詩篇 74 – JCB & BPH

Japanese Contemporary Bible

詩篇 74:1-23

74

1ああ神よ、

なぜいつまでも私たちをお見捨てになるのですか。

なぜ、あなたを信じて従う私たちに、

こんなにも激しい怒りを向けられるのですか。

2その昔、奴隷の身であった私たちを救い出し、

かけがえのない宝のように大切になさったことを、

思い出してください。

自ら地上の住まいとお定めになったエルサレムを、

思い起こしてください。

3どうか、敵の手で、見るも無残な廃墟と化した都を、

あなたの聖所を、ごらんください。

4そこで、敵は勝ちどきをあげ、

勝利の碑を建てたのです。

5-6あらゆるものが荒廃し、

木を切り倒したあとの森のようです。

彼らはハンマーや斧で、聖所の彫り物を打ち砕き、

切り刻み、

7-8こともあろうに、あなたの聖所に火を放ちました。

彼らは、

「さあ、神の名残をとどめるものを一掃しろ」

と叫びながら、国中を駆け巡り、

礼拝するための集会場を焼き払いました。

9-10私たちが神の民であることを証明するものは、

もう何もなくなりました。預言者もいないのです。

こんな状態がいつまで続くのか、だれも知りません。

ああ神よ、いつまで敵が

あなたのお名前を踏みつけるのを、

お許しになるのですか。

彼らをそのままにしておかれるのですか。

11なぜ、みわざを行うことを

差し控えておられるのですか。

こぶしを振り上げて、

彼らの息の根を止めてください。

12神は、はるか昔から私の王であられました。

私がどこにいても、いつもあなたのほうから、

救いの手を差し伸べてくださいました。

13-14あなたは紅海を二つに分け、海神の頭を打ち砕き、

荒野に住む人々のえじきとされました。

15あなたが命じると泉がわき出て、

イスラエル人はその水を飲みました。

常に水の流れるヨルダン川をせき止め、

そこを乾いた道となさいました。

16昼も夜も、すべてはあなたの支配下にあります。

あなたは星と太陽をお造りになったお方です。

17自然界を治め、夏と冬の区別を設けられました。

18主よ、敵があなたをあざけっていることに

目を留めてください。

ああ神よ。

思い上がった民が、主の名を冒瀆しているのです。

19主よ、お救いください。

あなたの山鳩を、獰猛な鷹からお守りください。

あなたが愛しておられる民を、

獣からお救いください。

20約束を思い出してください。

この地は暗闇に閉ざされ、

残忍な者たちが幅をきかせています。

21主よ、あなたの民が踏みにじられ、

いつまでもさげすまれることが

ないようにしてください。

貧しい者たちが、あなたの御名を

ほめたたえることができるようにしてください。

22ああ神よ、立ち上がって、敵に申し渡してください。

反逆者が一日中あびせかけてくる

侮辱のことばを聞いてください。

23敵ののろいのことばを、聞き逃さないでください。

彼らの声は、ますます大きくなっているのです。

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 74:1-23

Bøn om Israels genoprettelse

1En visdomssang74,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed. af Asaf

Åh, Gud, har du forkastet os for evigt?

Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.

2Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage.

Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk.

Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.

3Prøv at gå en runde i byens ruiner,

se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.

4De udstødte sejrsråb midt i dit tempel,

de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.

5De angreb dit tempel som skovhuggere,

der svinger økserne mod de store træer.

6De knuste det udskårne træværk,

huggede det i stumper og stykker.

7De satte ild til din helligdom, Herre.

De jævnede din bolig med jorden.

8De besluttede at knuse os helt

og afbrændte alle vore bedehuse.

9Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk.

Der er heller ingen profeter tilbage.

Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.

10Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud?

Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?

11Hvorfor gør du ikke noget?

Hvorfor straffer du dem ikke?

12Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider,

ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.

13Du skilte vandene med vældig kraft,

du knuste hovederne på havets uhyre,

14ja, du knuste Livjatans hoveder

og gav den som føde til ørkenens folk.

15Du åbnede kilder og lod vand springe frem,

du standsede flodernes løb.

16Du satte solen til at herske om dagen

og månen til at skinne om natten.

17Du fastlagde jordens grænser,

du lod sommer og vinter afløse hinanden.

18Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre,

de gudløse nationer spotter dit navn.

19Giv ikke din due i rovdyrets vold,

forkast ikke for evigt dit stakkels folk.

20Husker du ikke din pagt og dine løfter?

Verden er jo fyldt med vold og ondskab.

21Lad ikke dit forpinte folk blive til spot,

men giv os grund til at lovprise dig.

22Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære.

Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.

23Glem ikke alt, hvad de gudløse siger,

deres hån og forbandelser stiger og stiger.