1Ddala zinsanze nze.
Ndi ng’omuntu akungula ebibala
okuva mu bifo eby’enjawulo eby’ennimiro y’emizabbibu;
tewali kirimba kya mizabbibu kulyako,
wadde emizeeyituuni egisooka okwengera gye njagala ennyo.
27:2 a Zab 12:1 b Mi 3:10 c Yer 5:26Abantu abatya Katonda, baweddewo mu nsi;
tewali n’omu mulongoofu asigaddewo.
Bonna banoonya okuyiwa omusaayi,
buli omu anoonya okutega muganda we ekitimba.
37:3 Nge 4:16Emikono gyabwe gyombi mikugu mu kukola ebibi;
omufuzi asaba ebirabo,
n’omulamuzi alya enguzi,
n’ab’amaanyi mu nsi, beekolera kye baagala
nga basala enkwe.
47:4 a Ez 2:6 b Is 22:5; Kos 9:7Mu abo bonna asingamu obulungi, afaanana ng’omweramannyo;
asingamu ku mazima y’asinga olukomera lw’amaggwa obubi.
Naye olunaku lw’abakuumi bammwe lutuuse,
era kino kye kiseera eky’okutabukatabuka.
57:5 Yer 9:4Tewesiga muntu n’omu,
wadde mukwano gwo,
newaakubadde mukazi wo,
Weegendereze by’oyogera.
67:6 a Ez 22:7 b Mat 10:35-36*Kubanga omulenzi agaya kitaawe,
n’omwana alwanyisa nnyina,
muka mwana n’alwanyisa nnyazaala we.
Abalabe b’omuntu, bantu be, ab’omu nju ye bennyini.
77:7 a Zab 130:5; Is 25:9 b Zab 4:3Naye nze nnindirira Mukama nga nnina essuubi,
nnindirira Katonda Omulokozi wange;
Katonda wange anampulira.
87:8 a Nge 24:17 b Zab 37:24; Am 9:11 c Is 9:2Tonjeeyereza ggwe omulabe wange,
kubanga wadde ngudde, nnaayimuka.
Ne bwe naatuula mu kizikiza,
Mukama anaabeera ekitangaala kyange.
97:9 a Kgb 3:39-40 b Is 46:13Nnaagumikirizanga Mukama bw’anaabanga ambonereza,
kubanga nnyonoonye mu maaso ge,
okutuusa lw’alimpolereza,
n’anziza buggya.
Alindeeta mu kitangaala,
era ndiraba obutuukirivu bwe.
107:10 a Zab 35:26 b Is 51:23 c Zek 10:5Olwo omulabe wange alikiraba,
n’aswala,
oyo eyanjeeyerezanga ng’agamba nti,
“Ali ludda wa Mukama Katonda wo?”
Ndisanyuka ng’agudde,
era alirinnyirirwa ng’ebitoomi eby’omu nguudo.
117:11 Is 54:11Olunaku olw’okuzimba bbugwe wo lulituuka,
olunaku olw’okugaziya ensalo yo.
127:12 Is 19:23-25Mu biro ebyo abantu balijja gy’oli
nga bava mu Bwasuli ne mu bibuga by’e Misiri,
n’okuva e Misiri okutuuka ku mugga Fulaati,
n’okuva ku nnyanja emu okutuuka ku nnyanja endala,
n’okuva ku lusozi olumu okutuuka ku lusozi olulala.
137:13 Is 3:10-11Ensi erifuuka matongo,
olw’ebikolwa by’abantu abagibeeramu.
Okusaba N’okutendereza
147:14 a Mi 5:4 b Zab 23:4 c Yer 50:19Lunda abantu bo n’omuggo gwo,
ekisibo kye weeroboza,
ababeera bokka mu kibira
mu malundiro amagimu.
Baleke baliire mu Basani ne Gireyaadi, nga mu biseera eby’edda.
157:15 Kuv 3:20; Zab 78:12Nga bwe kyali mu nnaku ze mwaviiramu mu Misiri,
nzija kubalaga ebikulu eby’ekitalo.
167:16 Is 26:11Amawanga galikiraba ne gakwatibwa ensonyi,
ne gamalibwamu amaanyi.
Abantu baago balikwata ku mimwa gyabwe
n’amatu gaabwe ne gaziba.
177:17 Is 25:3; 49:23; 59:19Balirya enfuufu ng’omusota,
ng’ebisolo ebyewalula.
Balifuluma obunnya bwabwe nga bakankana
ne bakyuka okudda eri Mukama Katonda waffe, ne babatya.
187:18 a Is 43:25; Yer 50:20 b Zab 103:8-13 c Mi 2:12 d Kuv 34:9 e Zab 103:9 f Yer 32:41Katonda ki omulala ali nga ggwe,
asonyiwa ekibi era n’asonyiwa ebyonoono byabo
abaasigalawo ku bantu be?
Obusungu bwe tebubeerera emirembe gyonna,
naye asanyukira okusaasira.
197:19 a Is 43:25 b Yer 31:34Alikyuka n’atukwatirwa ekisa nate; alirinnyirira ebibi byaffe,
n’asuula ebyonoono byaffe byonna mu buziba bw’ennyanja.
207:20 Ma 7:8; Luk 1:72Olikola eby’amazima bye wasuubiza Yakobo,
n’ebyekisa bye wasuubiza Ibulayimu,
nga bwe weeyama eri bajjajjaffe
okuva mu nnaku ez’edda.
Syndens håbløshed
1Sikken en elendighed!
Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi,
eller i en vinmark, når alle druer er plukket.
Der er ingen figner til at stille ens sult,
ikke en eneste klase vindruer er tilbage.
2Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade.
Der findes ikke et eneste retskaffent menneske.
Alle ligger på lur som røvere,
og man sætter fælder for hinanden.
3Der er kun en ting, de er gode til,
nemlig at være onde.
Øvrigheden er korrupt,
dommerne tager imod bestikkelse.
Den stærke gennemfører sine onde planer.
Alle er de enige om at bøje retten.
4De bedste af dem er som tornebuske,
de mest ærlige som tjørnekrat.
Men straffen fra Gud er på vej,
de rædsler, som profeterne har advaret om.
5Stol ikke på nogen,
tro end ikke din bedste ven.
Du må hellere sætte lås for munden,
selv når du er sammen med din kone.
6En søn vil foragte sin far,
en datter gøre oprør imod sin mor
og en svigerdatter imod sin svigermor.
Man får sin egen familie til fjender.
Håbet om udfrielse
7Men jeg vil spejde efter Herren.
Jeg venter på, at Gud vil redde mig,
for jeg er sikker på, at han hører min bøn.
8Du skal ikke hovere over mig, min fjende,
for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen.
Når mørket omslutter mig,
vil Herren være mit lys.
9Jeg accepterer min straf,
for jeg har syndet imod Herren.
Han vil forsvare mig mod fjenderne
og straffe dem for det, de har gjort.
Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset,
så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.
10Da vil fjenderne se Guds magt,
og deres hån vil blive gjort til skamme.
De spottede mig jo ved at sige:
„Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?”
Da er det min tur til at se på,
at min fjende trampes ned i mudderet.
Israels genopbygning
11En dag skal Jerusalem genopbygges,
og da bliver skellet mellem folkene fjernet.
12Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,
fra stormagter som Assyrien og Egypten,
fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,
ja fra fjerne lande og verdensdele.
13Men landet skal først lægges øde
på grund af befolkningens ondskab.
Fremtidens herlighed for Guds folk
14Herre, tag dig af dit udvalgte folk,
som hyrden vogter sin hjord.
Lad dem nyde skovens frodighed i fred,
og glæde sig midt i en frugthave.
Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,
som de gjorde i gamle dage.
15„Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk
som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”
16Hele verden vil se dine undere
og med skam erkende deres afmagt.
17De vil komme krybende ud af deres fæstninger,
de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.
Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,
for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.
18Der findes ingen Gud som dig,
du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.
Du kan ikke være vred for evigt,
men elsker at vise din trofaste kærlighed.
19Du vil igen se i nåde til os
og tilgive os alle vores synder,
ja, kaste dem i havets dyb.
20Du viser din trofasthed mod Abraham
og opfylder dit løfte til Jakob.
De løfter, du gav vores forfædre, står fast.
