Zabbuli 137
1137:1 a Ez 1:1, 3 b Nek 1:4Twatuula ku mabbali g’emigga gy’e Babulooni,
ne tukaaba amaziga bwe twajjukira Sayuuni.
2Ne tuwanika ennanga zaffe
ku miti egyali awo.
3137:3 Zab 80:6Abaatunyaga ne batulagira okuyimba,
abaatubonyaabonya ne batulagira okusanyuka;
nga bagamba nti, “Mutuyimbireyo lumu ku nnyimba za Sayuuni.”
4Tunaayimba tutya oluyimba lwa Mukama
mu nsi eteri yaffe?
5Bwe nnaakwerabiranga, ggwe Yerusaalemi,
omukono gwange ogwa ddyo gukale!
6137:6 Ez 3:26Olulimi lwange lwesibire waggulu w’ekibuno kyange
singa nkwerabira,
ggwe Yerusaalemi, ne sikulowoozaako
okusinga ebintu ebirala byonna.
7137:7 a Yer 49:7; Kgb 4:21-22; Ez 25:12 b Ob 11Jjukira, Ayi Mukama, batabani ba Edomu kye baakola,137:7 Nebukadduneeza bwe yazikiriza Yerusaalemi, bazzukulu ba Edomu baasanyuka okulaba ng’abalabe baabwe Abayisirayiri bazikiridde. Kino kyali kibi nnyo kubanga Abayisirayiri ne bazzukulu ba Edomu baaluganda. Bazzukulu ba Edomu bava mu Esawu
ku lunaku Yerusaalemi lwe kyawambibwa;
ne baleekaana nti, “Kisuule,
kimalirewo ddala n’emisingi gyakyo.”
8137:8 Is 13:1, 19; Yer 25:12, 26; 50:15; Kub 18:6Ggwe omuwala wa Babulooni, agenda okuzikirizibwa,
yeesiimye oyo alikusasula ebyo
nga naawe bye watukola.
9137:9 2Bk 8:12; Is 13:16Yeesiimye oyo aliddira abaana bo
n’ababetentera137:9 Okukakasa nga tewaba n’omu ku b’omu kibuga ekiwambiddwa asigalawo, abaakiwambanga baabetentanga emitwe gy’abaana abato ab’omu kibuga ekyo ku lwazi ku lwazi.
Sørgesang i Babylonien
1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
når vi tænkte tilbage på Zion.
2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
så vi hængte dem op i piletræerne.
3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
vore plageånder pålagde os at være glade:
„Syng en sang om Zion for os!”
4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
når vi sygner hen i et fremmed land?
5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
må min højre hånd da blive lammet!
6Gid min tunge må klæbe til ganen,137,6 Med lammet hånd kunne han ikke mere spille på harpen, og med tungen låst fast kunne han ikke synge mere.
hvis jeg ikke husker på dig
og sætter dig højere end alt andet.
7Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
„Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8Babylon, du går din undergang i møde.
Velsignet være dem, der gengælder dig,
hvad du har gjort mod os.
9Lad dem tage dine spædbørn
og knuse dem mod klippen.
