エレミヤ書 50 – JCB & BPH

Japanese Contemporary Bible

エレミヤ書 50:1-46

50

バビロンについてのメッセージ

1次は、主が預言者エレミヤを通して、カルデヤ人の国バビロンについて語ったことばです。

2「全世界の人に、バビロンは滅びると告げなさい。

その国の神であるメロダクは恥をかく。

3北から一つの国が攻め上り、この地を二度と人が住めないほど徹底的に荒らすからだ。人も家畜も逃げる。 4その時、イスラエルとユダの民は泣きながら、彼らの神であるわたしを尋ね求める。 5シオン(エルサレム)に通じる道を尋ね、故国をめざして帰る。『二度と破られない永遠の誓いを立て、主にしっかり結びつこう』と、彼らは言う。 6わたしの民は迷った羊だ。羊飼いたちはとんでもない方向に彼らを連れて行き、山の中に置き去りにした。彼らは道に迷い、どうすれば元の場所へ帰れるかと途方にくれた。 7彼らを見つけた者は彼らをさんざん食い物にし、『彼らを好きなように料理しよう。彼らは、正義の神であり、彼らの先祖の望みであった主に罪を犯したのだから』と言った。

8しかし今度は、

カルデヤ人の国バビロンから逃げ出すのだ。

わたしの民を故国に連れ帰りなさい。

9わたしは北方の強い国々の軍隊を奮い立たせ、

バビロンに敵対させるからだ。

バビロンは滅びる。

敵の矢は的をめがけて飛んで来て、一本もはずれない。

10バビロンは丸裸になる。

11わたしの民から身ぐるみはぎ取ったカルデヤ人よ。

おまえたちは喜び、

みずみずしい草の茂る放牧地の牛のように肥え太り、

種馬のようにいなないても、

12おまえたちの母は恥をかいて顔を伏せる。

おまえたちは一番弱い国となり、

荒野となり、乾ききった砂漠となるからだ。

13わたしの怒りによって、

バビロンはさびれた荒れ地となる。

そこを通り過ぎる者は血の気を失い、

そのすべての傷を見てあざける。

14周りを囲むすべての国々よ、

バビロンと戦う準備をしなさい。

弓を引く者は、バビロンをめがけて矢を放て。

彼は神に逆らって罪を犯したのだから、矢を惜しまず、

容赦なく射かけるのだ。

15四方から、いっせいにときの声を上げなさい。

城壁はくずれ、バビロンは降伏する。

わたしはとうとう復讐した。

バビロンがしたとおりのことを、やり返しなさい。

16畑で働く外国人は、みな逃げなさい。

敵の軍勢が攻めて来るから、

自分の国に走って帰りなさい。

17イスラエル人はライオンに追われる羊のようだ。初めはアッシリヤの王がその肉を食い、次にはバビロンのネブカデネザル王が、骨まで食いつくした。」 18そこで、イスラエルの神である天の軍勢の主は、こう言います。「わたしは今度は、アッシリヤを罰したように、バビロンの王とその国に罰を加える。 19わたしはイスラエル人を故国に連れ戻す。彼らはカルメルとバシャンで草を食べ、もう一度、エフライムとギルアデの山々で幸せに暮らすようになる。 20その日には、イスラエルにもユダにも、罪は一つも見当たらなくなる。わたしは残った者たちを赦すからだ。

21わたしの勇士たちよ。

メラタイム(南部バビロニヤ)と

ペコデ(東部バビロニヤ)に攻め上りなさい。

わたしがさばこうとしている反逆の国バビロンに、

威勢よく進撃しなさい。

命令しておいたとおり、彼らを根絶やしするのだ。

22国中に戦いの雄たけび、

大きな破滅の叫びが上がるように。

23地上のすべての国々を打った強力な金槌は、

粉々になった。

バビロンは国々の中で、荒れ果てた地となった。

24バビロンよ。

わたしがおまえに罠をしかけ、おまえを捕まえた。

おまえがわたしに戦いをいどんだからだ。

25わたしは兵器庫を開き、

敵に怒りを表そうと武器を取り出した。

バビロンに降りかかった恐怖は、

天の軍勢の主であるわたしが指図したものだ。

26遠くから来てバビロンに攻めかかりなさい。

穀物倉に押し入り、城壁と家々を壊して高く積み上げ、

とことん荒らすのだ。

めぼしいものは何一つ残してはならない。

27家畜にまで、のろいが下るように。

それを一頭残らず殺すのだ。

バビロンの荒廃の時がきたのだから。

28だが、わたしの民は逃げ出す。

彼らは故国に逃れ、

彼らの神であるわたしが怒りに燃え、

神殿を壊した者たちに仕返ししたと報告する。

29弓を引く者をバビロンに呼び集めなさい。

この都を包囲し、

蟻一匹はい出るすきもないようにするのだ。

バビロンがほかの国々にしたとおりに報いなさい。

彼らはイスラエルのきよい神であるわたしに

大言壮語し、公然と反抗したからだ。

30若者は路上に倒れて死に、勇士は皆殺しになる。

31思い上がっている者たちよ。

わたしはおまえたちの敵になる。

おまえたちのさばきの日が、ついにきたのだ。

32高ぶる国よ。

おまえはつまずいて倒れるが、だれも起こしてくれない。

わたしが町々に火をつけ、何もかも灰にするからだ。」

33天の軍勢の主はこう言います。「捕虜になったイスラエルとユダの民は虐待されている。主人たちは彼らを釈放しようとしない。 34だが、彼らを救い出す者は強く、その名は天の軍勢の主だ。わたしは彼らの訴えを聞き、彼らが自由の身となり、再びイスラエルの地で平穏に暮らせるように取り計らう。だが、バビロンの住民に安息はない。

35破滅の剣がカルデヤ人に切りかかる。

その剣はバビロンの住民を、

重立った者も知恵のある者も区別なしに切りまくる。

36賢い助言者も愚かになり、

何ものをも恐れない勇士もあわてふためく。

37戦いが起こって、馬も戦車ものみ尽くす。

同盟を結んだほかの国々の者たちは、

女のように弱くなり、財宝はみな略奪される。

38そればかりか、水の補給さえなくなる。

どうして、このようになるのだろうか。

国中に神々の像が立ち、

民が熱心に偶像を慕っているからだ。

39バビロンの都は、だちょうや山犬、荒野の野獣の住みかとなり、人は二度と住みつかない。永久に荒れ果てた地となる。 40わたしは、ソドムとゴモラとその近くの町々を滅ぼしたように、バビロンを滅ぼす。これらの町々に人が住まなくなったように、バビロンにも人が寄りつかなくなる。」

41北から大軍が押し寄せて来ます。神が多くの国から呼び集めた王たちが、この軍隊を指揮しています。 42彼らは完全武装していて、残忍で容赦しません。その雄たけびは、海辺に打ち寄せる波のように響き渡ります。バビロンよ。彼らは戦いのしたくを整え、馬に乗って攻めかかります。 43バビロンの王は、敵が来たという報告を受けると、肩を落としました。産みの苦しみをしている女のように、恐怖の苦痛に取りつかれたからです。 44「ヨルダンの密林から出て、草を食べている羊に飛びかかるライオンのような侵略者が、彼らに突然襲いかかるようにする。彼らを守る者たちを追い払い、わたしの気に入った指導者を立てる。わたしのような者がいるだろうか。わたしの決めたことに反抗する支配者が、どこにいるだろうか。だれがわたしを呼びつけて、説明を求めることができようか。 45カルデヤ人の国バビロンへの、わたしの計画を聞きなさい。

小さな子どもたちでさえ、奴隷になって引かれて行く。

身の毛もよだつほど恐ろしいことではないか。

46バビロンの倒れる地響きで、全地は揺れ動く。

その断末魔の叫びは、世界の隅々に届く。」

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 50:1-46

Profeti om Babylons ødelæggelse

1Det følgende budskab fra Herren drejer sig om Babylon og det babyloniske folk:

2„Råb det ud til hele verden, så alle kan høre det. Hold det ikke for dig selv, men hejs et signalflag og bekendtgør budskabet overalt. Babylon bliver erobret. Deres store gud Marduk bliver ydmyget, deres ‚herre’50,2 Eller „Bel”, et andet tilnavn for den babyloniske gud, Marduk. Bel betyder „herre”. svigter dem, alle deres afguder står magtesløse. 3Et folk vil tromle ind over landet fra nord og lægge det øde. Både mennesker og dyr flygter, så landet står tomt tilbage.

4Til den tid vil Israels og Judas folk samles og søge tilbage til mig som deres Gud med anger og gråd. 5De vil spørge om vej til Zion, for nu vil de hjem. De vil forny pagten med mig og love aldrig at bryde den igen.

6Mit folk var fortabt som får, der gik vild. Deres hyrder ledte dem bort og lod dem strejfe om i bjergene, så de fór vild og ikke kunne finde vej tilbage til folden. 7Enhver, der mødte dem, gik til angreb på dem. Fjenderne sagde: ‚De har syndet imod Herren, den Gud, som deres forfædre tilbad, for de har ikke holdt sig til ham. Derfor har vi lov at angribe dem.’

8Skynd jer væk fra Babylonien, mit folk. Sæt en ære i at være de første, der kommer af sted. 9Jeg vil nemlig samle en mægtig hær fra mange folkeslag i nord og sende den imod Babylonien for at erobre landet. Det er dygtige krigere, og deres pile rammer plet. 10Babylonien bliver plyndret, indtil angriberne er fuldt belæssede med krigsbytte, siger Herren.

11Hør her, I babyloniere, som plyndrede mit folk. I blev glade og hoppede rundt som kåde kalve eller unge heste på engen. 12Men nu bliver jeres land ydmyget, så det bliver ringere end alle andre lande, en udtørret og øde vildmark. 13Når min vrede har ramt landet, bliver det en øde og forladt ørken. Alle, der går forbi, standser chokeret og ryster på hovedet over den ødelæggelse, der har ramt landet.

14Hør, I folkeslag, gør jer klar til at angribe Babylon. Lad bueskytterne omringe byen. Spar ikke på pilene, for de har syndet imod mig. 15Lad krigsråbet lyde fra alle sider. Se, byen overgiver sig, murene styrter sammen. Nu oplever Babylon min straf. Giv byen den samme behandling, som den har givet andre. 16Dræb alle i Babylonien, der er i færd med at så eller høste. Lad alle de fremmede i landet flygte for den fremstormende hær og vende tilbage til deres hjemlande.”

17Israels folk er som får, der jages af løver. Først angreb assyrerkongen dem og åd sin del, og senere gnavede kong Nebukadnezar kødet af deres knogler.

18Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: „Nu er tiden kommet, hvor jeg vil straffe den babyloniske konge, som jeg straffede assyrerkongen. 19Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland. 20Til den tid er der ingen skyld tilbage i Israel eller Juda, for jeg tilgiver den rest, der overlever.

21Mine krigere, ryk ud mod Meratajim50,21 Meratajim var et område i det sydlige Babylonien mellem Eufrat og Tigris. Pekod var et folkeslag øst for Tigris, der var allieret med babylonierne. Symbolikken i navnene er tilsigtet. Meratajim betyder „dobbelt genstridig” og Pekod betyder „straf”. og Pekod. Udryd dem totalt. Gør, som jeg har befalet jer. 22Krigslarmen høres over hele landet, og den voldsomme ødelæggelse er begyndt. 23Den store hammer, der knuste jordens folk, er nu selv knækket og knust. Babylon er blevet en ødemark til skræk og advarsel for alle verdens folkeslag. 24Jeg lagde en fælde for dig, Babylon, og du opdagede det ikke. Men nu sidder du uhjælpelig fast i fælden, for du kæmpede mod mig, Herren.

25Jeg har åbnet mit våbenlager og taget min vredes våben frem. Jeg er Herren, den Almægtige, og det er mig, der står bag Babyloniens ødelæggelse. 26Træng ind i landet fra alle sider, bryd ind i kornlagrene. Gør mure og huse til dynger af grus, skån ingen og intet. 27Hug alle krigsheltene50,27 Ordret: „unge tyre”, et billede på tapre, unge krigere. ned, for nu er tiden kommet, hvor Babylonien får sin straf.”

28De judæere, som undslipper og flygter fra Babylonien, vil fortælle hjemme i Jerusalem, hvordan Herren, deres Gud, tog hævn over dem, der ødelagde hans tempel.

29Herren siger: „Send bud efter bueskytterne og lad dem omringe Babylon, så ingen kan undslippe. Gør imod hende, hvad hun gjorde imod andre, for hun trodsede Israels hellige Gud. 30Hendes unge mænd skal falde i byens gader, alle krigerne bliver dræbt. 31Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg kommer imod dig, du stolte folk, for at gøre regnskabet op med dig. 32Du stædige og stolte land, du skal snuble og falde, og ingen rejser dig op, for jeg sætter ild på Babyloniens byer, og ilden tilintetgør alt omkring dem.”

33Hør hvad Herren, den Almægtige, siger: Både Israels og Judas folk er blevet mishandlet. Deres bortførere har holdt dem fanget og nægtet at lade dem rejse hjem. 34Men deres befrier er stærk, hans navn er Herren, den Almægtige. Han vil kæmpe for dem og skabe fred i deres eget land, men Babylons indbyggere kommer til at skælve i rædsel.

35„En mægtig hær er på vej mod Babylon,” siger Herren. „Den hugger alle indbyggerne ned. Fyrster og vismænd falder. 36Spåmændene viser sig at være tåber, og krigerne gribes af rædsel. 37Stridsvognene bliver slået i stykker og hestene dræbt. Lejesoldaterne ryster af skræk som skræmte kvinder. Fjenden vil plyndre alle landets skatte. 38Der bliver tørke i landet, så floder og kanaler tørrer ud. Hvorfor? Fordi landet er fyldt med afgudsbilleder, og folket er stolte af dem. 39Snart bliver Babylon beboet af strudse, sjakaler og andre af ørkenens vilde dyr. Aldrig mere vil der bo mennesker i byen. Den vil ligge øde og forladt for altid. 40Jeg vil udslette Babylon, som jeg udslettede Sodoma og Gomorra og de omliggende landsbyer. De har ligget øde og forladte lige siden.

41Se, en mægtig hær rykker frem fra nord, et stort antal konger fra mange lande kommer imod dig. 42De er bevæbnet til tænderne, de er grusomme og skånselsløse. Når de kommer farende på deres heste, lyder det som larmen fra et oprørt hav. De rykker frem imod dig, Babylon, klar til kamp.

43Babyloniens konge får bud om den angribende hær. Hans arme synker, han gribes af rædsel, han vrider sig i smerte som en kvinde i fødselsveer.

44Som en løve, der springer ud fra Jordanflodens vildnis og jager fårene væk i alle retninger, vil jeg i et nu jage babylonierne væk og udpege en leder, som jeg selv vælger. Hvem kan måle sig med mig? Hvem tør kræve mig til regnskab? Hvilken fyrste kan modsætte sig mine planer? 45Hør da min plan for Babyloniens folk: Selv børnene sender jeg i eksil. Landet bliver lagt øde. 46Hele verden vil skælve ved nyheden om Babyloniens fald. Folkets dødsskrig høres over hele jorden.”