Pabloca Felixpaj ñaupajpimi mitsaringapaj huillashca
1Pichca punlla qʼuipami, curacunata mandaj Ananiasca, Felixpaj ñaupajpi Pablota juchachingapaj Cesareaman rirca. Chaipajca maijan cunaj yuyajcunandij, Tértulo shuti abogadondijmi rirca. 2Pablota Felixpaj ñaupajman pushamujpica, chai Tértulo runaca Pablota juchachishpami cashna nirca:
—Quiquinca alli yachaj cashpami, ñucanchijtaca alli mandacungui. Canmantamari ñucanchijca alli, sumajta causacunchij. 3Alli nishca quiquin Felix chashna sumajta mandacujpimi, quiquin mandacun llajtapica, quiquintaca tucuicuna maipipish alli ninchij. 4Cunanca, ama achcata unaiyashpa pʼiñachingapaj, ñucanchij huillashcata quiquinpaj alli shunguhuan ashallata uyahuai. 5Cai runaca, judiocunatami maipipish pandata yachachishpa, macanacuita jatarichishpa, purij ungüi shina llaquichishpa puricushca. Paimari, nazarenocunapaj yuyaita yachachishpa pushaj uma tucushca. 6Diospaj huasitapish mapayachisha nicushcata yachashpami, paita japishpa, ñucanchij Mandashcapi nishca shina tapucurcanchij. 7Paita tapujllapimi, huaranga soldadocunata mandaj Lisiasca shamushcahuan, ñucanchij maquimanta aisashpa quichurca. 8Chai huashami, paita juchachijcunataca quiquinpajman shamuchun nirca. Imamanta ñucanchij paita juchachicushcataca, quiquinllataj tapushpa uyapailla— nircami.
9Chashna nijpica, chaipi caj judiocunapish, ‘Chaica chashnatajmari’ nircacunami. 10Shina nijpica Pablo rimachun, chai mandaj maquihuan ricuchijpimi, paica cashna nirca:
—Quiquin ña tauca huatacunata cai llajtata alli mandaj cashcata yachanimi. Chaimantami ñucata juchachijcunamantaca, cushicushpa quiquinpaj ñaupajpi mitsarisha nini. 11Quiquinllataj tapushpa alli yachailla. Jerusalenpi Diosta adorangapaj ñuca rishcaca, cunan chunga ishqui punllallami tucun. 12Ñucataca, Diospaj huasipipish, tandanacuna huasicunapipish, pueblollapitaj mai shujtajpipish pita tandachishpa imata rimanacucujta, macanacuiman jatarichicujtapish mana japircacunachu. 13Cunan ñucata juchachicushcatapish, paicunaca, ima shina mana chashnataj cashcata ricuchi tucuncunachu. 14Caitatajcarinpish quiquinman huillanimi: Ñucaca, Jesuspaj Ñanta catishpami, ñaupa yayacuna shinallataj Taita Diosta servini. Chaitami paicunaca, mana allita catij nishpa juchachihuancuna. Ñucaca, Mandashcapi imalla quillcashcatapish, Dios ima nishcata huillajcuna huillashcatapish tucuitamari crishpa caticuni. 15Huañushcacunataca cashcata rurajcunatapish, millaicunatapish Taita Dios tucuicunata causachina cashcatami, paicuna shinallataj crishpa shuyani. 16Chaimantami ñucaca Taita Diospaj ñaupajpipish, runacunapaj ñaupajpipish, pi ama imata juchachichun, chai yuyai alli causani.
17Ñucaca, unai huatacunapimari, Diosman cushca cullquita ñuca llajtapi causajcunaman cungapajpish, ñuca quiquin imallatapish Diosman cungapajpish Jerusalenman tigramurcani. 18Tucui chaicunata cungapaj shamushpami, ña chuyayashca huasha Diospaj huasi ucupi carcani. Chaipica, ñapish Asiamanta maijan judiocuna chai ucupi ricurircallami. Paicuna yaicushpaca ñucataca, pi taucacunata tandachishpa, ima pʼiñanacuita jatarichicujta mana japircacunachu. 19Paicunami, ñucata imata juchachinata charishpaca, quiquinpaj ñaupajpi juchachinaman shamuna carca. 20Tandanacushca mandajcunapaj ñaupajpi ñucata juchachicushpa, ima mana allita japishca cashpapish, caipi cajcunallataj quiquinman huillachunlla. 21Paicunapaj ñaupajpi shayacushpaca: “Huañushcacuna causarinata crishcallamantami, cunan cancunapaj ñaupajpi juchachishca shayacuni” nishpallami caparircani— nircami.
22Chashna nijpica, mandaj Felixca:
—Huaranga soldadocunata mandaj Lisias shamujpimi, caitaca imatapish nisha— nishpa saquircallami. Paica, Jesuspaj Ñan ima shina cashcata alli yachashcamantami, mana imata ashtahuan nisha nirca.
23Shina nishpaca, patsaj soldadocunata mandajtaca: “Pablotaca ama imata nishpa charicunguilla. Paipaj rijsishcacuna imahuan paita ricuj shamujpipish, ama jarcanguichu” nishpami mandarca.
24Asha punllacuna qʼuipami Felixca, judiocunapurallataj caj paipaj huarmi Drusilandij shamurca. Paica, Pablota cayachishpami, Jesucristota ima shina crinata parlachirca. 25Pabloca, Dios munashca shina cashcata rurashpa causanatapish, quiquin munaita jarcarina cashcatapish, imalla rurashcata Dios ricuchina cashcatapishmi huillarca. Chaita huillajpica Felixca, achcata mancharishpami Pablotaca: «¡Cunanca rilla! Cutin uyasha nishpaca, cayashallami» nirca.
26Felixca, cullquita cujpi Pablota cacharisha yuyashpapishmi, tauca cutin cayachishpa paihuan parlarca.
27Ña ishqui huata tucujpimi, Felixca, pai mandacushcamanta llujshirca. Paipaj catica, Porcio Festomi mandaj tucurca. Felixca judiocunapi alli ricurisha nishpami, Pablotaca preźullataj saquirca.
Jødernes anklage mod Paulus
1Fem dage efter at Paulus blev pågrebet,24,1 Teksten er uklar, men tidsforløbet fremgår af vers 11. ankom ypperstepræsten Ananias sammen med nogle af de jødiske ledere og en advokat ved navn Tertullus. De forklarede kort anklagerne for guvernøren. 2-3Da Paulus derefter blev ført ind, begyndte Tertullus sin anklagetale: „Højtærede Felix! Vores taknemmelighed for den udbredte fred og de gode kår, som du har bragt til os jøder, kender ingen grænser. Vi er ikke i tvivl om, at det er din visionære ledelse, der har givet os de storslåede reformer, som nu bliver gennemført på alle områder. 4Vi ønsker ikke at bruge mere af din kostbare tid end højst nødvendigt, og derfor beder jeg dig om, at du allernådigst vil høre på os, når vi fremlægger sagen i al korthed. 5Vi har erfaret, at manden her er en ballademager, som forårsager optøjer blandt jøderne overalt i verden. Han er leder for den sekt, der er kendt under navnet Nazaræerne.24,5 Svarende til det hebraiske notzrim eller netzrim—rodskudsfolket. Se noten til Matt. 2,23. 6Han prøvede endda at vanhellige templet, og derfor arresterede vi ham.24,6 Nogle håndskrifter tilføjer: „Vi ville selv have dømt ham ifølge vores lov, 7 men garnisonskommandanten Lysias kom farende og rev ham med overdreven magtudøvelse ud af vores hænder. 8a Han forlangte, at de, der havde noget at anklage ham for, skulle komme herned til dig.” 8Når du selv har forhørt ham om alle de her ting, vil du bedre kunne forstå, hvad det er, vi anklager ham for.” 9De jødiske ledere støttede Tertullus i alle anklagerne og påstod, at sådan forholdt det sig.
Paulus’ forsvarstale for Felix
10Guvernøren gav tegn til, at Paulus nu havde lejlighed til at forsvare sig, og han begyndte sin tale: „Det er med stor glæde og frimodighed, at jeg fremfører mit forsvar for dig, Felix, for jeg ved, at du har været dommer i jødiske sager i mange år. 11Det er ikke mere end 12 dage siden, jeg ankom til Jerusalem for at tilbede i helligdommen. Det kan du let få bekræftet. 12Jeg har ikke på noget tidspunkt foranstaltet diskussioner eller skabt røre blandt folk hverken på tempelpladsen, i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13De er ikke i stand til at bevise en eneste af deres anklager imod mig. 14Men jeg indrømmer, at jeg tjener vores forfædres Gud i overensstemmelse med det, som vi kalder ‚Vejen’, men som de kalder en sekt. Jeg tror på alt det, der står i Toraen og de profetiske skrifter. 15Endvidere er jeg overbevist om, at Gud engang vil oprejse alle mennesker fra de døde, hvad enten de hører ham til eller ej. Mine anklagere har for øvrigt den samme overbevisning. 16Derfor gør jeg også mit bedste for altid at bevare en ren samvittighed for både Gud og mennesker.
17Efter at have rejst i udlandet i flere år vendte jeg tilbage til Jerusalem for at overbringe en barmhjertighedsgave til mit folk og for at bringe nogle ofre til Gud. 18Det var derfor, jeg var i templet, men jeg havde renset mig forinden. Jeg gav aldeles ingen anledning til sammenstimlen eller optøjer. 19Det var nogle jøder fra provinsen Asien, som skabte tumulter. De burde have været her, hvis de havde haft noget at anklage mig for. 20Men lad nu dem, der står her, fortælle, om man fandt noget at dømme mig for, da jeg blev fremstillet for Det jødiske Råd. 21Det skulle da lige være den ene ting, jeg råbte, nemlig: ‚Når jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror på opstandelsen fra de døde.’ ”
22Felix vidste god besked om „Vejen”, så han hævede retten med følgende kommentar: „Når garnisonskommandanten Lysias er kommet herned, vil jeg afsige min dom.” 23Derefter gav han ordre til officeren om, at Paulus skulle varetægtsfængsles og behandles godt, ligesom hans venner gerne måtte besøge ham og give ham, hvad han havde behov for.
Paulus forkynder om Jesus for Felix og Drusilla
24Felix tog på en kort rejse og kom tilbage nogle dage senere sammen med sin kone Drusilla, der var jøde. Så sendte han bud efter Paulus, for at de begge kunne høre ham tale om troen på Jesus som Messias. 25Men da Paulus begyndte at tale til dem om, hvordan man bliver accepteret af Gud, om afholdenhed og om den dom, der kommer engang, blev Felix ubehagelig berørt. „Lad det være nok for denne gang,” sagde han. „Du kan godt gå nu. Når jeg en dag får tid, sender jeg bud efter dig igen.” 26Han håbede på at kunne presse penge af Paulus og sendte af den grund ofte bud efter ham for at tale med ham. 27Sådan gik der to år, hvorefter Felix blev afløst som guvernør af Porkius Festus, og da Felix gerne ville stå sig godt med jøderne, lod han Paulus blive i fængslet.
