هۆشەع 13 – KSS & BPH

Kurdi Sorani Standard

هۆشەع 13:1-16

تووڕەیی یەزدان لەسەر ئیسرائیل

1کاتێک ئەفرایم قسەی کرد، لەرزین پەیدابوو،

ئەویش لە ئیسرائیلدا پایەدار بوو،

بەڵام خۆی تاوانبار کرد بە پەرستنی بەعل و مرد.

2ئێستا گوناهیان زیاتر و زیاتر دەکەن،

لە زیوەکانیان بتی لەقاڵبدراو بۆ خۆیان دروستدەکەن،

بتی دروستکراو بەپێی تێگەیشتنی خۆیان،

هەمووی دەستکردی وەستایە.

دەربارەیان دەڵێن:

«ئەوانە مرۆڤ دەکەنە قوربانی،

بتە گوێرەکەکان ماچ دەکەن!»

3لەبەر ئەوە وەک هەوری بەیانییان دەبن و

وەک ئەو شەونمەی بە زوویی دەڕوات،

وەک پووشی جۆخین کە دەدرێت بەدەم باوە،

وەک دووکەڵ لە کڵاوڕۆژنەوە13‏:3 وەک پەنجەرەیە، دەلاقەیەکە بۆ هاتوچۆی هەوا و گێڕانەوەی تیشکی خۆر.‏.

4«بەڵام من یەزدانی پەروەردگارتم،

ئەوەی لە خاکی میسر دەریهێنایت.

جگە لە من دان بە هیچ خودایەکی دیکەدا نانێیت،

جگە لە منیش هیچ خودایەک ڕزگارکەر نییە.

5من لە چۆڵەوانیدا چاودێری تۆم کرد،

لە زەوی تینووێتی.

6کاتێک لە لەوەڕ تێربوون،

کە تێربوون دڵیان بەفیز بوو،

لەبەر ئەوە منیان لەیاد کرد.

7جا وەک شێر دەبم بۆیان،

وەک پڵنگ لەسەر ڕێگا خۆم مات دەکەم.

8وەک ورچێکی جەرگسووتاو پەلاماریان دەدەم و

پەردەی دڵیان دەدڕێنم.

وەک شێرە مێ لەوێ دەیانخۆم،

ئاژەڵی کێوی پارچەپارچەیان دەکەن.

9«ئەی ئیسرائیل، تۆ لەناوچوویت،

چونکە تۆ لە دژی منیت، لە دژی یارمەتیدەری خۆتیت.

10ئێستا کوا پاشاکەت؟

تاکو لە هەموو شارۆچکەکانت ڕزگارت بکات،

کوا ئەو فەرمانڕەوایانەی کە سەبارەت بەوان گوتت:

”پاشا و میرم بدەرێ“؟

11لە تووڕەییمدا پاشایەکم پێت دا و

لە هەڵچوونمدا بردمەوە.

12تاوانەکانی ئەفرایم ئەمبار کراون،

گوناهەکانیشی تۆمارکراون.

13ژانی منداڵبوون بەسەریدا دێت،

بەڵام منداڵێکی نەفامە،

چونکە لە کاتی خۆیدا نایەت و

لە منداڵدان ناترازێتە خوارەوە.

14«لە دەست جیهانی مردووان خۆمیان بۆ بەخت دەکەم،

لە مردن دەیانکڕمەوە.

ئەی مردن، کوا دەردەکانت؟

ئەی جیهانی مردووان، کوا وێرانکاریت؟

«میهرەبانی لە چاوەکانم شاردراونەتەوە،

15هەرچەندە لەناو براکانیدا بە بەروبووم بوو.

بایەکی ڕۆژهەڵات دێت،

بای یەزدان لە چۆڵەوانی هەڵدەکات،

ئینجا کانییەکەی کوێردەبێتەوە و

سەرچاوەکەی بێ ئاو دەبێت.

گەنجینەی هەموو کەلوپەلە بەنرخەکانی

تاڵان دەکرێت.

16خەڵکی سامیرە تاوانبار دەکرێن،

چونکە لە خودای خۆیان یاخی بوون،

بە شمشێر دەکوژرێن و

منداڵەکانیان تێکدەشکێنرێن،

سکی سکپڕان هەڵدەدڕێت.»

Bibelen på hverdagsdansk

Hoseasʼ Bog 13:1-15

1Tidligere var det sådan, at når Efraims stamme talte, rystede folk af skræk, for hele Israel så op til dem. Men de syndede ved at dyrke Ba’al og dødsdømte derved sig selv.

2Og de synder stadig. De har masser af sølvsmede, der har travlt med at støbe afguder. De tilbeder guder, som de selv har lavet. Man siger om dem, der ofrer til afguderne, at de kysser kalve. 3Men de vil forsvinde som morgentågen, fordampe som duggen. De er som avner, vinden blæser bort fra tærskepladsen, de forsvinder som røgen fra et bål.

4Herren siger: „Jeg er Herren, din Gud, som skabte himlen og dannede jorden. Jeg anbragte stjernerne på himlen, men ikke for at du skulle tilbede dem. Jeg er den, som13,4 En del ord ser ud til at være faldet ud af den hebraiske tekst, så vi har oversat fra LXX. førte dig ud af Egypten. Dengang kendte I ikke andre guder, og der findes ingen anden, der kan redde jer. 5Jeg tog mig af jer i ørkenen, i det golde og tørre land. 6Men så snart I kom til det gode land og spiste jer mætte, blev I stolte og glemte mig. 7Derfor kommer jeg imod jer som en løve, som en leopard, der ligger på lur langs stien. 8Som en rasende bjørn, hvis unger er taget fra den, sønderriver jeg jer. Som et vildt dyr vil jeg flå jer og gøre det af med jer.

9Israel, hvis jeg angriber jer, hvem kan da frelse jer? 10Hvor findes den konge, som kan redde jer? Hvor er nu de konger, som I bad om at få? 11Da I forlangte at få en konge, gjorde I mig vred, men jeg gav jer alligevel en. Nu har I igen gjort mig vred, og jeg tager jeres konge fra jer. 12Jeg kender til alle Efraims synder, intet er glemt.

13Du har nået smertens time som en kvinde, der skal føde et barn. Men du er tåbelig som et barn, der modsætter sig at blive født. 14Jeg vil udfri dig af dødsrigets greb. Jeg vil redde dig fra døden. Død, hvor er din brod? Dødsrige, hvor er din ødelæggende kraft? Min beslutning står fast, 15for du skal bære frugt blandt dine brødre.13,15 Teksten i dette vers er uklar. Enten er det et løfte om fremtidig genoprettelse, eller også er det en beskrivelse af den kommende straf.

Jeg vil sende en mægtig østenvind imod dig. Den skal blæse ind fra ørkenen, så dine kilder og brønde tørrer ud, og dine skatte tages fra dig.”