Hooglied 1 – HTB & BPH

Het Boek

Hooglied 1:1-17

1Het allermooiste lied van Salomo.

2Ik verlang ernaar dat hij mij kust. Zijn liefde is mij meer waard dan de heerlijkste wijn.

3Uw zalfolie geurt verrukkelijk, nog heerlijker is de klank van uw naam. Daarom houden de jonge meisjes van u.

4Voer mij met u mee, laten we ons haasten.

De koning nam mij mee naar zijn vertrekken.

Wij willen jubelen en blij zijn met u. Uw liefde gaat de vreugde van de wijn ver te boven. Het is terecht dat men zoveel van u houdt!

5Ik ben bruin en charmant om te zien. Meisjes van Jeruzalem, ik ben zo bruin als de tenten van Kedar en de gordijnen van Salma.

6Let er maar niet op dat ik zo bruin ben, de zon heeft mij verbrand. Mijn broers hebben mij ruw behandeld, ik moest hun wijngaarden bewaken. Maar mijzelf heb ik niet goed bewaakt.

7Mijn liefste, zeg me waar je je kudden weidt en waar ʼs middags je schapen rust houden. Er is immers geen reden mij te sluieren, zoals wanneer ik bij de kudden van je vrienden kom?

8Jij bent de mooiste van alle vrouwen. Als je niet weet waar ik weid, volg dan gewoon het spoor van de kudde. Laat je geiten maar grazen bij de nachtverblijven van de herders.

9Allerliefste, ik vergelijk je met de mooiste merrie voor de wagen van de farao.

10Je wangen komen mooi uit tussen de sieraden die je draagt. En je hals rijst zo fraai op boven de halssieraden.

11Ik zal gouden sieraden voor je laten maken met zilveren ballen erin.

12Zolang de koning aan tafel zit, kun je de geur van mijn nardusparfum ruiken.

13Mijn liefste rust tussen mijn borsten als een bundel mirre.

14Mijn liefste lijkt in mijn ogen op een tros bloemen in de wijngaarden van Engedi.

15Wat vind ik je mooi, mijn allerliefste! Je bent zo mooi, je ogen zijn zo teer als duiven.

16Ik vind jou ook mooi, mijn liefste. Het is heerlijk om met jou samen te zijn. Wij liggen samen tussen het gebladerte.

17De ceders om ons heen zijn de balken van ons huis en de cipressen vormen een muur om ons heen.

Bibelen på hverdagsdansk

Højsangen 1:1-17

1Det følgende er Salomons bedste sangskat.

Første sang: Gensidig kærlighed

Den unge pige til den unge mand:

2„Kys mig! Kys mig!

Din kærlighed er bedre end vin.

3Hvor du dufter skønt.

Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.

Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.

4Kom, tag min hånd og lad os løbe!

Før mig til dit kongelige sovekammer!”

Jerusalems unge piger til den unge mand:1,4 Teksten gør det ikke helt klart, hvem der her taler til hvem.

„Også vi fryder os over dig.

Din kærlighed er bedre end vin.”

Den unge pige til den unge mand:

„Tænk, de er alle forelskede i dig!”

Den unge pige til de andre piger:

5-6„Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,

lad være med at stirre sådan på mig,

bare fordi jeg er mørkere end jer.

Jeg er mørk og smuk,

mørk som teltene i Kedars ørken,

smuk som Salomons telte.

Min hud blev brændt i den bagende sol,

fordi mine brødre var skrappe imod mig.

De sendte mig ud for at passe vinmarkerne

i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”

Den unge pige til den unge mand:

7„Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?

Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?

Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig

og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”

Den unge mand:

8„Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,

så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte

og lad dine gedekid græsse der.

9Min elskede, du er vildt bedårende

som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.

10Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,

din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.

11Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”

Den unge pige:

12„Min parfumes vellugt omgiver kongen,

når han ligger ved det festdækkede bord.

13Min elskede er som en pose med myrra,

der hviler imellem mine bryster.

14Min elskede er som hennablomster

fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”

Den unge mand:

15„Du er så smuk, min elskede, så yndig.

Dine øjne er blide som duer.”

Den unge pige:

16„Hvor ser du dejlig ud, min elskede,

som vi ligger her i det grønne græs

17i skyggen af cedertræ og cypres.”