Guds løfte til Israels folk
1Det jeg nå vil si, understreker jeg sannheten av. Jeg lyver ikke, etter som jeg har fellesskap med Kristus. Nei, både min egen samvittighet og Guds Hellige Ånd forsikrer at sannheten er denne: 2Mitt hjerte er fylt av sorg og vedvarende angst. 3Jeg føler slik når jeg tenker på mitt eget folk, mine jødiske brødre og søstrer. Ja, jeg skulle heller ønske at jeg selv gikk evig fortapt og ble skilt fra Kristus, om det bare kunne frelse de andre. 4Folket mitt er israelitter9:4 Israelitter er et annet navn på jødene. Israelitt betyr etterkommere til Israel. Han hadde en sønn som het Juda, og som har gitt navn til jødene., og Gud så seg ut at de skulle være barna hans og få del i herligheten. Han inngikk en pakt med jødene og ga dem Moseloven.9:4 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok. Videre lærte han dem å tilbe på den rette måten og ga løftene om frelse. 5De er etterkommere av forfedrene våre, Abraham, Isak og Jakob9:5 Jakob ble kalt også Israel. Se Første Mosebok 32:27-28.. Kristus selv tilhørte som menneske dette folket. Kristus er Gud over alle ting og verd å bli hyllet for evig. Ja, dette er sant!9:5 I grunnteksten: Amen!
6Har da Gud mislyktes med å innfri løftet sitt til israelittene? Nei, slett ikke. Løftet om å bli Guds eget folk gjelder nemlig dem som er sanne israelitter, ikke dem som i fysisk betydning er Israels9:6 Jakob ble kalt også Israel. Se Første Mosebok 32:27-28. etterkommere. 7På samme måten er ikke alle som i fysisk betydning er Abrahams etterkommere, blitt de barna som Gud lovet Abraham. Gud sier i Skriften9:7 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.: ”Det er etterkommerne av Isak som skal bli regnet for det folket jeg lovet deg,”9:7 Se Første Mosebok 21:12. 8Dette til tross for at Abraham hadde flere barn. Det er med andre ord ikke de barna som blir født etter naturens fysiske lover, som får være Guds eget folk, men bare de som er født som et resultat av Guds løfte. 9Isak ble jo til som et resultat av løftet som Gud ga: ”Neste år på samme tid kommer jeg tilbake igjen, og da skal Sara ha en sønn.”9:9 Se Første Mosebok 18:10,14.
10Det samme skjedde også med vår stamfar Isak sine to tvillinggutter, som hans kone Rebekka fikk. 11-13Før de ble født, ja, før de hadde gjort godt eller ondt, sa Gud til Rebekka: ”Den eldste gutten skal tjene den yngste.”9:11-13 Se Første Mosebok 25:23. Gud sier også i Skriften: ”Jeg elsket Jakob,9:11-13 Jakob ble kalt også Israel. Se Første Mosebok 32:27-28. men forkastet Esau.”9:11-13 Se Malaki 1:2-3. Dette viser at Gud har sin egen plan for å velge ut mennesker. Han velger ikke ut på grunn av deres gode gjerninger, men gjennom å innby for å tilhøre ham.
14Hva betyr dette? Er Gud urettferdig? Nei, naturligvis ikke! 15Gud sa til Moses:
”Jeg viser nåde mot den jeg vil,
og jeg viser medfølelse mot den jeg vil.”9:15 Se Andre Mosebok 33:19.
16Dersom Gud altså er god mot noen, er det ikke fordi den personen ville det eller gjorde noe helt spesielt. Nei, Gud bestemte seg bare for å vise denne personen medfølelse. Derfor kan vi heller ikke anklage Gud for å ha behandlet oss urettferdig.
17Det står for eksempel i Skriften at Gud sa til farao: ”Jeg har latt deg bli konge for at jeg skal kunne vise min makt gjennom det jeg gjør med deg, og for at alle folk skal høre om meg.”9:17 Se Andre Mosebok 9:16. 18Gud er altså god mot hvem han vil, og han gjør hjertet hardt hos den han måtte ønske.9:18 I følge Andre Mosebok var det Gud som gjorde faraos hjerte hardt, slik at han kunne sende plagene over Egypt.
Gud er fri til å velge sitt folk
19Nå vil kanskje noen si: Hvorfor anklager Gud oss når vi gjør galt? Det er jo hans vilje som styrer oss mennesker.
20Si meg, hvem tror du at du er? Forsøker du å kritisere Gud? Det som er skapt, kan vel ikke si til han som har skapt det: ”Hvorfor gjorde du meg slik som jeg er?” 21Når en pottemaker finner fram sin leire, har han ikke da rett til å forme en vakker krukke som er til pynt, og en annen gjenstand som dere kan bruke til å kaste søppel i av den samme leirklumpen? 22På samme måten har Gud rett til å gjøre det han vil med oss mennesker. Han vil vise sitt sinne og sin makt på onde mennesker ved til å la dem gå evig fortapt. Han har også rett til å ha tålmodighet med dem til tiden er ute. 23Samtidig har han rett til å gi av sin herlige rikdom til dem han i forveien hadde bestemt skulle få del i alt godt, og motta medfølelsen fra han. 24De som får nyte godt av hans rikdom, er vi som har takket ja til innbydelsen om å tilhøre ham, både blant jøder og andre folk.
25Gud uttaler seg om de folkene som ikke er jøder, når han sier ved profeten Hosea:
”De som ikke var mitt folk, skal jeg nå kalle for mitt folk,
og de som jeg før ikke elsket, de skal jeg nå elske.”9:25 Se Hosea 2:23.
26Og:
”På det stedet der jeg sa til dem:
’Dere er ikke mitt folk’,
der skal de nå bli kalt ’barna til den Gud som lever’.”9:26 Se Hosea 1:10.
27Gjennom profeten Jesaja roper Gud ut til Israels folk:
”Selv om israelittene teller like mange som sandkornene på havets strand,
så skal bare en brøkdel av dem bli frelst.
28Herren skal dømme alle mennesker,
raskt og en gang for alle.”9:28 Se Jesaja 10:22-23.
29Jesaja sier også på et annet sted:
”Dersom Herren Gud,
han som har all makt,
ikke hadde reddet noen fra vårt folk,
da hadde vi blitt tilintetgjort akkurat som Sodoma og Gomorra.”9:29 Se Jesaja 1:9.
Israels folk nekter å tro
30Hva skal vi da si til dette? Jo, at mennesker fra andre folk som ikke en gang forsøkte å bli skyldfri innfor Gud, nå har blitt skyldfri innfor ham ved å tro på Jesus Kristus. 31Men Israels folk, som forsøkte å bli skyldfri innfor Gud ved å være lydige mot hele Moseloven, de ble mislykket i sine anstrengelser. 32Hvorfor? Jo, fordi de forsøkte å bli skyldfrie gjennom sine gode gjerninger, og ikke ved å stole på Gud. De har snublet mot den anstøtssteinen, 33som Gud omtaler i Skriften9:33 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. når han sier:
”Lytt! Jeg legger i Jerusalem9:33 I grunnteksten: i Sion. Jerusalem er bygget på fjellet Sion. en stein som de snubler mot,
en stein som de faller over.
Men den som tror på ham skal ikke bli skuffet.”9:33 Se Jesaja 8:14 og 28:16.
Paulus’ sorg over jødernes vantro
1-2Jeg bærer på en stor sorg og har en stadig smerte i mit hjerte. Jeg lyver ikke, for jeg tilhører Kristus. Helligånden bekræfter over for min samvittighed, at jeg taler sandt, når jeg siger, 3at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen. 4Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. 5De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias. Lovet være Gud til evig tid, han som er Herre over alle ting. Amen.9,5 Kan også oversættes: „Messias, han som er Herre over alle ting. Lovet være Gud til evig tid. Amen.” Eller: „Messias, som er Gud over alle ting, være lovet til evig tid. Amen.”
Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter
6Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.9,6 Mere ordret: „Det er ikke alle, som udgår fra Israel, der tilhører Israel.” 7Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. 8Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham,9,8 Ordret: „Det er ikke kødets børn, der er Guds børn”. Ishmael var Abrahams kødelige søn, mens Isak blev født på grundlag af Guds løfte frem for menneskelige planer, jf. Gal. 4,23. men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. 9Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: „Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”9,9 1.Mos. 18,10.14.
Er Gud uretfærdig?
10-12Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: „Den ældste kommer til at tjene den yngste.”9,10-12 1.Mos. 25,23. Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder. 13Gud har jo selv sagt: „Jeg foretrak Jakob frem for Esau.”9,13 Citat fra Mal. 1,2-3.
14Betyder det så, at Gud er uretfærdig? På ingen måde! 15Han sagde engang til Moses: „Jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil.”9,15 2.Mos. 33,19. 16Altså beror det ikke på menneskers viljestyrke eller anstrengelser, men på Guds barmhjertighed. 17Gud sagde engang til Egyptens konge: „Jeg har gjort dig til konge for at demonstrere min magt på dig, og for at mit navn kan blive kendt over hele jorden.”9,17 2.Mos. 9,16. 18Det er altså Gud selv, der afgør, hvem han vil være barmhjertig imod, og hvem han vil gøre hård.
19Nu siger du måske: „Så kan Gud da ikke bebrejde os noget, for vi kan ikke gå imod Guds vilje.” 20Menneske dog! Tør du gå i rette med Gud? Mon det, som er skabt, har ret til at beklage sig over for Skaberen og sige: Hvorfor har du skabt mig sådan? 21Har pottemageren ikke ret til ud af den samme klump ler at lave enten en smuk vase eller en krukke til affald? 22Selvom Gud ønskede at udøve sin magt og straffe dem, som gjorde oprør imod ham, og som er på vej mod fortabelsen, så holdt han igen. Har han ikke ret til det? 23Han ønsker nemlig at vise sin overstrømmende kærlighed og nåde mod dem, han har beredt til at få del i hans herlighed.
Guds nye folk
24Vi hører med til dem, som har oplevet Guds tilgivelse, uanset om vi er af jødisk afstamning eller ej. 25Det nye Guds folk står omtalt hos Hoseas, hvor han siger:
„Det folk, som ikke var mit folk, vil jeg kalde ‚mit folk’,
og det folk, som jeg ikke elskede, vil jeg kalde ‚det elskede’.”9,25 Frit efter Hos. 2,25.
26Hoseas siger også: „På det sted, hvor der blev sagt til dem: ‚I er ikke mit folk’, vil de blive kaldt ‚den levende Guds børn’.”9,26 Frit efter Hos. 2,1. 27Og Esajas råbte med smerte om det jødiske folk: „Selvom Israels folk er talrigt som sandet ved stranden, vil kun nogle få af dem blive reddet, 28for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over landet til ende.”9,28 Frit citat fra Es. 10,22-23 LXX. 29Det er, som Esajas også har forudsagt: „Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra.”9,29 Es. 1,9 LXX.
Hvorfor tog det jødiske folk ikke imod Messias?
30Hvad kan vi uddrage af alt det her? At folk, som ikke er jøder, og som ikke stræbte efter at blive accepteret af Gud, blev accepteret, vel at mærke på grund af deres tro. 31Men jøderne, som hele tiden stræbte efter det ved at prøve at overholde loven, opnåede det aldrig. 32Hvorfor ikke? Fordi de mente, at han ville godtage dem på grund af deres gode gerninger, ikke på grund af deres tro. De snublede over „anstødsstenen”, 33og dermed opfyldte de Skriftens ord:
„Jeg lægger en anstødssten på Zions bjerg,9,33 „Zions bjerg” er den høj i Jerusalem, hvor templet altid er blevet bygget.
og folk vil snuble over den.
Men de, der tror på ham,
vil ikke blive skuffede.”9,33 En kombination af Es. 8,14 og 28,16.
