King James Version

Psalm 71

1In thee, O Lord, do I put my trust: let me never be put to confusion.

Deliver me in thy righteousness, and cause me to escape: incline thine ear unto me, and save me.

Be thou my strong habitation, whereunto I may continually resort: thou hast given commandment to save me; for thou art my rock and my fortress.

Deliver me, O my God, out of the hand of the wicked, out of the hand of the unrighteous and cruel man.

For thou art my hope, O Lord God: thou art my trust from my youth.

By thee have I been holden up from the womb: thou art he that took me out of my mother's bowels: my praise shall be continually of thee.

I am as a wonder unto many; but thou art my strong refuge.

Let my mouth be filled with thy praise and with thy honour all the day.

Cast me not off in the time of old age; forsake me not when my strength faileth.

10 For mine enemies speak against me; and they that lay wait for my soul take counsel together,

11 Saying, God hath forsaken him: persecute and take him; for there is none to deliver him.

12 O God, be not far from me: O my God, make haste for my help.

13 Let them be confounded and consumed that are adversaries to my soul; let them be covered with reproach and dishonour that seek my hurt.

14 But I will hope continually, and will yet praise thee more and more.

15 My mouth shall shew forth thy righteousness and thy salvation all the day; for I know not the numbers thereof.

16 I will go in the strength of the Lord God: I will make mention of thy righteousness, even of thine only.

17 O God, thou hast taught me from my youth: and hitherto have I declared thy wondrous works.

18 Now also when I am old and greyheaded, O God, forsake me not; until I have shewed thy strength unto this generation, and thy power to every one that is to come.

19 Thy righteousness also, O God, is very high, who hast done great things: O God, who is like unto thee!

20 Thou, which hast shewed me great and sore troubles, shalt quicken me again, and shalt bring me up again from the depths of the earth.

21 Thou shalt increase my greatness, and comfort me on every side.

22 I will also praise thee with the psaltery, even thy truth, O my God: unto thee will I sing with the harp, O thou Holy One of Israel.

23 My lips shall greatly rejoice when I sing unto thee; and my soul, which thou hast redeemed.

24 My tongue also shall talk of thy righteousness all the day long: for they are confounded, for they are brought unto shame, that seek my hurt.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 71

En gammel mands bøn

1Herre, jeg søger ly hos dig,
    for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
    for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
    grib ind og red mig.
Vær du min fæstning, mit tilflugtssted,
    hvor mine fjender ikke kan nå mig.
        Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Min Gud, red mig fra de onde mennesker,
    fra de frygtelige voldsmænds kløer.

Herre, jeg sætter min lid til dig,
    fra barndommen af har jeg stolet på dig.
Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født,
    jeg har altid kunnet støtte mig til dig.
        Jeg takker dig hver eneste dag.
Mit liv vidner om din trofasthed,
    jeg har altid kunnet regne med din hjælp.
Jeg priser og ærer dig dagen lang,
    fortæller om din storhed til alle og enhver.

Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel,
    for jeg er svag og har brug for din hjælp.
10 Mine fjender lægger planer imod mig,
    de lurer på at slå mig ihjel.
11 „Gud har forladt ham,” siger de.
    „Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.”

12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne.
    Skynd dig at komme og hjælpe mig.
13 Slå ned på mine anklagere,
    så de alle bliver gjort til skamme.
Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd,
    så de selv bliver hånet og spottet.

14 Jeg sætter altid min lid til dig
    og priser dig igen og igen.
15 Jeg har ikke tal på de gange,
    hvor du trofast har reddet mig.
Jeg vil fortælle alle mennesker
    om din store godhed og nåde.
16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre,
    forkynde om dine retfærdige handlinger.
17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn,
    og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger.
18 Nu, hvor jeg er gammel og grå,
    må du ikke svigte mig, Gud.
Giv mig lov at fortælle om dine undere
    også til den kommende generation.
19 Din godhed når til skyerne, Gud,
    du har gjort vidunderlige ting.
        Hvor findes en Gud som dig?

20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud,
    men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen.
        Træk mig tilbage fra gravens rand.
21 Kom og red mig endnu en gang,
    så jeg bliver æret som før.

22 Jeg vil takke dig med harpespil,
    lovprise din trofasthed, Gud.
Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig,
    for du er Israels hellige Gud.
23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris.
    Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri.
24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed.
    Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.