Amateeka Ekkumi
1Awo Musa n’akuŋŋaanya Isirayiri yenna, n’abagamba nti, Wulira, Ayi Isirayiri, amateeka n’ebiragiro bye nkutegeeza ng’owulira ku lunaku lwa leero.
Mubiyige era mubigobererenga n’obwegendereza. 25:2 Kuv 19:5Mukama Katonda waffe yakola naffe endagaano nga tuli e Kolebu. 35:3 Beb 8:9Endagaano eyo Mukama Katonda teyagikola ne bazadde baffe, naye yagikola naffe abali wano era abalamu ku lunaku lwa leero. 45:4 Ma 4:12, 33, 36Mukama Katonda yayogera nammwe nga mwolekaganye naye, ye ng’asinziira mu muliro ku lusozi olunene. 55:5 a Bag 3:19 b Kuv 20:18, 21Mu kaseera ako nze nnali nnyimiridde wakati wa Mukama nammwe okubatuusaako ekigambo kya Mukama Katonda, kubanga mmwe mwali mutidde omuliro, noolwekyo ne mutalinnya ku lusozi olunene.
N’abagamba nti:
6“Nze Mukama Katonda wo, eyakuggya mu Misiri, mu nsi gye mwafuulibwa abaddu.
7“Tobeeranga na bakatonda balala wabula Nze nzekka.
8Teweekoleranga kintu kyonna ekyole ekifaanana n’ekintu kyonna ekiri waggulu mu ggulu, oba wansi ku nsi, oba ekiri mu mazzi agali wansi w’ensi. 95:9 Kuv 34:7Ebyo tobivuunamiranga so tobisinzanga. Kubanga Nze Mukama Katonda wo ndi Katonda wa buggya; mbonereza abaana olw’ebibi bya bakitaabwe n’ebya bajjajjaabwe okutuusa ku mulembe ogwokusatu n’ogwokuna ogw’abo abankyawa. 105:10 Yer 32:18Naye abo enkumi n’enkumi abanjagala era abakwata amateeka gange, mbalaga okwagala kwange okutaggwaawo.
115:11 Lv 19:12; Mat 5:33-37Tokozesanga linnya lya Mukama Katonda wo ng’olayira ebitaliimu nsa: kubanga Mukama talirema kumusalira musango ne gumusinga omuntu oyo alayirira obwereere erinnya lye.
125:12 Kuv 20:8Olunaku lwa Ssabbiiti lujjukirenga era olutukuzenga, nga Mukama Katonda wo bwe yakulagira. 13Kolanga emirimu gyo, ofaabiine mu nnaku omukaaga, 145:14 Lub 2:2; Beb 4:4naye olunaku olw’omusanvu ye Ssabbiiti ya Mukama Katonda wo. Ku lunaku olwo tokolerangako mulimu gwonna; ggwe, wadde mutabani wo, wadde muwala wo, wadde omuweereza wo omusajja, oba omuweereza wo omukazi, oba ente yo eya sseddume, oba endogoyi yo, oba ku nte zo endala zonna, oba omugenyi ali omumwo, abaweereza bo abasajja, n’abaweereza bo abakazi, nabo balyoke bawummuleko nga ggwe. 155:15 Ma 4:34Ojjukiranga nga wali muweereza mu nsi ey’e Misiri, Mukama Katonda wo n’akuggyayo n’omukono gwe omuwanvu era ogw’amaanyi. Mukama Katonda wo kyeyava akulagira okuumenga olunaku olwa Ssabbiiti.
165:16 a Kuv 20:12; Lv 19:3; Ma 27:16; Bef 6:2-3*; Bak 3:20 b Ma 4:40Kitaawo ne nnyoko obassangamu ekitiibwa, nga Mukama Katonda wo bwe yakulagira, olyoke owangaale, era obeerenga n’emirembe, mu nsi Mukama Katonda wo gy’akuwa.
175:17 Mat 5:21-22*Tottanga.
185:18 Mat 5:27-30; Luk 18:20*; Yak 2:11*Toyendanga.
19Tobbanga.
20Towaayirizanga muntu munno.
215:21 Bar 7:7*; 13:9*Teweegombanga mukyala wa muntu munno. So teweegombanga nnyumba ya muntu munno, newaakubadde ennimiro ye, newaakubadde omuweereza we omusajja, newaakubadde omuweereza we omukazi, wadde ente ye, oba endogoyi ye, oba ekintu kyonna ekya muntu munno.”
Katonda ne Musa ku Lusozi Sinaayi
225:22 Kuv 24:12; 31:18; Ma 4:13Ago ge mateeka Mukama ge yalangirira eri ekibiina kyammwe kyonna, nga muli wansi w’olusozi Sinaayi, ng’ayogera n’eddoboozi ery’omwanguka eryava mu muliro, n’ekire, n’ekizikiza ekikutte ennyo; teyayongerako birala. Bw’atyo n’agawandiika ku bipande bibiri eby’amayinja, n’abinkwasa.
23Bwe mwawulira eddoboozi nga liva mu kizikiza, ate ng’olusozi lwaka omuliro, ne musembera gye ndi, n’abakulembeze bonna ab’ebika byammwe, n’abakulu bammwe bonna. 245:24 Kuv 19:19Ne mugamba nti, “Laba, Mukama Katonda waffe atulaze ekitiibwa kye n’obukulu bwe, era n’eddoboozi lye ne tuliwulira nga lifuluma wakati mu muliro. 255:25 Ma 18:16Kale, kaakano tufiira ki? Kubanga omuliro guno omungi bwe guti gujja kutusaanyaawo, tufe tuggweewo, singa twongera okuwulira eddoboozi lya Mukama Katonda waffe. 265:26 Ma 4:33Kubanga, ani mu bantu omuntu eyali awulidde ku ddoboozi lya Katonda omulamu ng’ayogerera wakati mu muliro, nga ffe bwe tuliwulidde, n’asigala ng’akyali mulamu? 27Ggwe, musemberere, owulirize bulungi byonna Mukama Katonda waffe by’anaayogera. Olyoke otubuulire ebyo byonna Mukama Katonda waffe by’anaakugamba. Tujja kubiwuliriza era tubigondere.”
285:28 Ma 18:17Mukama yawulira ebigambo byammwe, bwe mwayogera nange, Mukama Katonda n’aŋŋamba nti, “Ebigambo abantu abo bye bakugambye mbiwulidde. Byonna bye boogedde bibadde birungi. 295:29 a Zab 81:8, 13 b Ma 11:1; Is 48:18 c Ma 4:1, 40Singa nno bulijjo emitima gyabwe gibeera bwe gityo; ne bantya, era ne bagonderanga amateeka gange gonna, ne balyoka balaba ebirungi awamu n’abaana baabwe emirembe gyonna! 30Genda obagambe baddeyo mu weema zaabwe. 315:31 Kuv 24:12Naye ggwe sigala wano nange, ndyoke nkutegeeze amateeka gonna n’ebiragiro, by’ojja okubayigiriza babikolerengako nga bali mu nsi gye mbawa okubeera obutaka bwabwe obw’enkalakkalira.
325:32 Ma 17:11, 20; 28:14; Yos 1:7; 23:6; Nge 4:27“Noolwekyo mwegenderezenga nnyo, mukolenga nga Mukama Katonda wammwe bw’abalagidde; mulemenga okukyama okulaga ku mukono ogwa ddyo oba ogwa kkono. 335:33 a Yer 7:23 b Ma 4:40Mutambulirenga mu kkubo Mukama Katonda wammwe ly’abalagidde, mulyoke mubenga balamu, mugaggawale, era muwangaalenga nga muli mu nsi ejja okubeera obutaka bwammwe obw’enkalakkalira.”
1Moses kaldte hele Israels folk sammen og sagde til dem: „Lyt nu omhyggeligt til de love, Gud har givet jer, så I lærer dem og adlyder dem.
2Ved Horebs bjerg sluttede Herren, vores Gud, en pagt, 3ikke kun med vores fædre, men med alle os, som lever i dag. 4I hørte selv Herren tale til jer fra ilden på bjerget. 5Ved den lejlighed var det mig, der var mellemmand mellem Herren og jer, så jeg kunne videredegive hans ord til jer. I var jo bange for ilden, og det var ikke jer, der gik op på bjerget. Han sagde:
6‚Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.
7Du må ikke tilbede andre end mig.
8Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på landjorden eller i havet. 9Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. 10Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.
11Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.
12Du skal holde hviledagen hellig, sådan som Herren, din Gud, har befalet. 13Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, 14men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig. 15Husk på, at dine forfædre var slaver i Egypten, indtil jeg greb ind og førte dem ud med magt og vælde. Derfor befaler jeg, at du holder hviledagen hellig.
16Du skal ære din far og din mor, sådan som Herren, din Gud, har befalet dig, så du kan få et langt og godt liv i det land, jeg vil give dig.
17Du må ikke begå drab.
18Du må ikke bryde ægteskabet.
19Du må ikke stjæle.
20Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.
21Du må ikke begære andre menneskers ægtefælle, hus, ejendom, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.’
22Herren gav de her befalinger til hele folket, da han talte til dem fra ilden på bjerget, som var omgivet af mørke og sorte skyer. Det var de eneste bud, han dengang gav folket, og han skrev dem på to stentavler og gav tavlerne til mig. 23Men da de hørte hans stemme og så ilden på bjergets top, kom deres ledere 24og bønfaldt mig: ‚I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det. 25Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde. 26Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud. 27Derfor skal du, Moses, fremover tale med Gud alene og bagefter fortælle os, hvad han sagde, så vi kan handle derefter.’
28Herren hørte jeres bøn og sagde til mig: ‚Jeg har hørt, hvad folket har sagt, og det er rigtigt af dem at være forsigtige. 29Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid. 30Gå nu ned og sig til dem, at de skal vende hjem til deres telte. 31Når du kommer tilbage til mig, vil jeg give dig de love, du skal lære dem, for at de kan overholde dem i det land, jeg giver dem.’ ”
32Derpå sagde Moses til folket, som nu opholdt sig på Moabs sletter: „I skal følge Herren, jeres Guds, befalinger til punkt og prikke og ikke på nogen måde gå på kompromis med dem. 33Gør I det, vil I få et langt og godt liv i det land, I snart skal ind og tage i besiddelse.
