The Message

Psalm 73

An Asaph Psalm

11-5 No doubt about it! God is good—
    good to good people, good to the good-hearted.
But I nearly missed it,
    missed seeing his goodness.
I was looking the other way,
    looking up to the people
At the top,
    envying the wicked who have it made,
Who have nothing to worry about,
    not a care in the whole wide world.

6-10 Pretentious with arrogance,
    they wear the latest fashions in violence,
Pampered and overfed,
    decked out in silk bows of silliness.
They jeer, using words to kill;
    they bully their way with words.
They’re full of hot air,
    loudmouths disturbing the peace.
People actually listen to them—can you believe it?
    Like thirsty puppies, they lap up their words.

11-14 What’s going on here? Is God out to lunch?
    Nobody’s tending the store.
The wicked get by with everything;
    they have it made, piling up riches.
I’ve been stupid to play by the rules;
    what has it gotten me?
A long run of bad luck, that’s what—
    a slap in the face every time I walk out the door.

15-20 If I’d have given in and talked like this,
    I would have betrayed your dear children.
Still, when I tried to figure it out,
    all I got was a splitting headache . . .
Until I entered the sanctuary of God.
    Then I saw the whole picture:
The slippery road you’ve put them on,
    with a final crash in a ditch of delusions.
In the blink of an eye, disaster!
    A blind curve in the dark, and—nightmare!
We wake up and rub our eyes. . . . Nothing.
    There’s nothing to them. And there never was.

21-24 When I was beleaguered and bitter,
    totally consumed by envy,
I was totally ignorant, a dumb ox
    in your very presence.
I’m still in your presence,
    but you’ve taken my hand.
You wisely and tenderly lead me,
    and then you bless me.

25-28 You’re all I want in heaven!
    You’re all I want on earth!
When my skin sags and my bones get brittle,
    God is rock-firm and faithful.
Look! Those who left you are falling apart!
    Deserters, they’ll never be heard from again.
But I’m in the very presence of God
    oh, how refreshing it is!
I’ve made Lord God my home.
    God, I’m telling the world what you do!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 73

Gud er retfærdig og god

1En sang af Asaf.

Gud er god mod sit folk,
    mod dem, hvis hjerte er rent.
Men jeg var på nippet til at miste min tro,
    jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,
    de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
Alt går så glat og sorgløst for dem,
    de er raske og strutter af sundhed.
De bekymrer sig ikke om noget som helst,
    eller plages af problemer som os andre.
Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,
    de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
Ondskaben vælter ud af deres indre,
    deres tanker er fyldt med nedrige planer.
Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,
    de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
De gør oprør mod Gud i Himlen
    og opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10 Derfor bøjer folket sig for dem
    og giver dem alt, hvad de forlanger.[a]
11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.
    „Den Højeste Gud aner ingenting.”
12         Sikken et grusomt hovmod.
Deres velstand øges,
    uden at de anstrenger sig for det.
13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.
    Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.
14 Det giver mig kun problemer dagen lang,
    og jeg pines fra morgen til aften.”
15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,
    ville jeg være en forræder mod dit folk.
16 Jeg har prøvet at forstå det,
    men det er bestemt ikke let.
17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,
    og du forklarede mig de ondes endeligt.
18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan,
    du vil straffe dem med døden engang.
19 På et øjeblik er det forbi med dem,
    de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.
20 Deres liv er som en drøm,
    der forsvinder, når man vågner.
Når du griber ind, Herre,
    bliver det enden på deres drømmeliv.
21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,
    hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.
22 Dengang var jeg dum og uvidende,
    som et dyr, der intet forstår.
23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
    Du holder fast ved min højre hånd.
24 Du rådgiver mig på livets vej,
    og til sidst går jeg ind til herligheden.
25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
    ingen andre i verden kan jeg stole på.
26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
    men du er min tilflugt og tryghed for evigt.

27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,
    du udrydder dem, der gør oprør imod dig.
28 At leve i Guds nærhed er min lykke!
    Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
        og vidne om alle hans velgerninger.

Notas al pie

  1. 73,10 Den hebraiske tekst er ret uforståelig.