Psalmen 30 – HTB & BPH

Het Boek

Psalmen 30:1-13

1Een psalm van David. Een speciaal lied voor de inwijding van de tempel.

2Ik geef U alle eer en lof, Here,

want U hebt mij uit de put gehaald.

U zorgde ervoor dat mijn vijanden

geen leedvermaak over mij konden hebben.

3Naar U heb ik geroepen om hulp,

Here, mijn God,

en U hebt mij genezen.

4U gaf mij het leven terug

en redde mij van de dood.

Ik hoefde nog niet te sterven.

5Laten al zijn volgelingen

psalmen zingen voor de Here

en zijn heilige naam loven en prijzen.

6Want zijn toorn

duurt niet lang,

maar zijn liefde

mogen wij ons hele leven ervaren.

ʼs Avonds

is er droefheid,

maar ʼs morgens

klinkt gejuich.

7In mijn overmoed dacht ik altijd

dat mij nooit iets zou overkomen,

8want U, Here, hield van mij

en ik stond stevig als een berg.

Maar zodra U Zich voor mij verborg,

was ik alle houvast kwijt.

9Ik riep U, Here,

en ik smeekte U om genade:

10‘Wat heeft het voor zin

als ik sterf en begraven word?

Het stof kan U niet eren en prijzen

of vertellen over uw trouw!

11Luister toch, Here, geef mij genade.

Och Here, wilt U mij helpen?’

12U veranderde mijn droevig gebed

in een blij danklied.

U nam mij mijn rouwkleding af

en bekleedde mij met vreugde.

13Zodat ik voortdurend lofliederen voor U zou zingen.

Here, mijn God,

ik zal U altijd blijven prijzen.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 30:1-13

Lovsang efter helbredelse

1En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.

2Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.

Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.

3Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,

og du helbredte mig.

4Du reddede mig fra den sikre død,

kaldte mig tilbage fra gravens rand.

5Syng for Herren, I, som adlyder ham!

Pris hans hellige navn!

6Hans vrede varer et øjeblik,

men hans nåde bringer livet tilbage.

Den gråd, der lyder om natten,

afløses af glæde om morgenen.

Selvsikkerhedens fristelse

7Jeg blev selvsikker og mente,

jeg kunne klare det hele.

8Men det var jo din nåde,

der gjorde mig til det, jeg var.

Så da du vendte dig fra mig,

blev jeg grebet af panik.

9Jeg råbte til dig, Herre,

tryglede dig om nåde.

10„Hvad opnår du ved, at jeg dør?

Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?

Kan en død synge lovsange

eller fortælle om din trofasthed?

11Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.

Herre, kom og hjælp mig.”

12Da vendte du min sorg til glæde,

tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.

13Nu kan jeg synge af glæde,

fra nu af vil jeg altid takke dig.