringe Gud ære, vil Gud også bringe ham ære, og det kommer til at ske meget snart. 33Venner, nu varer det ikke længe, før jeg skal bort. I vil lede efter mig, men som jeg tidligere sagde til de jødiske ledere, siger jeg nu også til jer: Der, hvor jeg skal hen, kan I ikke komme. 34Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! 35Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”
Jesus forudser, at Peter vil svigte ham
Matt. 26,31-35; Mark. 14,27-31; Luk. 22,31-34
36„Men Herre,” sagde Peter, „hvor går du hen?” Jesus svarede: „Du kan ikke følge mig nu, men senere vil du komme til mig.” 37„Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg er parat til at dø for dig!” 38„Dø for mig?” sagde Jesus. „Inden hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig!”
