2 Samuel 22 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

2 Samuel 22:1-51

Salmo de David

22:1-51Sal 18

1David dedicó al Señor la letra de esta canción cuando el Señor lo libró de las manos de todos sus enemigos y de las manos de Saúl. 2Dijo así:

«El Señor es mi roca, mi amparo, mi libertador;

3es mi Dios, la roca en que me refugio.

Es mi escudo, el poder que me salva,22:3 el poder que me salva. Lit. el cuerno de mi salvación.

¡mi más alto escondite!

Él es mi protector y mi salvación.

¡Tú me salvaste de la violencia!

4»Invoco al Señor, que es digno de alabanza,

y quedo a salvo de mis enemigos.

5Las olas de la muerte me envolvieron;

los torrentes destructores me abrumaron.

6Los lazos del sepulcro22:6 sepulcro. Lit. Seol. me enredaron;

las redes de la muerte me atraparon.

7»En mi angustia invoqué al Señor;

llamé a mi Dios

y él me escuchó desde su Templo;

¡mi clamor llegó a sus oídos!

8La tierra tembló, se estremeció;

se sacudieron los cimientos de los cielos;

temblaron a causa de su enojo.

9Por la nariz echaba humo,

por la boca, fuego consumidor;

¡lanzaba carbones encendidos!

10Rasgando el cielo, descendió,

pisando sobre oscuros nubarrones.

11Montando sobre un querubín, surcó los cielos

y se remontó22:11 se remontó (mss. hebreos; véanse Siríaca, Targum, Vulgata, Sal 18:10); apareció (TM). sobre las alas del viento.

12De las tinieblas y los oscuros nubarrones

hizo tiendas que lo rodeaban.

13De su radiante presencia

brotaron carbones encendidos.

14Desde el cielo se oyó el trueno del Señor;

resonó la voz del Altísimo.

15Lanzó flechas y dispersó a los enemigos;

con relámpagos los desconcertó.

16A causa de la reprensión del Señor

y por el resoplido de su enojo,22:16 por … su enojo. Lit. por el soplo del aliento de su nariz.

las cuencas del mar quedaron a la vista;

al descubierto quedaron los cimientos de la tierra.

17»Extendiendo su mano desde lo alto,

tomó la mía y me sacó del mar profundo.

18Me libró de mi enemigo poderoso,

de aquellos que me odiaban y eran más fuertes que yo.

19En el día de mi desgracia me salieron al encuentro,

pero mi apoyo fue el Señor.

20Me sacó a un amplio espacio;

me libró porque se agradó de mí.

21»El Señor me ha pagado conforme a mi justicia;

me ha premiado conforme a la limpieza de mis manos.

22He guardado los caminos del Señor

y no he cometido el error de alejarme de mi Dios.

23Presentes tengo todas sus leyes;

no me he alejado de sus estatutos.

24He sido íntegro ante él

y me he abstenido de pecar.

25El Señor me ha recompensado conforme a mi justicia,

conforme a mi limpieza ante sus ojos.

26»Tú eres fiel con quien es fiel

e íntegro con quien es íntegro;

27sincero eres con quien es sincero,

pero sagaz con el que es tramposo.

28Das la victoria a los humildes,

pero tu mirada humilla a los altaneros.

29Tú, Señor, eres mi lámpara;

tú, Señor, iluminas mis tinieblas.

30Con tu apoyo me lanzaré contra un ejército;

contigo, Dios mío, podré asaltar murallas.

31»El camino de Dios es perfecto;

la palabra del Señor es intachable.

Escudo es Dios a los que se refugian en él.

32Pues ¿quién es Dios sino el Señor?

¿Quién es la Roca sino nuestro Dios?

33Es él quien me arma de valor

y hace perfecto mi camino;

34da a mis pies la ligereza del venado

y me mantiene firme en las alturas;

35adiestra mis manos para la batalla

y mis brazos para tensar un arco de bronce.

36Tú me cubres con el escudo de tu salvación;

tu ayuda me ha hecho prosperar.

37Has despejado el paso de mi camino,

para que mis tobillos no se tuerzan.

38»Perseguí a mis enemigos y los destruí;

no retrocedí hasta verlos aniquilados.

39Los aplasté por completo. Ya no se levantan.

¡Cayeron debajo de mis pies!

40Tú me armaste de valor para el combate;

doblegaste ante mí a los rebeldes.

41Hiciste retroceder a mis enemigos,

y así exterminé a los que me odiaban.

42Pedían ayuda y no hubo quien los salvara.

Al Señor clamaron, pero no respondió.

43Los desmenucé. Parecían el polvo de la tierra.

Los pisoteé como al lodo de las calles.

44»Me has librado de los conflictos con mi pueblo;

me has puesto por líder de las naciones;

me sirve gente que yo no conocía.

45Son extranjeros, y me rinden homenaje;

apenas me oyen, me obedecen.

46Esos extraños se descorazonan

y temblando salen de sus refugios.

47»¡El Señor vive! ¡Alabada sea mi Roca!

¡Exaltado sea Dios, la Roca de mi salvación!

48Él es el Dios que me vindica,

el que pone los pueblos a mis pies.

49Tú me libras de mis enemigos,

me exaltas por encima de mis adversarios,

me salvas de los hombres violentos.

50Por eso, Señor, te alabo entre las naciones

y canto salmos a tu nombre.

51»“Él da grandes victorias a su rey;

a su ungido David y a sus descendientes

les muestra por siempre su gran amor”».

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 22:1-51

Davids sejrssang

Salme 18

1Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:

2Herren er min Klippeborg

og min Beskytter.

3Han er mit Skjul,

hos ham søger jeg tilflugt.

Han er mit Skjold,

min Frelse og min Fæstning.

Jeg søger ly hos min Frelser,

som redder mig af mine fjenders vold.

4Jeg kalder på Herren, den Højlovede,

og frelses fra mine fjender.

5Dødens brænding omsluttede mig,

undergangens bølger væltede ind over mig,

6dødsriget strammede sit greb om mig,

jeg sad fast i dødens fælde.

7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,

jeg bad til min Gud om hjælp.

Han hørte mig fra sin helligdom,

mit skrig nåede hans ører.

8Da rystede jorden og skælvede,

verdens grundvolde bævede,

for Herrens vrede var blusset op.

9Røg væltede ud af hans næsebor,

fortærende ild skød ud af hans mund,

glødende kul sprang frem fra ham.

10Han skubbede himlens forhæng til side

og trådte ud på de mørke stormskyer.

11Han steg op på en kerub og fløj,

svævede på vindens vinger.

12Han svøbte sig i sorte skyer,

der var tykke af tætte vanddampe.

13Lynene glimtede foran ham,

og haglene faldt fra skyerne.

14Herren tordnede fra himlen,

den højeste Gud lod sin røst høre.

15Han skød sine pile,

sendte fjenderne på flugt.

Han sendte sine lyn af sted,

så fjenderne spredtes for alle vinde.

16Herren fnyste i sin harme,

så Jordens vande blev pisket op,

og havets bund kom til syne.

17Fra det høje rakte han hånden ud,

trak mig op af det dybe vand.

18Han frelste mig fra mine fjender,

de hadede mig og var mig for stærke.

19Da jeg var svag, overfaldt de mig,

men Herren holdt mig fast

20og førte mig i sikkerhed.

Han frelste mig, fordi han elsker mig.

21Herren belønnede mig for mit retsind,

tog hensyn til min uskyld,

22for jeg har holdt mig til hans veje.

Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.

23Altid har jeg hans bud i tanke,

aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.

24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke

og holdt mig borte fra synden.

25Herren har belønnet min retfærd,

han kender min pletfri levevis.

26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,

retskaffen overfor de retskafne.

27Du handler uskyldsrent med de uskyldige,

men er snu mod de snedige.

28Du ophøjer de ydmyge,

men ydmyger de hovmodige.

29Herre, du er mit lys og mit håb,

du tænder dit lys i mørket.

30Ved din hjælp kan jeg springe over mure

og forcere enhver forhindring.

31Guds veje er fuldkomne,

hans løfter er sande.

Han er et skjold for dem,

der søger ly hos ham.

32Hvor findes der en gud som Herren?

Hvor findes en klippe som ham?

33Han giver mig styrke,

han jævner vejen foran mig.

34Han gør mine skridt sikre som hjortens,

han giver mig fodfæste på bjergene.

35Han træner mine arme til kamp,

så jeg kan spænde kobberbuen.

36Herre, du giver mig din frelse som et skjold,

din hjælp giver mig styrke.

37Du udjævner stien foran mig,

så jeg ikke snubler og falder.

38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,

jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.

39Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig,

de ligger faldne ved mine fødder.

40Du gav mig styrke til kampen,

du tvang mine modstandere i knæ,

41du slog mine fjender på flugt,

jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.

42De søgte efter hjælp,

men ingen kom til undsætning.

De råbte til dig, Herre,

men du ville ikke høre.

43Jeg knuste dem til støv,

jeg trådte dem ned som snavs på gaden.

44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,

gav mig sejr over fremmede folkeslag,

som nu er blevet mig underlagt.

45De kom krybende hen til mig,

straks de hørte min røst, adlød de.

46De tabte fuldstændigt modet,

kom skælvende frem fra deres skjul.

47Herren lever!

Lovet være min redningsmand.

Ære være min Gud, som frelste mig,

48den Gud, som besejrede mine fjender,

som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.

49Herre, du befriede mig fra mine fjender.

Du førte mig i sikkerhed

og frelste mig fra voldens mænd.

50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.

Jeg vil synge om din storhed.

51Du giver din konge en mægtig sejr,

du viser nåde mod din salvede konge,

mod mig og mine efterkommere til evig tid.