The Message

Psalm 95

11-2 Come, let’s shout praises to God,
    raise the roof for the Rock who saved us!
Let’s march into his presence singing praises,
    lifting the rafters with our hymns!

3-5 And why? Because God is the best,
    High King over all the gods.
In one hand he holds deep caves and caverns,
    in the other hand grasps the high mountains.
He made Ocean—he owns it!
    His hands sculpted Earth!

6-7 So come, let us worship: bow before him,
    on your knees before God, who made us!
Oh yes, he’s our God,
    and we’re the people he pastures, the flock he feeds.

7-11 Drop everything and listen, listen as he speaks:
    “Don’t turn a deaf ear as in the Bitter Uprising,
As on the day of the Wilderness Test,
    when your ancestors turned and put me to the test.
For forty years they watched me at work among them,
    as over and over they tried my patience.
And I was provoked—oh, was I provoked!
    ‘Can’t they keep their minds on God for five minutes?
    Do they simply refuse to walk down my road?’
Exasperated, I exploded,
    ‘They’ll never get where they’re headed,
    never be able to sit down and rest.’”

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 95

Tilbedelse og lydighed

1Kom, lad os lovprise Herren med sang,
    lad os råbe af fryd for vor Frelser.
Lad os komme til ham med tak,
    lad os spille og synge til hans ære.
For Herren er den almægtige Gud,
    Kongen over alle guder.
Han hersker over havenes dyb,
    de mægtige bjerge tilhører ham.
Han skabte både hav og land,
    derfor tilhører det hele ham.
Kom, lad os bøje os og tilbede vor Gud,
    lad os knæle for Herren, vor Skaber.
Han er vor Gud, og vi er hans folk,
    den hjord, han vogter og tager sig af.

Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:
Lad være med at lukke af for mit ord,
    som da jeres forfædre gjorde oprør ved Meriba[a]
        og satte sig op imod mig ved Massa i ørkenen.
De provokerede mig og satte mig på prøve,
    selv om de havde set mine undere i 40 år.
10 Jeg blev vred på dem og sagde:
„De går altid deres egne veje,
    i stedet for at følge mine.”
11 Så svor jeg i min vrede:
    „De skal ikke få lov at opleve min hvile.”

Notas al pie

  1. 95,8 Meriba betyder „strid, skænderi, oprør”, og Massa betyder „provokation”, jf. 2.Mos. 17,7.