1What advantage then hath the Jew? or what profit is there of circumcision? 2Much every way: chiefly, because that unto them were committed the oracles of God. 3For what if some did not believe? shall their unbelief make the faith of God without effect? 4God forbid: yea, let God be true, but every man a liar; as it is written, That thou mightest be justified in thy sayings, and mightest overcome when thou art judged. 5But if our unrighteousness commend the righteousness of God, what shall we say? Is God unrighteous who taketh vengeance? (I speak as a man) 6God forbid: for then how shall God judge the world? 7For if the truth of God hath more abounded through my lie unto his glory; why yet am I also judged as a sinner? 8And not rather, (as we be slanderously reported, and as some affirm that we say,) Let us do evil, that good may come? whose damnation is just.
9What then? are we better than they? No, in no wise: for we have before proved both Jews and Gentiles, that they are all under sin; 10As it is written, There is none righteous, no, not one: 11There is none that understandeth, there is none that seeketh after God. 12They are all gone out of the way, they are together become unprofitable; there is none that doeth good, no, not one. 13Their throat is an open sepulchre; with their tongues they have used deceit; the poison of asps is under their lips: 14Whose mouth is full of cursing and bitterness: 15Their feet are swift to shed blood: 16Destruction and misery are in their ways: 17And the way of peace have they not known: 18There is no fear of God before their eyes.
19Now we know that what things soever the law saith, it saith to them who are under the law: that every mouth may be stopped, and all the world may become guilty before God. 20Therefore by the deeds of the law there shall no flesh be justified in his sight: for by the law is the knowledge of sin.
21But now the righteousness of God without the law is manifested, being witnessed by the law and the prophets; 22Even the righteousness of God which is by faith of Jesus Christ unto all and upon all them that believe: for there is no difference: 23For all have sinned, and come short of the glory of God; 24Being justified freely by his grace through the redemption that is in Christ Jesus: 25Whom God hath set forth to be a propitiation through faith in his blood, to declare his righteousness for the remission of sins that are past, through the forbearance of God; 26To declare, I say, at this time his righteousness: that he might be just, and the justifier of him which believeth in Jesus. 27Where is boasting then? It is excluded. By what law? of works? Nay: but by the law of faith. 28Therefore we conclude that a man is justified by faith without the deeds of the law. 29Is he the God of the Jews only? is he not also of the Gentiles? Yes, of the Gentiles also: 30Seeing it is one God, which shall justify the circumcision by faith, and uncircumcision through faith. 31Do we then make void the law through faith? God forbid: yea, we establish the law.
Gud er retfærdig og vil dømme al ondskab
1„Jamen, er omskærelsen da til ingen nytte? Har vi jøder da slet ingen fortrin?” er der måske nogle af jer, der vil spørge. 2Jo, vi har mange fortrin. Først og fremmest var det os, der fik Guds ord betroet. 3Ganske vist var mange jøder ikke lydige mod det, Gud sagde til dem, men deres manglende trofasthed betyder ikke, at Gud holder op med at være trofast. 4Gud står ved sit ord, om så alle andre svigter. Som David sagde til Gud: „Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig.”3,4 Sl. 51,6 LXX.
5„Jamen, hvis nu vores synder får folk til at kunne se Guds godhed, er det så ikke uretfærdigt af ham at straffe os?” Sikke noget sludder! 6Selvfølgelig ikke! Hvordan skulle Gud kunne være en retfærdig dommer, hvis han ikke straffer alt det onde? 7„Jamen, hvis nu mine små løgne sætter Guds sandhed i relief og dermed ophøjer ham, så burde han vel ikke se på mig som en synder?” 8Hvis det var rigtigt, kunne man lige så godt sige: „Lad os gøre det onde, for så kan folk lettere se det gode.” Der er ligefrem nogle, der ondskabsfuldt påstår, at vi siger sådan. De vil få deres velfortjente straf.
Også jøderne er under Guds dom
9„Hvad så?” spørger du måske. „Er vi jøder da ikke bedre end andre mennesker?” Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, både jøder og ikke-jøder, er under syndens magt. 10Det fremgår også af følgende citater fra Skrifterne:3,10 Henviser til Sl. 14,1-3 (= 53,2-4); Sl. 5,10b; Sl. 140,4b; Sl. 10,7a; Es. 59,7-8 og Sl. 36,2.
„Ingen gør Guds vilje,
ikke en eneste.
11Ingen er forstandig,
ingen søger Gud.
12Alle er kommet på afveje,
fordærvede af synd.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.”
13„Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.”
„Deres ord dræber som slangegift.”
14„De har munden fuld af forbandelser og trusler.”
15„De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold.
16Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand.
17De kender ikke fredens vej.”
18„De har ingen respekt for Gud.”
19Vi ved, at Skriften3,19 Ordret: „Loven”. Det græske ord svarer til det hebraiske Torah, som nogle gange henviser til de fem første bøger i Bibelen, kaldet Mosebøgerne, nogle gange som her til hele den jødiske Skrift, vores Gamle Testamente. henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig. 20Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.
Hvordan bliver man accepteret af Gud?
21-22Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen3,21-22 På græsk „loven”, som er den almindelige oversættelse af det hebraiske Torah. Det henviser her til de fem Mosebøger. og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde den jødiske lov, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund. 23Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.3,23 Eller: Guds herlighed. 24Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. 25-26Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd.3,25-26 „Synd” betyder manglende tillid til Guds godhed og kærlighed med deraf følgende oprør imod ham. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.
27Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. 28Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som den jødiske lov forlanger.
29Eller er Gud måske kun Gud for os jøder? Er han ikke også Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. 30For der er kun én Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej.
31Betyder vores tro så, at vi bare skal smide Guds lov væk? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde3,31 Eller: „give den sin rette plads”. Det græske ords betydning er omstridt. Oversættelsen her bygger på, at det samme ord bruges i Es. 44,26 (LXX), og det ser ud til at være den samme tanke, som findes i Matt. 5,17. Desuden må teksten sammenlignes med, hvad Paulus skriver i Rom. 8,4; 13,8-10 og Ef. 2,15. Det er også muligt at oversætte: „Men den skal bestå” eller „Men den skal fortsat eksistere.” Derimod er det næppe korrekt at oversætte med „vi hævder loven” (1907), „vi stadfæster loven” (1948) eller „vi gør loven gældende” (1992). den.
