エレミヤ書 15 – JCB & BPH

Japanese Contemporary Bible

エレミヤ書 15:1-21

15

1すると主は、こう私に語りました。「たとえモーセとサムエルがわたしの前に立ち、この国の民のために嘆願しても、わたしは彼らを助けない。彼らのことなど放っておきなさい。わたしの目の届かない所へ追い払うのだ。 2もし彼らがおまえに、どこへ行ったらいいのかと尋ねたら、わたしがこう言ったと告げなさい。

死に定められた者は死に、

剣で殺される運命にある者は剣に、

ききんに定められた者はききんに、

捕虜になる者は捕虜に。

3わたしは彼らのために、四種類の罰し方を決めておく。切り殺す剣、食いちぎる犬、残った物をきれいに平らげるはげたかと野獣だ。 4ユダの王、ヒゼキヤの子マナセがエルサレムで行った悪事のために、おまえたちを厳しく罰する。おまえたちの身に起こることは、世界中の人々に、鳥肌が立つほどの恐怖を与える。

5エルサレムよ。

だれが、おまえのために心を痛めて泣くだろうか。

だれが、おまえの安否を尋ねるだろうか。

6おまえはわたしを捨て、わたしに背いた。

だからわたしは、おまえを打ちすえようと、

こぶしを振り上げる。

おまえに立ち直る機会を与えるのがいやになったのだ。

7おまえを町の門でふるいにかけ、

おまえが大切にしている物をみな奪い取る。

わたしの民は悪の道を振り切って

わたしに立ち返ろうとしないので、彼らを滅ぼす。

8未亡人の数は数えきれなくなる。

わたしは真昼に若い男を死に渡し、母親を嘆かせる。

彼らに突然、苦痛と恐怖を与える。

9七人の子をもつ母親は、

息子がみな死ぬので半狂乱になる。

昼なのに、目の前は真っ暗だ。

子どもがみな殺されるので、

子どもがない女になり果てて恥をかく。」

10その時、エレミヤはこう言いました。

「お母さん、何ということでしょう。

こんな悲しい思いをするくらいなら、

生まれてすぐ死んでしまえばよかったのに。

どこへ行っても、私は憎まれ者です。

きびしく返済を迫ったことも、

借りた物を返さなかったこともないのに、

だれもかれも私をのろいます。

11彼らがのろうままにしておこう。

主よ。あなたは、敵対する彼らのために

私がどんなにとりなし、

どんなに助命を嘆願したかをご存じです。」

12-13「北の国の鉄や青銅のかんぬきは、

どうしても壊れない。

同じように、この国の民の強情な心も、

砕くことはできない。

わたしへの罪のために、

おまえたちの富と財宝を戦利品として敵に与える。

14敵がおまえたちを捕虜とし、

知らない国へ連れて行くにまかせる。

わたしの怒りは火のように燃え上がり、

おまえたちを焼き尽くす。」

15これに答えて、エレミヤが言いました。

「主よ。私がこんなに苦しんでいるのは、

神のためであることを、あなたはご存じです。

あなたのおことばを伝えたので、

人々は私を迫害します。

どうか、私が彼らの手にかかって殺されることが

ありませんように。

私を彼らの強い力から救い出し、

彼らにふさわしい罰を与えてください。

16神のおことばは、私をしっかり支えます。

それは、飢え渇いた私のたましいにとっての食物です。

私の重い心に喜びをもたらし、

楽しみで満たしてくれます。

主よ。私は、神の預言者にされたことを

誇りに思います。

17-18私は、笑いさざめく彼らの宴会に

列席しませんでした。

神の御手のもとに一人で座っています。

彼らの罪ために、心は憤りで張り裂けんばかりです。

ところが神は、いざという時に

私を助けてくれませんでした。

迫害をやめさせてくれなかったのです。

彼らは、私に害を加える手を、

ただのひと時も止めないのでしょうか。

神の助けは、ある時は水があふれ、

ある時は干上がってしまう谷川のように、

あてにならないものです。」

19神はこう答えました。

「そのような愚かなことを言ってはならない。

分別のあることばを語りなさい。

おまえが、前のようにわたしに頼るようになれば、

わたしの代弁者にしておく。

おまえが彼らに影響を与えるべきであって、

彼らの影響を受けてはならない。

20彼らは、高い城壁に向かって攻撃をしかける

軍隊のようにおまえと戦うが、どうしても勝てない。

わたしが味方について、おまえを守り、

救い出すからだ。

21わたしは必ず、

悪人どもからおまえを助け出し、

彼らの無慈悲な手からおまえを救う。」

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 15:1-21

1Herren svarede: „Om så selveste Moses eller Samuel gik i forbøn for disse mennesker, ville jeg ikke redde dem. Bort med dem! Jeg kan ikke holde ud at se på dem. 2Hvis de spørger dig: ‚Hvor skal vi gå hen?’ så sig til dem fra mig: ‚Nogle er bestemt til at dø af sygdom, nogle vil blive dræbt i krigen, nogle vil dø af sult, og nogle vil blive ført i eksil.’ 3Jeg har udpeget fire bødler: Sværdet til at dræbe, hundene til at slæbe ligene bort, gribbene og de vilde dyr til at flænse og æde. 4Kong Manasse af Juda, Hizkijas søn, var topmålet af ugudelighed og ondskab, og hele folket fulgte ham.15,4 Se 2.Kong. 21. Derfor vil jeg straffe jer så eftertrykkeligt, at resten af verden vil blive rædselsslagen over at høre det.”

5Herren fortsatte: „Hvem vil vise dig sympati, Jerusalem? Hvem vil sørge over dig? Hvem vil bekymre sig om, hvordan det går dig? 6Du har svigtet mig og vendt mig ryggen—derfor må jeg straffe dig så hårdt. Min tålmodighed med dig er slut. 7Jeg vil behandle mit folk i alle landets byer som vinden, der blæser avnerne bort. Jeg vil gøre det af med dem, fordi de nægter at omvende sig fra deres ondskab. 8Der bliver flere enker, end der er sandkorn på stranden. Ved højlys dag er fjenden over dem. Mødre gribes pludselig af fortvivlelse, når de hører, at deres sønner i hæren er døde. 9Enhver mor, der har mange sønner, bryder sammen og gisper efter vejret. Hendes fremtidshåb er slukket, som om solen gik ned ved middagstid. Hun sidder barnløs tilbage, skuffet og vanæret. Hvis nogen overlever, skal de overgives til fjenden og dræbes.”

Jeremias beklager sig over en profets lod

10Da udbrød jeg: „Åh, bare min mor dog aldrig havde født mig! Alle er vrede på mig, selv om jeg hverken har lånt penge ud eller lånt af andre. Alligevel forbander de mig alle vegne.”

11Herren svarede mig: „Jeg vil sørge for, at det går dig godt. Når dine fjender kommer i vanskeligheder, vil de tigge dig om at gå i forbøn for dem.”15,11 Teksten er uklar.

12Herren fortsatte: „Kan man bøje en stang, der er lavet af jern eller bronze? 13Fordi mit folk har syndet, vil jeg udlevere deres rigdomme til fjenderne som krigsbytte. 14Deres fjender skal føre dem bort som slaver til et land, de ikke kender, for min vrede imod dem er som en fortærende ild.”

15Derpå sagde jeg: „Herre, du ved, hvad jeg må lide for din skyld. Folk er vrede på mig, fordi jeg bringer dem dit ord. Lad dem ikke få held til at slå mig ihjel, men lad dem få, hvad de har fortjent. 16Dine ord tog jeg til mig, og de gjorde mig glad og tilfreds. Jeg er jo din tjener, almægtige Gud. 17Jeg gik ikke ud for at more mig, som andre mennesker gør, men holdt mig for mig selv for at kunne høre dit ord. Og jeg var vred og frustreret over alle deres synder. 18Hvor længe vil de blive ved med at forfølge mig? Hvorfor kan min smerte ikke lindres? Er du som en bæk i ørkenen, der er uden vand, når man har mest brug for det?”

19Herren svarede: „Hvis du vil stole helt og fuldt på mig i stedet for at beklage dig, kan jeg bruge dig som min profet. Er du villig til at sige sandheden i stedet for tomme løfter, kan du få lov at være mit talerør. Det er dig, der skal influere de andre, og ikke omvendt. 20Jeg vil gøre dig stærk som en mur af bronze, ingen kan ødelægge. De vil kæmpe imod dig, men kan ikke besejre dig, for jeg er med dig for at bevare dig og redde dig. 21Ja, jeg vil redde dig fra de ondes angreb og befri dig fra voldsmændenes hænder.”